Anmeldelse af: Siamese. Hades, Copenhell. D. 17. juni 2022.
Aflys gerne resten af Copenhell – koncerterne bliver næppe bedre end Siameses fredag aften.
Fotograf: Tommy Skøtt
Siamese åbnede koncerten med “Heights Above” og “Home” – på sidstnævnte gæstede Benjamin Julian Ganzhorn fra Daze of June i stedet for originalgæsten, Drew York. “B.A.N.A.N.A.S.” blev dedikeret til afdøde Sydney Lee, selvom forsanger, Mirza Radonjica, ikke kendte ham personligt. Det virkede en kende mærkeligt, men hvis man lagde mærke til teksten, gav det god mening. To fyre iklædt banandragter blev hevet op på scenen fra publikum, og de dansede rundt blandt bandet, hvilket både bidrog til den festlige og sjovere del af koncerten.
Efter sjette nummer sagde Mirza, at de lige så godt kunne stoppe koncerten nu – for deres forventninger var allerede blevet indfriet. Det var tydeligvis en stor oplevelse for Mirza og resten af Siamese. Men heldigvis fortsatte koncerten og en følelse af eufori, adrenalin, lykke og glædestårer fyldte mig, da de spillede “Cities”.
Dén sang er så episk og kraftfuld, men har ikke typisk tude-potentiale normalt, hvilket kun gjorde det endnu mere overvældende. Følelserne blev kun forstørret, da Mirza præsenterede “Sloboda” og dedikerede den til Jinjer. Han sagde så mange flotte og rørende ord om sin egen flugt fra Serbien, som endte i Tåstrup i stedet for i Sverige, men han behøvede ikke at sige noget som helst.
‘Sloboda’ betyder frihed på serbisk og det er så smukt/tragisk at høre, hvordan han og mange andre er blevet behandlet (af den politiske højrefløj (DF primært)).
For at citere daværende afgående LO-formand, Thomas Nielsens, afskedstale i 1982: ”Vi har flyttet hegnspæle. Vi har sejret ad helvede til!”.
Jeg kan ikke vente til at se dem igen om 2-3 år, når de står på Helviti og er lige så store som BAEST. Indtil da vil jeg give Siamese 6/6 – okay, okay – 5 stjerner og kalde dem årets bedste Copenhell-koncert!
Se endnu flere billeder fra Tommy Skøtt:
