Anmeldelse af Wardruna, 01. december, Portalen, Greve.
Det var en rejse tilbage i tiden både visuelt og musikalsk.
En halvkølig aften i Portalen i Greve mødtes mange vikinger og middelalderfolk for at opleve Wardruna for første gang på dansk jord.
Vi sad mange vikinger inklusiv jeg selv og mange af fra min vikingefamilie i foyeren med et krus øl og en skål pebernødder (det er jo lige blevet jul ) klar til at få en på opleveren, og det må man så sige, at vi senere hen gjorde!
Krauka
Efter en god gammel dansk gang kø-kultur til garderoben var røven nu plantet solidt i sædet klar til at opleve det første “band”, som jeg aldrig havde hørt om før, men jeg nok heller ikke vil se igen og dog aldrig komme til at glemme. Det første band, kaldet Krauka, kommer fra Danmark og har eksisteret siden 1999, og som jeg skriver, så er det et band jeg sent glemmer, for hold da kæft en underholdningsværdi fra Nissefar som forsanger!
Der var fuld knald på bassistens dansende fødder, og forsangeren spjættede en gang imellem med det ene ben, som Michael Jackson ville have gjort det i søvne på en fuld aften.
Nok om underholdningen, Krauka spillede en meget mixet stil af folkemusik og rock, og var desværre ret ofte ude af takt med hinanden.
Krauka går af, imens jeg og min sidekammerat snakker om, at de da var underholdende at kigge på, og vi venter på at Wardruna skal gå på.
Wardruna
Da Wardruna går på, er salen helt mørk, og man kan lige ane, at der står to mænd på scenen hver med deres lur (blæseinstrument fra bronzealderen). Musikken går i gang, og salen er fanget! Alle er stille, og mange har lukket deres øjne for at nyde dette øjeblik.
Efter denne ekstremt simple, men lækre intro går resten af bandet så i gang og giver os en på opleveren i forhold til folkemusik.
Wardruna kan noget, som ingen andre folkemusikere kan, vil jeg mene. De har formået at gøre musikken ekstremt spændende, og man føler næsten, man ryger tilbage i tiden til det kolde Danmark, hvor vikingetiden er ved at gå over i den kristne periode, som senere bliver det, vi kender som middelalderen.
Jeg selv sad til deres nummer “NUMMER” og faldt hen i en drømmeverden, hvor jeg forestillede mig at ligge i et langhus en kold vinteraften, man kan høre vinden suse udenfor, imens ilden i bålstedet danser og danner skygger på væggene i langhuset.
Som jeg også beskriver, så bliver man fanget af Wardrunas enkle, men velkomponerede musik, og som de oveni dette har lagt et fantastisk lysshow på. Der var røg, lys og skygger, der blev leget med, så man virkelig kunne leve sig ind i det!
Ud over, at der var en del numre, hvor man kunne tillade sig at lukke sine øjne og falde tilbage i sædet, så var der selvfølgelig også numre, hvor man mest af alt havde lyst til at hive hornet frem, hælde mjød i det, råbe en kæmpe SKÅL, og så danse natten lang med alle sine vikingevenner!
Hvis i endnu ikke har oplevet Wardruna live, så skal i helt klart gøre jer selv den tjeneste!
Jeg skal opleve Wardruna igen, om jeg så skal tage til Norge, hvor bandet har oprindelse!
