Nu tidligere bassist i Chronicle og stadig sessionmusiker for de bands som skulle mangle, Jacob Wammen, har svaret på vores 10 spørgsmål om koncerter og musik

Foto: Bransholm Photography

Hvorfor tager du til koncerter?

“Det, synes jeg er, et svært spørgsmål at starte ud med… Mit forhold til live-koncerter har altid været stærkere end forholdet til fysiske udgivelser, og hvad der ellers hører med dertil. I en ret ung alder blev en kammerat og jeg inviteret med til en koncert nede i Aalborg, fordi en fælles veninde flirtede lidt med sangeren i et af de optrædende bands, og før vi vidste af det, havde vi jo fundet det fedeste i verden!

Hvorfor skulle man dog tage på sodavandsdiskotek oppe på bøhlandet og få på munden for sit nittebælte og neglelak, når man kunne stikke til storbyen og bruge sine lommepenge på demoplader fra bands, vi aldrig har hørt fra siden? Spøg til side, så var den aften tilbage i syvende klasse nok den mest formative oplevelse, jeg har haft i mit liv, når det kommer til musikken.”

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Der har godt nok været mange, men System of a Down på Copenhell i 2017 var definitionen på en drengedrøm, som gik i opfyldelse. Dog føler jeg alligevel, at det tæller mere som en “forestilling” af en art, da koncerten var af en meget afdæmpet natur. Da pulsen var højest var under “Prison Song”, var publikum blev bedt om at hoppe med i takt, og der var pulsen jo i virkeligheden kun høj, fordi gennemsnitsalderen af de fremmødte var omkring de 40.

Den VILDESTE koncert, jeg har gæstet, hører derimod til i den helt modsatte ende – Halshug på 1000Fryd i 2017. Det var så vildt og voldeligt, og jeg elskede hvert et sekund. Jeg kan stadig huske, at der var en stakkel, som ufrivilligt blev løftet op til crowdsurfing, men endte med at blive knaldet op i de lavthængende troldtekt-plader for derefter at blive sendt bagud mod baren. Det lignede, at han var blevet trukket henover et råkostjern.”   

Hvilken koncert var så den værste?

“Der, tror jeg faktisk, at jeg er heldig, for der er ikke én koncert, der springer i øjnene som værende “den værste” – de dårlige koncerter, jeg har set, har højest været lidt beklagelige i forhold til lyd eller forsinkelser og nogle enkelte gange begge dele.

Der har været mange tilfælde af offentlige nedsmeltninger, skænderier og musikere, der har savet sig så hårdt over, at de dårligt kunne putte et kabel i deres guitar, men jeg har aldrig fundet mig selv værende direkte sur på en optrædende artist over, at de har “spildt min tid,” som, jeg ved, at andre har oplevet.”

Er der en artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed for nylig?

“Jeg har i det sidste stykke tid været betaget af et lille bitte band fra Vancouver ved navn Crown of Madness. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg stødte på dem, men det er bare lige min kop te – det er beskidt og det er ondt, men det er stadig meget melodisk og melankolsk omend lidt til den dissonante side.

Det er ærligt og uprætentiøst, men måske er det også derfor, de kun har lige knap 800 månedlige lyttere på Spotify, eeyyyy…” 

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Jeg synes efterhånden, at Viborg Metal Festival trækker ud i føringen med et af de mest interessante line-ups, jeg har set siden før pandemien her i 2025. Det virker til, at få er villige til at trække de internationale navne på samme måde som tidligere, og her sejrer VMF totalt med en blanding af internationalt og lokalt til den nette sum af 666,-(plus gebyr) for hele weekenden.”   

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“2018 husker jeg som værende mit bedste. Der var en god blanding af fede og fuldstændig ligegyldige bands, så der var rig mulighed for at nyde både det sociale og det musiske både inde på og udenfor festivalen.” 

Spiller du selv i et band?

“Ikke lige for tiden, nej. Jeg har i en del år spillet i nordjyske Chronicle, men det kapitel blev afsluttet for mig i sommer. Af mindre faste tilhørsforhold kan jeg nævne, at jeg har været stand-in bassist og/eller guitarist i bands som fx. LIVLØS og Hatesphere.

Jeg kan rigtig godt lide at spille med nye mennesker, så jeg hopper på nærmest alle opgaver, jeg får tilbudt, og det har bragt lige mængder gode oplevelser og grå hår.”

Hvad er din all time favorite artist eller subgenre?

“Jeg læner mig klart imod den ekstreme side af metallen, men vil altid være en sucker for det melodiske og det tunge. Det er umuligt for mig at udpege et enkelt band som værende favoritten, men de mest indflydelsesrige har nok været Children of Bodom, Hatesphere og The Black Dahlia Murder.”

Har du nogle musikrelaterede tatoveringer?

“Nope, ikke en eneste.” 

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Det er et godt spørgsmål. Måske jeg får dristet mig til hovedstaden, når Cattle Decapitation kigger forbi til februar? Gå efter lyden af vendelbomål og latter! (d. 16. februar, red.)”