Endnu en dag på jobbet

Bullet for My Valentine, Amager Bio, København 2015

Meget er sket for Bullet for My Valentine, både positivt og negativt, siden jeg lærte dem at kende i mine forvirrede teenageår. De kan stadig vække min indre drengerøv, men mangel på samme og tilstedeværelse fra bandet, gjorde oplevelsen tam.

Jovist, der er dem der elsker Bullet for My Valentine og der er dem der elsker at hade dem. Amager Bio var da også kun halvfyldt denne aften, så der var god plads til store armbevægelser og fyldestgørende headbanging. Jeg har set bandet live før, men det er alligevel 5 år siden, og der er sket meget..

Jeg vil lige kort vende at de har udgivet 2 albums siden da, den skuffende ”Temper Temper” (2013), der lød som et træt band der var tæt på at opgive den succes de havde fået og tidligere i år udgav de ”Venom”, som blev et skridt i den rigtige retning, med fornyet energi og som indeholder sange og melodier som man kender fra Bullet for My Valentine. Heldigvis var der ingen sange fra “Temper Temper” på setlisten denne aften, så det taler jo sit tydelige sprog.

Matt Tuck og Co. kommer på scenen og brager igennem den hurtige ”No Way Out” fra det nye album og direkte over til ”4 words (to choke upon)”, så er vi i gang! Nakkemusklerne arbejdede på højtryk og vores stemmer er allerede godt slidte på dette tidspunkt. Det hurtige øje fanger dog hurtigt at bandet har fået ny bassist Jamie Mathias og at den faste trommeslager Michael Thomas ikke sidder bag trommerne denne aften og er midlertidigt erstattet af Jason Bowld, fra forsanger Matt Tucks sideprojekt Axewound, af årsager der for mig stadig er ukendt?

Men ikke desto mindre skråler os alligevel igennem den lette ”You want a battle? (here’s a war)” indtil der igen kommer gang i diverse circlepits og moshpits til ”Raising Hell” og den nådesløse ”Scream, Aim Fire”. Til min store forargelse virkede det faktisk som om at det fremmødte publikum var mere tændt på koncerten end selve bandet var. Manglen på energi fra bandet, var ikke som jeg husker sidst jeg så dem. De virkede lidt for selvsikre og alt for tilbagelænet, lidt ligesom når man tager på arbejde og inden man stempler ind, gør man det klart for sig selv at i dag skal bare overstås.

”Tears don’t Fall” bliver min absolutte favorit og der bliver også skrålet med til den helt store guldmedalje. Til slut får vi ”Your Betrayal” og ”Waking the Demon” med kæmpe moshpit som min kammerat og jeg lettere halvfulde hoppede med ind i, heldigt for der var masser af plads i Amager bio.

Lettere oprevet og forpustet må jeg indrømme, at jeg har oplevet et bedre Bullet for My Valentine, før i tiden. Der mangler virkelig den energi som jeg husker de havde og følelsen af at koncerten bare skulle overstås fra bandet side var for enorm i min verden. De har ellers sangene til at kunne skabe en kæmpe fest, men det blev det ikke til denne aften. Dog stor ros til det fremmødte publikum for at give alt hvad det havde, for det kunne ha’ blevet en pinlig koncert for bandet, hvis ikke.

(Aftenens setliste kan høres i Spotify-playeren)