Alice Cooper

Hvis hornene nogensinde skulle hæves

-

Anmeldelse af: Amon Amarth. Helviti, Copenhell 22/6

Ild, slagsværd og drikkehorn, Amon Amarth leverede alt hvad en metalfestival kan begære, og så lige lidt til.

Foto af: Guillaume Blj.

Solen stod stadig højt da de svenske vikinger indtog Helviti til et stort fremmøde af folk der var klar på at slippe deres indre kriger løs. Det første jeg henrykt lagde mærke til var, at lyden for en gangs skyld sad i skabet lige fra starten, og så kunne man ellers bare nyde showet.

Scenen var også bygget i dagens anledning, hvilket Johan Hegg og co. udnyttede flere gange, til publikums store begejstring. Amon Amarth var tydeligvis mere end velkomne, og de leverede mange af kerneelementerne man forventer til en gennemført metalkoncert, med dybe brøl, buldrende trommer og heltmodige guitarharmonier.

Dog er svenskerne kendt for ofte at levere noget ekstra til showet, og denne gang var ingen undtagelse. Flere gange sprang brynjeklædte krigere på scenen og sloges, og midt i sættet viste Midgårdsormen sit skællede hovede i form af en kæmpe skulptur. Derudover var der fint besøg af L.G. Petrov fra Entombed A.D. under nummeret “Guardians of Asgaard”. Der blev også plads til en enorm fællesskål, hvor alle medlemmer hev deres drikkehorn frem. Her havde Hegg valgt at bringe et så enormt drikkehorn, at tankerne henledtes på fortællingen om Thor der bliver narret af Udgårdsloke til at drikke havet.

Amon Amarth leverede en helt igennem gennemført koncert, og mere end det, et formidabelt metalshow. Dem ser vi gerne mange flere af i fremtiden!

 

Guillaume Blj. tog billeder af koncerten

Fotograf: Guillaume Blj.
Fotograf: Guillaume Blj.
Fotograf: Guillaume Blj.
Fotograf: Guillaume Blj.
Fotograf: Guillaume Blj.
Fotograf: Guillaume Blj.
Fotograf: Guillaume Blj.
Fotograf: Guillaume Blj.
Fotograf: Guillaume Blj.
Fotograf: Guillaume Blj.
Fotograf: Guillaume Blj.
Fotograf: Guillaume Blj.
Fotograf: Guillaume Blj.
Fotograf: Guillaume Blj.
Fotograf: Guillaume Blj.

ANTAL STJERNER

Amon Amarth

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: Amon Amarth. Helviti, Copenhell 22/6 Ild, slagsværd og drikkehorn, Amon Amarth leverede alt hvad en metalfestival kan begære, og så lige lidt til. Foto af: Guillaume Blj. Solen stod stadig højt da de svenske vikinger indtog Helviti til et stort fremmøde af folk der var...Hvis hornene nogensinde skulle hæves