Fotoreportage af Tung Torsdag m/HateSphere, Universal Enemy og Quantum Solaris d. 5. oktober 2026 på Aabenraa Live

Det var fantastisk at opleve et så velbesøgt arrangement, hvor både thrash, dødsmetal og metalcore fik lov til at fylde salen med energi og spilleglæde.

Lokale Quantum Solaris fik æren af at åbne aftenen, og det gjorde de med stil. Selvom bandet måtte klare sig uden deres sædvanlige forsanger, som var forhindret, havde de fundet en kompetent afløser i Elias fra Blodmåne, bandets tighte metalcore satte barren højt fra første nummer.

Herefter indtog Universal Enemy scenen, og deres alsidige blanding af metalgenrer viste sig at være en særdeles positiv overraskelse, som virkelig fangede publikums opmærksomhed.

Aftenens hovednavn var naturligvis Hatesphere, og det var tydeligt, at mange var mødt op netop for at opleve de danske thrash- og dødsmetal-veteraner. Bandet leverede et knivskarpt og energifyldt sæt, hvor publikum var med hele vejen. Flere numre fra den kommende udgivelse Guillotine (udgivet d. 9. oktober 2026, red.) blev luftet, og de lød lovende. Hatesphere var ekstremt velspillende, og foran scenen eksploderede stemningen i moshpitten. Alt i alt en fremragende aften, der endnu engang viste, hvor stærk metalscenen er i Sønderjylland.