Valby Hallen er efter mange menneskers mening ikke egnet til rock- og metalkoncerter, og det fik jeg også bekræftet, da jeg stod til koncerten denne onsdag aften. En gymnastiksal i Valbys industrikvarter med kaffekantinen åben og fællesbadet aflåst (øv). Det er ikke et sted, der skal spilles koncerter efter min mening. Når man kan stå til en rock/metalkoncert uden at have ørepropper i, så ved man, at lydmanden har fået besked på ikke at spille for højt, grundet den dårlige akustik.
Men nok om det, nu skal vi videre til noget, der gjorde denne aften bedre!
Kvelertak
Det er første gang, jeg ser Kvelertak live, og det er slet ikke sidste gang! Kvelertak går på scenen med et show, fyldt med ugler… Jep, ugler! Forsangeren har en lysende uglemaske på under de første par numre og smider den så derefter, hvilket jeg godt kan forstå, for man kan sgu ikke headbange med så tung en “maske” på skallen! For headbanges, det skulle der helt klart! Og der var ikke kun forsangeren, nej, resten af bandet gav den fuld gas, hvilket gjorde, at jeg og resten af publikum havde en fest! Altså, lad mig sige det som det er: Tyksakken her rystede sgu røv til de fede riffs og rytmer, som det norske band lagde for aftenen! Der blev hoppet, danset, headbanget og moshet, selvom en “Meshuggah fan” blandt publikum ikke mente, at det passede ind, brokkede sig over os og gik i protest!
Kvelertak er, som nævnt tidligere, et band, jeg vil gøre alt for at se live igen, og så skal jeg helt op foran, så jeg kan give den gas sammen med bandet, for det var helt klart det hele værd, når man får leveret et mix af rock, punk og scream! Yessir – Vikingen her var solgt!
Jeg ville rigtig gerne kunne give bandet og oplevelsen fuldt hus, men når man undervejs kan høre, at lyden bliver rettet op og bliver bedre ,så er man i mine øjne ikke forberedt nok, eller har lavet god nok lydprøve.
Ghost
Ja, så kom vi sgu til det! Det band, som på en måde er helt nyt og alligevel ikke… GHOST!




