Anmeldelse af: Winter Metal Magic Festival 2022. Eksercerhuset, Fredericia. 21. oktober 2022.
Der blev givet rigeligt med gas af den gammeldags slags, da den første aften af Winter Metal Magic Festival løb af staben på Eksercerhuset i det jyske knudepunkt Fredericia.
Foto: Amanda Gaarsdal
At komme til Fredericia er normalt let som en leg især fra Aarhus. Det er jo trods alt et kollektivt trafikalt knudepunkt, hvor ufatteligt mange tog og busser mødes, så det burde da også være en leg at tage fra arbejde og et smut til den gamle østjyske havneby, ikke sandt? Normalt, jo. I dag? Glem det! Jeg når kun lige til banegården, før mit tog bliver aflyst med beskeden om, at et tog sidder fast udenfor Fredericia, og størstedelen af turene imellem Aarhus og Fredericia derfor bliver enten forsinkede eller aflyst.
Det første og det bedste tog, der går i retningen, lykkes det dog at komme på, og turen går imod Fredericia desværre med betragtelige forsinkelser. Dette resulterer i, at et ellers planlagt band bliver misset. Tak for den, DSB.
Witch Cross
Første levende billede for mit vedkommende bliver således det danske 80er-kultband Witch Cross, som her til aften har medbragt en helt særlig gæst lige til lejligheden. Bandet har nemlig gruppens gamle forsanger Alex Nyborg Madsen med som gæstevokalist igennem bandets sætliste, og det er i sandhed noget, der tager kegler og lokker folk op imod fronten af scenen.
Der er dømt old school metal af den lede klinge, og Witch Cross gør det så absolut glimrende her til aften. De to sangere komplementerer hinanden ganske glimrende, og numrene føles nærmest oplagte til, at vokalen kan deles. Det fungerer i hvert fald glimrende for bandet. Guitarerne er skarpe og hviner godt igennem det i øvrigt dejligt nuancerede, men alligevel rå lydbillede inde i salen.
Bandet kommer godt rundt på scenen, og der kvitteres med solid headbanging på de forreste rækker. Det er ikke verdens største armsving fra gruppen og heller ikke den mest energifyldte optræden, men mindre kan også gøre det. Der kommer også en meget lille moshpit op at stå, som dog desværre dør hurtigt ud. Det er ikke lige den slags, man umiddelbart gør sig så meget i her.
Bandet har et fremragende og stramt sammenspil, hvor der kun ganske sporadisk opstår en smule slinger i valsen; en slinger, der stadig er så veludført, at det formentlig kun er de veltrænede ører, der rigtigt bemærker dette. Spilleglæden stråler ligeledes ud af gruppen, og dette smitter i høj grad af på store dele af dagens publikum.
Witch Cross leverer en koncert med et solidt sammenspil, en passende lyd og produktion og ikke mindst et es i ærmet, der i sandhed tager kegler. Mange fans har siden gruppens gendannelse haft en drøm om at se bandet med Alex Nyborg Madsen tilbage ved roret, og her til aften har de fået dette opfyldt. I hvert fald delvist, da Kevin Moore stadig er gruppens fungerende forsanger og frontmand, hvilket han i øvrigt gør enormt habilt. Måske storhedstiden var i 80erne, men Witch Cross leverer stadig varen her i 2022.
Craft
Efter en god omgang dansk old school bliver det tid til en omgang i de svenske skove for at få en omgang Black Metal af Craft.
Her føles musikken atter engang meget traditionel, men hvor vi før var i det rene heavy-land, skal vi her til skrige og tremolopicking-land, sådan som det som regel gør og bør sig indenfor Black Metal også den svenske.
Gruppens musik er traditionel på mange måder og deres performance ligeså. Måske med undtagelse af forsanger, Nox, der mest af alt lader til at læse tekster fra scenegulvet. Showet bliver herfra ret intetsigende og kedeligt. Craft virker ikke super engagerede her til aften, hvilket dog flugter fint med den vrede og apati, som ofte er kendetegnet for genren.
Musikalsk er Craft til trods for at være en kende standard indenfor genren faktisk ganske udmærket. Der er okay med variation i de simple, men til tider voldsomme rytmer. Er man til den simple og gammeldags black metal, så ved man formentlig nogenlunde, hvad man får hos Craft. Det er helt enormt simpelt til tider med nærmest helt punkede riffs tilsat dissonans. Forsanger Nox’ vokal er slimet og hæs og minder om ganske mange black metal-vokaler. Den er ikke dårlig, men den er bare heller ikke unik eller rammer noget specielt i hvert fald hos denne lytter.
Lyden er beskidt og grumset med til tider nærmest knasende guitarer; en lyd, der til det meste ikke ville fungere super godt, da nuancer let forsvinder i virvaret. For Craft virker det dog fint med denne form for lyd, som fremhæver det mere rå udtryk, som bandet lægger for dagen og agerer som et los i ansigtet på lytteren.
Craft kan noget, der vil ramme nogle og ramme totalt ved siden af hos andre. Deres optræden her til aften overbeviser ikke helt her. Til trods for at musikken ikke er skidt, er den lidt for uinspireret og standard i både lyd og udtryk. Derudover er det ikke fedt med sangere, der ikke kan deres tekster.
Sodom
Med en koncertstart, der er lige knap en halv time forsinket, går de tyske thrash-mastodonter fra Sodom på scenen, og så skal det ellers til at gå stærkt!
Der er dømt teutonisk thrash metal af høj klasse fra aftenens sidste band, som lynhurtigt får publikums nakker på overarbejde. Der opstår ligeledes små moshpits oppe ved de forreste rækker, nu skal der nemlig rigtigt gives gas! Til det kvitterer Sodom med en velspillet omgang thrash med god energi og et voldsomt tempo. Guitarerne skærer godt igennem, trommerne flyver derudaf, og vokalen er beskidt og hæs på den helt rigtige måde. Tom Angelripper er ikke en hr-hvem-som-helst indenfor thrash metallen, og det viser han så sandelig, at der er grund til her til aften. Slagets gang bliver styret på eminent vis af den selvsikre frontmand.
Der bliver spillet højt under Sodoms sceance, og til tider mudrer instrumenterne måske lidt mere sammen, end hvad godt er. Thrash metal skal dog heller ikke lyde for pænt, og man kan altid høre langt de fleste detaljer i bandets spil. Lyden passer glimrende til bandets stil.
Bandet har måske ikke den voldsomste sceneperformance, når det kommer til energi. I stedet har Sodom en anden form for intensitet, som kommer til udtryk ved et stærkt overskud og en slags autoritær udstråling. Det fungerer enormt effektivt.
Desværre betyder forsinkelsen også, at denne anmelder meget modvilligt må smutte undervejs i Sodoms koncert, da et tog hjem skal nås. Det er enormt ærgerligt at gå glip af resten af koncerten, der nu på sin vis kan sammenlignes med et afbrudt samleje. I det mindste godt så længe det varede, men efterlader en med længsel efter mere. Hvilket jo er et af målene med en koncert, og her har Sodom i så fald vundet stort.
Amanda Gaarsdal bringer dig her nogle billeder fra festivalen:
