Anmeldelse af: The Exploited. Stairway, Kbh. 02. november 2022.
Der blev serveret punk mad manér og et stort nærvær, da skotske The Exploited gæstede Stairway i Vanløse.
Foto: Bastian Reinholdt Madsen
Urban Elite
Der er god gulvplads, idet Urban Elite går på scenen. Dette får bandet ganske hurtigt ændret på, i takt med at de fyrer op for de hurtige og beskidte punk-kedler.
Bandet har helt styr på æstetikken og lyden, hvor især bassen har en dejligt skarp og gennemtrængende lyd, hvilket er kærkomment, når den hos Urban Elite ofte får lov til at stå alene med trommerne.
Urban Elite formår også at få variationen imellem de to vokaler til at spille rigtigt godt, hvor det ofte bliver til en god gang call & response, som fungerer glimrende med den skrabede og hurtige musik. Det er punk af den klassiske skole, vi er ude i her, og Urban Elite gør det med stor kærlighed til forskrifterne. Måske også lidt med mangel på overraskelser.
Tempoet er højt, og riffsne voldsomme, men simple. Vokalerne er beskidte og råbende, og hele gruppens udtryk virker ganske gennemført. Der kommer ligeledes så småt gang i noget punk-dans helt oppe foran scenen. Desværre kun sporadisk og ikke helt så involverende, som man nok kunne have håbet på.
Urban Elite spiller egentlig glimrende, men med de indenfor genren forventede små udfald i tightness og enkelte toner, der rammer ved siden af. En kammerat ytrede engang: ”punk er god musik spillet dårligt, disco er dårlig musik spillet godt,” og essensen i det statement føler jeg personligt, til trods for at være til begge genrer, at der er meget sandhed i. I hvert fald i grove træk. Dagens opvarmning rammer i hvert fald fint her til aften, omend originaliteten ikke er i højsæde, og sammenspillet ind imellem svinger lige nok. At sige punk er dårligt spillet, passer alligevel ikke på Urban Elite, ligesom det ikke passer på aftenens hovednavn.
The Exploited
Efter en solid opvarmning og en egentlig ganske kort pause går aftenens hovednavn på scenen på det lille spillested i Vanløse. Herefter går det ellers over stok og sten i et virvar af sjove interaktioner, hæsblæsende punk og bandeord i en sådan grad, at man skulle tro, at forsanger, Wattie Buchan, er sømand. I virkeligheden er han bare en skotsk punker, og det siger faktisk heller ikke så lidt. Alle, der vil, kan få sig en lille sviner i aften, alt sammen med smil på læben og til stor more for både publikum og band. Aldrig har jeg personligt hørt ordet ’cunt’ blive brugt så meget på så kort tid. Det er i hvert fald nomenklaturen her til aften.
The Exploited forstår at få sat gang i en fest, og oppe på de forreste rækker er der konstant gang i den med dans og pit. Stilen er selvfølgelig god, og de folk, der unægteligt vælter, er hurtigt på benene igen. Folk hjælper selvfølgelig hinanden, imens bandet ufortrødent og uden nåde fortsætter. Tempoet er nærmest konsekvent højt, guitaren hylende, bassen solid, trommerne buldrende, og vokalen skrigende – nøjagtigt sådan som man næsten kun kunne have drømt om.
Lyden er måske en kende rodet, hvor vokalen ind imellem ikke går helt skarpt igennem. Den små knitrende og mudrede tørre lyd klæder og kendetegner dog på mange måder musikken. Det skal være beskidt, når det er punk, også selvom det er så metallisk, som The Exploited ofte er det. Derudover er Buchans vokal ikke helt så skarp som på pladerne, men det klæder faktisk koncerten og stilen glimrende med det slid, stemmen unægteligt har måtte tage igennem årene.
Gruppen har et enormt ønske om at være helt nede med sit publikum. Forsanger, Wattie Buchan, er i hvert fald enormt nærværende og lader faktisk til tider til at have svært ved ikke at reagere på publikums mange tilnærmelser. Det er fedt og enormt morsomt, at der konstant er, hvad man på godt gammelt engelsk kalder ’banter’ imellem band og publikum, men her til aften bliver det til tider lidt for meget og lidt for dumt. Bevares, det er sjovt langt henad vejen, men man tager sig ind imellem i at tænke, at man egentlig bare gerne vil høre det næste nummer.
Numrene er nemlig fede, og de bliver leveret med enorm overbevisning. The Exploited kan deres kram, og det viser de tydeligt frem på Stairway her til aften.
Der bliver ligeledes rigeligt af muligheder for at få lov til at synge, idet Buchan flittigt lader publikum synge med i mikrofonen. Særligt effektivt er dette under klassikeren “Beat The Bastard”, hvor der bliver brølet rigtigt godt med henover det hæsblæsende tempo. De forreste rækker bliver ligeledes ansporet til at hoppe på scenen og brøle nummeret “Sex and Violence”, hvilket bliver gjort med enormt højt humør, ja, faktisk så højt, så man er ganske kort fra at komme til at vælte trommesættet. Sikke en fest.
The Exploited forstår sig på at holde en fest, og aftenens publikum har for det meste fulgt trop, hvor særligt de forreste rækker har haft deres helt egen energiske fest. Det er punk, lige så det rammer i hjertet. At ens t-shirt så efterfølgende er totalt badet i sved, er blot en udmærket salgstaktik, især når man er så punk-rock, at en ny trevl til ens korpus kun koster halvanden hundrede danske kroner. Sådan en tager jeg, foruden den fede oplevelse, med hjem fra Stairway i Vanløse denne onsdag aften.
