Alice Cooper

Seriøs markedsføring og røverhistorier

-

Anmeldelse af: Torsdags tråd med Cabal – en podcast med live-publikum

Det er onsdag aften, min bror og jeg er taget til Næstved for at se Cabal, men det er ikke en koncert som det plejer at være, men en stille og rolig talk med to medlemmer af bandet Cabal.

 

Det lyder måske lidt mærkeligt, at man tager hele vejen til Næstved for at se to af Cabals bandmedlemmer sidde og svare på en masse spørgsmål til en podcast, men jeg ville ærligt talt ikke have været det foruden! Jo, jeg savner at komme ud til koncerter og headbange, møde venner og smage øllet direkte fra hanen igen, men denne aften bragte selv med en varm kop kaffe i hånden en masse minder frem. Minder og oplevelser, som både jeg og bandet har haft tilfælles, men også mange andre minder fra alle de koncerter, jeg selv gik til, før landet lukkede ned.

Cabal var denne aften bestående af forsanger/brøler, Andreas Bjulver Paarup og guitarist/producer, Chris Kreutzfeld, som begge var placeret i hver deres lænestol og havde fået en Frem-sodavand og en mikrofon stukket i hånden. Værterne bestod af Stephanie og Christoffer, som tidligere har interviewet Jacob Bredahl til netop samme podcast.

Det var tydeligt at mærke, at Stephanie var den, som var på hjemmebane her, da hun vidste lige præcis, hvad hun skulle spørge Cabal om, nok mest fordi at Stephanie selv har bevæget sig meget på den danske metalscene. Christoffer var mere den agerende vært, og ham som hurtigt kom med spørgsmål, som nok de fleste lyttere af dette program, ville stille bandet, hvis de selv var til stede i salen.

Vi, som var tilstede i salen, havde også selv muligheden for at stille spørgsmål undervejs, og det blev da også til nogle stykker fra de fleste af os, hvilket også beviste, at det var inkarnerede Cabal-fans, som havde taget turen til det såkaldte “Næver”.

Mange spørgsmål blev stillet til bandet, men spørgsmålet, som nok skabte den største debat, var et spørgsmål, hvor man kunne mærke en meget stærk holdning fra Andreas’ side, til, hvordan man som band i 2021 kan markedsføre sin musik og komme ud til flere nye fans. Andreas kom med mange gode begrundende ord og argumenter til, hvor det kunne gøres, så lad mig opsummere hans svar til ét kort ord:

!!OVERALT!!

Cabal og i særdeleshed Andreas var på ingen måde blege for at indrømme overfor både Stephanie og Christoffer og for den sags skyld os andre, at man kan ikke markedsføre sit band nok, så de er selv på medier som – og hold nu fast – Facebook, Instagram, Twitch og sågar TikTok – Vil man noget med sit band i 2021, skal man have styr på sin markedsføring.

Nå, jeg vil ikke snakke mere om denne aften, men hellere lade jer selv høre den podcast, som er blevet optaget! Så giv den et lyt herunder:

Se billeder fra fotograf Mark Stoumann herunder:

ANTAL STJERNER

For hyggens skyld!

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: Torsdags tråd med Cabal - en podcast med live-publikum Det er onsdag aften, min bror og jeg er taget til Næstved for at se Cabal, men det er ikke en koncert som det plejer at være, men en stille og rolig talk med...Seriøs markedsføring og røverhistorier