Anmeldelse af High On Fire på Pandæmonium, Copenhell. D. 22/06-24.
High On Fire kæmpede mere med lyden end med publikum, da de spillede op til løjer på Pandæmonium scenen til årets Copenhell.
Foto: Anders Groos Mikkelsen.
Til trods for at have lyttet til High On Fire i efterhånden rigtigt mange år, er det først nu muligheden, for at se dem rigtigt byder sig. Ikke fordi bandet ikke frekventerer de danske breddegrader, men tiden har ikke været dertil. Nu står stjernerne endelig rigtigt, da High On Fire svinger forbi Pandæmonium scenen til årets Copenhell. Nu skal der rigtigt hygges med onkel Pike!
Gruppen kommer lidt sløvt fra start, hvor lyden desværre er enormt kritisabel. Guitaren virker til at mangle bare en smule definition, ligesom vokalen totalt overdøves af især trommerne og guitarstøj, og Matt Pikes hæse vokal ikke rigtigt går klart igennem. Dette bliver rettet lidt op igennem koncerten, men vokalen kommer desværre til at ligge lavt nok nærmest konsekvent.
Der er ellers godt knald på musikken, og publikum løsner op i løbet af de første numre, hvorefter at den første lille pit opstår. Denne vokser, og vokser i løbet af koncertens varighed, hvilket kun giver mening, i og med at High On Fire får smidt lidt flere hurtigere numre i hovedet på publikum. Publikum er klar til en sludget fest på Pandæmonium inden Tool. Det er også nu der skal moshes, det passer jo ikke til Tool.
Bandet spiller fint, men der er nu engang lidt slinger i valsen, hvor riffs’ne ikke bliver leveret helt skarpt. F.eks. lader det til at Pike får startet ’Snakes For The Divine’ i et tempo, der er lige hurtigt nok, i hvert fald bliver det ikke spillet helt rent, men så er energien heldigvis fed på scenen i stedet. Gruppen har godt med knald på og den energi spredes i den grad ud til de forreste rækker.
Særligt i hopla lader bandets trommeslager Coady Willis til at være. Han spiller super fedt og energisk her til aften, og bærer utroligt meget af koncerten på sine skuldrer. Der ligger rigtigt meget tonser energi bag trommespillet.
High On Fire leverer på årets festival en energisk koncert, der dog har sin slinger i valsen, ikke mindst i forhold til lyden der desværre lidt for ofte bliver for mudret for gruppens stil og sammenspil.
Fotos: Anders Groos Mikkelsen.
