Anmeldelse af Steel Panther, Wacken 2016, True Stage
Kald det Pik og patter-metal, kald det en farce: Det holder SGU hele vejen!
Nogle puritanske røster vil nok indvende, at det er misvisende at placere at band som Steel Panther på True Stage på Wacken. For sådan et komedieorkester hører – ifølge dem – ingen steder hjemme på sådan en stor festival. Og da ingenlunde på en scene af sådan en statur eller et navn.
Givet, bandets lyrik er ikke dybtfølte filosofiske emner men nok nærmere i kategorien “latrinær-humor” med lige dele sperm og babser som omdrejningspunkt.
Jeg havde da tænkt mig at opleve bandet en dag, men vores medbragte fotograf insisterede på, at vi SKULLE opleve dem på Wacken – og jeg blev langt fra skuffet!
På intet tidspunkt spejdede jeg mod uret eller ærgrede mig over fyldnumre. Jeg var underholdt af både musikken og humoren hele koncerten igennem!
Med sangtitler som “Glory Hole”, “Death to All But Metal” og “Asian Hooker” kan man regne ud hvad slags fokus, der blev lagt under showet. Og der skulle da også lige lidt dansende lækkerier ind på scenen.
Enig, det er letkøbte point, men tro mig! Specielt guitarist Satchel (med det borgerlige navn Russ Parrish) kan svinge en solo ud af de strenge, så det batter. Og de andre musikere er også eminent dygtige med hver deres stagepersona.
Kan man ikke strikke en lækker sang sammen, kan “tøhø”-humor og nøgne damer kun bringe et ensemble så langt. Men Steel Panther formår heldigvis at bikse en god sang sammen og levere en koncert dertil.
Jeg glæder mig til at se dem til september i VEGA (samme fotograf glæder sig også)
