Anmeldelse af: Scorpions. Helviti, Copenhell 22/6
Scorpions lukkede Helvitiscenen af for dette års Copenhell, der desværre efterlod en noget tom og trist fornemmelse.
Foto af: Guillaume Blj.
Sidste band på Copenhells største scene kræver ikke nogen nærmere introduktion. Der skal ledes længere efter et band der har mere erfaring under bæltet, og Scorpions har allerede haft deres 50 års jubilæum. Nogle bands kan bare blive ved i det uendelige.
Dog skulle det hurtigt vise sig, at de tyske rockmastodonter måske burde have smidt håndklædet i ringen for noget tid siden. Tidens hårde tand har efterladt tydelige spor i Klaus Meine, der hele vejen igennem lyder utroligt brugt og træt. Mikkey Dee tordner afsted på trommerne, men det er desværre slet ikke nok.
Det ellers store publikum der står klar til at lukke Helviti ordentligt af for denne gang er bemærkelsesværdigt stille. Først efter en time da Scorpions spiller kæmpehittet “Winds of Change” brydes der ud i stor fællessang, og et glimt af magien er at finde. Så hurtigt som det kommer, så hurtigt forsvinder det igen da sangen er færdig, og publikum forlader pladsen i hobetal.
En ærgrerlig aflukning af Helviti på dette års Copenhell, og man må håbe nattens sidste bands kan hæve niveauet inden det tiende Copenhell slutter helt.
Guillaume Blj. tog billeder af koncerten
