Alice Cooper

Zeal – og det holder

-

  • Zeal & Ardor
3.5

Anmeldelse af: Zeal & Ardor. Copenhell, København. 21. juni 2018

Det var blevet tid til at se den schweiziske giraf i bandet Zeal & Ardor – og giraffen viste flot hals, kan jeg berette

Det var ellers en lidt repetitiv start med nogle stillestående musikanter, der lagde fra land i Zeal & Ardor, men det skulle netop vise sig, at bandet – som de selv sagde – ikke ville sige meget. De lod musikken tale, og den talte godt.

Idéen virker måske sjovest på papiret end udført live: Gammeldags amerikansk blues-inspireret musik møder noget shoegazer black metal og så udført af nogle mennesker, der ikke ligefrem associeres med americana.

Bandet har fået fornemme anmeldelser med på vejen, og musikken lyder faktisk god på plade, så det var et talstærkt publikum, der var mødt op for at se, om det ville holde live på dansk jord.

Og det gjorde det. Musikerne gengav energi til publikum, som de fik rystet sig varme i støvskyen. Musikken stod skarpt, og de komplementerende vokaler fra både ren skønsang til råb passede perfekt sammen!

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg skal se Zeal & Ardor, og næste gang må det gerne blive indendørs og under mere intime rammer.

Betragt et par skud fra fotograf Guillaume Blanjean her:

Foto: Guillaume Blj

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier