Hvorfor tager du til koncerter?
“Det er faktisk et godt spørgsmål. Det er dyrt, lyden er sjældent perfekt og jeg får altid ondt i ryggen. Alligevel bliver jeg altid super glad, hvis der kommer et band forbi, jeg gerne vil ind og høre. Men okay, full disclosure: jeg græder virkelig tit til koncerter. Altså ikke fordi sangene er sørgelige eller fordi min ryg gør ondt, men fordi jeg simpelthen bare bliver så rørt. Tænk at man kan stå så mange mennesker og enes om, at hylde musik og fællesskabet. Jeg synes virkelig, det er en meget opløftende oplevelse. Hver gang. Så opløftende at jeg ofte tager af sted på trods af de førstnævnte downsides.”
Hvilken koncert har været den fedeste for dig?
“Der er jo mange gode. Det kan godt være, at jeg havde valgt en anden en anden dag. Men umiddelbart tror jeg, at det var Björk på Northside i 2018. Jeg kan se på anmeldelser af koncerten, at mange er uenige med mig. Men jeg synes bare koncerten var så anderledes i forhold til de standard band-hit-parader folk lirer af på festivaler. Her var virkelig et show, eller nærmest en forestilling. Hun havde jo 10 fløjtenister eller sådan noget med og en gigantisk stofblomst, der sprang ud i løbet af forestillingen. Jeg synes hele lydbilledet var så homogent, så det var sådan rigtig trance-lækkert og visuelt blev du bare hele tiden stimuleret. Ej, det var en super fed koncert.”
Hvilken koncert var så den værste?
“Denne her, er jeg faktisk lidt i tvivl om er den værste eller bedste. Jeg var pianist for en lokal artist og vi skulle spille opvarmning på 1000fryd for 80’er-actet Trans X. 1000fryd er jo blandt andet kendt for at hive nogle rimelig nichede artister ind, og det må man sige, at det her var. Duoen består i dag af frontmanden og hans meget unge partner, som også var hans største fan og havde tatoveret hans ansigt på armen. Hun havde øjensynligt lige lært at spille guitar. Ingen af dem kunne synge, men havde de vildeste outfits på, og så var der ellers bare dømt keytar og dårlig koreografi. Det var en forfærdelig koncert, men samtidig virkelig god fordi man hele tiden tænkte: ‘er det her en drøm?’”




