Alice Cooper

Skuffende tysk thrash-angreb

-










  • Tankard

2









Anmeldelse af: Tankard, W.E.T Stage, Wacken Open Air, d.5/8-17.

Tankard leverede en utroligt skuffende koncert, hvor lyden var så skarp, at alt definition i musikken forsvandt.

(Foto: Wacken PR)

I over ti år har jeg haft ventet på at endelig få chancen for at se Tankard, et band, som i min bog hører til blandt de bedste thrash metal-bands på trods af deres useriøse tekstunivers. Bandet har altid skrevet nogle utroligt fede sange, haft en fed lyd og en særpræget, men velfungerende, vokal i min bog. Det er tysk thrashmetal når det er bedst!

Desværre skulle det vise sig, at Tankard slet ikke kunne følge med på Wacken Open Air, hvor de leverede en tam, lidt utight og ekstremt dårlig koncert rent lydmæssigt. Lyden mindede mest om af alt om en skærebrænder, der kører løs på en gammel rustbunke af en bil, særligt guitarerne var så skingre, at man ikke kunne høre nogen definition i tonen. Numre, som er blevet hørt til uigenkendelighed på anlægget, endte med at være ugenkendelige. Da der blev spillet det ellers fremragende nummer ’’Chemical Invasion’’, kunne jeg først høre, at det var det nummer, som blev spillet, da de nåede til omkvædet. På intet tidspunkt tidligere på festivalen har jeg oplevet så dårlig lyd inde ved W.E.T og Headbanger Stage.

Bandet spillede muligvis glimrende, men lyden gjorde, at man nærmest slet ikke kunne høre, hvad der blev slynget ud oppe fra scenen. I det mindste kunne man høre vokalen størstedelen af tiden, men det er bare ikke nok, når der er så meget fokus på det musikalske, som der ofte er i thrashmetal. Soloerne skar dog igennem og blev fremragende leveret.

Sceneshowet var kun delvist energisk, og det virkede mest af alt som om, at bandet aldrig rigtigt fik fundet sig ordentligt til rette. Forsangeren, Gerre, tossede lidt akavet rundt på scenen, som om han ikke helt vidste, hvad han skulle gøre af sig selv, imens han i bedste Tankard-stil drak bajere.

Publikum var tydeligvis også trætte, man skulle i hvert fald helt op foran for at kunne spore bare den mindste energi. Publikum kvitterede dog alligevel med en lille moshpit oppe i fronten. Generelt virkede publikum til at være klar på, at festivalen bare snart skulle slutte.

Efter 10 år føltes det ret fladt at få lov til at se et af ens yndlings thrashbands levere en så tam og ligegyldig koncert. Lyden ødelagde koncerten totalt, da det var tæt på umuligt at høre, hvad det egentlig var, som blev spillet oppe på scenen. Sjældent har jeg oplevet så decideret dårlig lyd.

De kommer til at få en chance mere ved lejlighed, men skuffelsen over koncerten på Wacken Open Air vil fortsat være stor. Zombieangrebet fra Tankard skete simpelthen bare ikke.

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories