Anmeldelse af: Cabal. Pandæmonium, Copenhell 21/6
Fredagens første band formåede at blæse publikums tømmermænd helt væk i en tonstung opførsel fra Danmarks dødskultdarlings.
Foto af: Mark Stoumann
Har man set Cabal før, er det ofte i forbindelse med mørke, strobelys og en forfærdelig mængde scenerøg, og selvom de to sidstnævnte blev brugt flittigt, er det svært at mørklægge Pandæmoniumscenen ved middagstid i solskin. Det skulle dog ikke gå ud over bandets performance på nogen måde, og de leverede deres blackened deathcore til et veloplagt publikum med fænomenal overbevisning.
Kun i et enkelt nummer virkede det til trommeslageren Nikolaj havde lidt tekniske udfordringer, men der kom snart styr på det igen, og publikum lod ikke til at have ladet sig synderligt mærker af det. “Så er det tid til dagens første slåskamp” råber forsanger Andreas, og det skulle han ikke sige to gange. Pladsen foran Pandæmonium transformeredes til en kogende gryde af svingende arme og ben der fortsatte resten af koncerten igennem.
Publikum blev desuden forkælet med flere gæstevokalister samt to nye numre, begge i den lidt mere upbeat ende af Cabals repertoire. Alt dette blev taget imod med kyshånd fra publikum, og nu er fredagen saftsuseme sparket i gang på Copenhell.
Mark Stoumann tog billeder af koncerten:
