Den musiske aftensmad blev serveret kl. 20.00, og menuen bestod af noget lækkert hjemmelavet metal fra smukke København, leveret af Psy:code, og en hovedret bestående af britisk melodisk metalcore fra Bury Tomorrow. Det var med sikkerhed et spisekort, der kunne fange min opmærksomhed! Trods det sparsommelige fremmøde til aftenens indslag, formåede både entertainere og publikum at gøre dette til en uforglemmelig aften!
Psy:code
De gæve gutter fra Psy:code bringer altid et smil frem på ens læber, når man ser dem indtage en scene. Selv i Pumpehusets lille sal formåede de at udfolde sig så umådelig stort, at selv jeg overvejede at påbegynde en udbygning af den lille scene!
Hæse skrigende vokaler lød ufejlbarligt fra frontmand Dennis Schou, som gav den utrolig meget gas og fik sparket gang i det lille publikum.
Disse herlige drenge leverer grum hardcore direkte fra hovedstaden, deres musik er defineret ved en masse fart og en masse lækkert melodisk larm! De store kødfulde riffs suppleres af forsangerens rene vokal, som skaber en fantastisk brutal alliance! Et nummer som “Leech” fremstod som et uforglemmeligt indslag denne aften. Rolige opbygninger, som rullede over i hårde toner og bandt melodiske synths for til sidst at kulminere i et eminent omkvæd og et endnu mere betagende breakdown.
Aftenen blev for bandets vedkommende rundet af med min personlige favorit, “The Strain”, som med den melodiske syngende guitar red oven på bølgen af de underliggende toner af benhårde riffs.
Psy:code formår at gøre enhver situation til deres fordel, og selv deres små ufuldkommenheder gør koncerten lidt mere spændende at lytte til. På trods af, at publikum dårligt kunne dække salens lille gulv, blev dette ikke et tab for bandet, som formåede at skabe en fuldkommen ærlig og autentisk kontakt, hvilket udmundede i en fed koncert, som i allerhøjeste grad sparkede røv!
Bury Tomorrow
Der var ikke plads til megen suspense på Pumpehusets lille scene, så glem alt om en fornem langtrukken entre her!
Bandet gik i samlet trop ud på scenen, og uden så meget pis kastede de sig straks ud i nummeret “Earthbound”, som nærmest væltede mig bagover. Energien lyste ud af samtlige medlemmer, som udførte denne lækre crowdpleaser med utrolig meget knald på.
Forsangeren anerkendte ydmygt, lig deres opvarmningsband, at salen var sparsomt pakket, men det skulle ikke lave om på aftenens indslag – ”I just want to give you all a fucking great night.” Ja tak!
