Anmeldelse af MetalDanmarks Branchedag, Stengade, 03. september 2016
Morgendagen ser lys – eller sort ud efter opfattelse – hvis man denne aften oplevede, hvem der skal trampe de danske spillesteder i smadder med netop god smadder de næste mange år
For andet år i træk havde organisationen MetalDanmark stablet denne branchedag på benene, hvor folk fra ind- og udland tittede forbi Nørrebro på København for at beskue, hvad en udvalgt lytterskare havde hevet op af den ulmende undergrund af de hårdtslående indslag for at vise, hvad DK har at byde på af en kommende – for ikke at sige allerede eksisterende – generation af arvtagere af metal-fanen herhjemme.
Det er på alle mulige måder et bukke og nejende-værdigt initiativ, men slutresultatet er, som sidste år, altid et spørgsmål om, hvorvidt navnene gør det godt nok på scenen.
Lad os tage et kig på de optrædende denne dag fra første til sidste af de udvalgte bands på scenen:
LIVLØS
Dagen i forvejen havde en af vores andre anmeldere set LIVLØS optræde i Odense, hvor de erstattede Crown the Beast. Den fynske anmelder havde ellers set frem til nævnte band, men så da frem til hvad dette – for ham ukendte – band kunne byde på.
Hans begejstring var noget frit citeret efter min hukommelsen i retning af: “Jeg har sjældent oplevet et nyt dansk band sparke nosser i det omfang, som Livløs gjorde her! Det er synd for dem, der skal optræde bagefter. Jeg måtte købe to T-shirts!”
Og jeg kan kun selv være enig efter at have set dem! LIVLØS lyder, som den fynske anmelder nævnte, som en punket udgave af Hatesphere – og live-attituden var også derefter: Energisk og så sandelig alt andet end livløs i live sammenhæng!
Black Swamp Water
Det må være et logistisk helvede at løsne den gordiske knude, der er at selektere den rækkefølge, som de forskellige bands skal optræde i.
For som i et bands setliste er det ofte standard, at man sænker tempoet i de udvalgte sange efter en kranieknusende åbner eller to, og den fornemmelse havde man med Black Swamp Waters lettere sydstats-Hard Rock, der fornemmede at blande Clutch med Led Zeppelin, efter at have set LIVLØS.
Stilen var mere laid back, mere stillestående og tilsat en lidt flad vokal i nogle ensformige sange. Bedst fungerede det, når bandet satte tempoet ned, hvor sangene skilte sig bedre ud fra settet.
Dog skal det pointeres, at dette ikke er en sønderlemmende kritik, som karakteren forhåbentligt ikke afspejler, for bundniveauet var højt denne aften. Men det var lidt for hurtigt at skifte fra mosh pit til kinddans.
The Vision Ablaze
Heldigvis kom forstærkeren atter op på 11 med The Vision Ablaze, der lader til at høste nye fans, hvor end de optræder. Deres blanding af ond growl med fænomenal skønsang er en opskrift, der rammer mange metalhoveder. Som en mere aggressiv udgave af KillSwitch Engage, før selvsamme band valgte en mere sikker skabelon/konform facon at tilfredsstille publikum på.
Det er nogle – i mere end én forstand – hårde drenge at hamle op med, når hver sang i bandets register har niveau som Metallicas “Master of Puppets”.
Stor cadeau til bandet – og specielt deres nye guitarist, som havde andet live-gig med bandet denne aften. Godt klaret!
Sunless Dawn
Er mere svære for mig – på en god måde – at kategorisere. De lyder som lige dele Melodic Death Metal, Thrash og Metalcore. De kunne forene det symfoniske i Insomnium med tyngden fra The Absence.
Desværre var der for meget feedback i højtalerne under deres koncert til, at jeg til fulde kunne nyde deres første par numre helt. Det var først under deres afrunder, den over 14 minutter lange “Sovereign”, at bandets lyd virkede til at falde i hak, og alle elementer spillede sammen.
Jeg glæder mig til at opleve bandet en anden god gang, for karakteren ville givetvis have været højere, hvis der ikke havde været det diskante irritationsmoment for mig i begyndelsen.
Bæst
Hvilken afrunder! Jeg havde personligt set mest frem til LIVLØS, som beviseligt også gjorde god figur af sig, men måske faldt Bæst bare lige perfektind i min smag i disse dage?
Det var som en lidt langsommere version af Cattle Decapitation, men med samme onde growl. Hvis LIVLØS var en punket udgave af Hatesphere, var det her Death Metal-versionen af de danske helte.
Om det var det rette band som afrunder – før netop mægtige Hatesphere skulle lukke ballet – er lidt svært at bedømme. Men personligt for denne anmelder kan jeg ikke vente med deres EP til oktober!
Den ganske korte konklusion på eventet bliver derfor, at ligesom sidste år er niveauet på den danske metalscene mægtig højt og afvekslende, og det lader kun til at fortsætte.
Forhåbentligt kan alle orkestre uden undtagelse få vind i sejlere til netop at erobre ind- og udland!
