Anmeldelse af: Dimmu Borgir. Hades, Copenhell 22/6
Norges mørkeste borg leverede en heftig gang symfonisk black metal, der desværre led under lydproblemer.
Foto af: Guillaume Blj.
Mørket er begyndt at lægge sig over Copenhell, og det skal hurtigt blive langt mørkere når Dimmu Borgir indtager Hadesscenen til en stor forsamling der er klar på en omgang norsk black metal, tilføjet en ordentlig portion symfoni.
Desværre har lydnissen endnu en gang vist sit grimme ansigt, og bandets lyd er en rodet omgang, der aldrig rigtig når at komme i fokus. Desuden, selvom det efterhånden er meget gamle nyheder, kan det virkelig mærkes at Mustis og specielt Vortex ikke længere er i bandet. De rene vokalstykker der var med til at tilføje en helt speciel magi i Dimmu Borgirs musik er erstattet af backingtracks der efterlader en noget flad fornemmelse.
En lidt ærgrelig oplevelse af et ellers formidabelt band, der stadig formåede at rykke publikum nogenlunde rundt, men man kunne have ønsket sig bedre lyd, samt måske en gæstevokalist til at fylde hulrummet i nogle af bandets største hits. Man kan håbe bandet finder en måde at genfinde magien på i fremtiden.
Guillaume Blj. tog billeder af koncerten:
