Alice Cooper

Metal A Day rammer Odense til august

Fredag den 18. august rykker Metal A Day teltpælene op og drager til Odense, hvor vi er gået sammen med Posten om at præsentere tre spændende, danske navne.

Odenses egne Capital of Nowhere er klar til at starte aftenen med et brag, når de med deres hårde rocknumre og ditto attitude er garant for en eksplosiv liveoptræden. Trioen, der også har leveret support for australske Airbourne, har efterhånden etableret sig selv som et af de mest interessante navne på det odenseanske rockscene, og med sig bringer de også en håndfuld nye numre fra deres kommende plade.

I en noget anden og mere atmosfærisk boldgade kan vi også byde velkommen til den jyske konstellation Døde Blomster. Gruppen består af medlemmer af aalborgensiske Get Your Gun og aarhusianske Narcosatanicos, som begge spillede sammen i kirken på Blågårds Plads, og sammen leverer de en improvisationsbåren, atmosfærisk og ambient koncert bygget op omkring støj og sjælfulde saxofonpassager.

Til slut vil Narcosatanicos med garanti sørge for en kompromisløs fusion af vild free-jazz, doom-metal og psykedelisk rock. Aarhus-sekstetten har på nu to udgivelser – den selvbetitlede debut og efterfølgeren Body Cults – til perfektion mestret at omfavne et rummeligt og smukt lydunivers, hvor klang og finesse får lov at ånde, indtil det bliver opslugt af tårnhøje, kakafoniske bølger. Og i koncertsammenhæng er Narcosatanicos tilplastret i svirrende og stroboskopiske visuals, der overlader beskueren til et timelangt syrebad, som i samspil med den monstrøse lyd synes lige dele skræmmende uvirkeligt og hypnotisk medrivende.
Det er et af landets så absolut mest se- og lytteværdige bands, som gæster Posten, og vi kunne ikke være mere stolte over at få lov til at præsentere dem i Metal A Day-sammenhæng.

Officielt Facebook-event
Billetter

//
Redaktørens note: Lasse Millek fra Capital of Nowhere har tidligere bidraget med koncertbilleder for Metal A Day.

Grafik: Guillaume Blanjean

Avatar
Daniel Niebuhr
Redaktionens anti-metaller, korrekturtype og ordfetichist. Skriver også en masse for Undertoner. Ved mere om Eurovision end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

Discover

Latest

Tygers taber terræn

Anmeldelse af: Tygers Of Pan Tang - Ambush (reissue). Release 18. september 2020 via Mighty Music/Target Group.   Britiske Tygers Of Pan Tang er særdeles aktive...

Lidt fra hver ende af spektret

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september. Del 2 af 2. Hvor førstedagen af årets udgave af Raise Your Horns-festivalen...

Det skete – rent faktisk – i de dage!

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september 2020. Del 1 af 2. Det er næsten ikke til at tro, men...

Chill Anselmo

Anmeldelse af: En Minor - When The Cold Truth Has Worn Its Miserable Welcome Out. 04. september 2020 via Season of Mist. Der skrues op...

Fotoreportage: Artilley + Manticora

Fotoreportage fra: Artillery + Manticora. Amager Bio, Kbh. 04. september 2020. Hvordan ser metalkoncerter ud anno efteråret 2020 i denne tid? Det kan du få...