Hvorfor tager du til koncerter?
“Det, synes jeg er, et svært spørgsmål at starte ud med… Mit forhold til live-koncerter har altid været stærkere end forholdet til fysiske udgivelser, og hvad der ellers hører med dertil. I en ret ung alder blev en kammerat og jeg inviteret med til en koncert nede i Aalborg, fordi en fælles veninde flirtede lidt med sangeren i et af de optrædende bands, og før vi vidste af det, havde vi jo fundet det fedeste i verden!
Hvorfor skulle man dog tage på sodavandsdiskotek oppe på bøhlandet og få på munden for sit nittebælte og neglelak, når man kunne stikke til storbyen og bruge sine lommepenge på demoplader fra bands, vi aldrig har hørt fra siden? Spøg til side, så var den aften tilbage i syvende klasse nok den mest formative oplevelse, jeg har haft i mit liv, når det kommer til musikken.”
Hvilken koncert har været den fedeste for dig?
“Der har godt nok været mange, men System of a Down på Copenhell i 2017 var definitionen på en drengedrøm, som gik i opfyldelse. Dog føler jeg alligevel, at det tæller mere som en “forestilling” af en art, da koncerten var af en meget afdæmpet natur. Da pulsen var højest var under “Prison Song”, var publikum blev bedt om at hoppe med i takt, og der var pulsen jo i virkeligheden kun høj, fordi gennemsnitsalderen af de fremmødte var omkring de 40.
Den VILDESTE koncert, jeg har gæstet, hører derimod til i den helt modsatte ende – Halshug på 1000Fryd i 2017. Det var så vildt og voldeligt, og jeg elskede hvert et sekund. Jeg kan stadig huske, at der var en stakkel, som ufrivilligt blev løftet op til crowdsurfing, men endte med at blive knaldet op i de lavthængende troldtekt-plader for derefter at blive sendt bagud mod baren. Det lignede, at han var blevet trukket henover et råkostjern.”
Hvilken koncert var så den værste?
“Der, tror jeg faktisk, at jeg er heldig, for der er ikke én koncert, der springer i øjnene som værende “den værste” – de dårlige koncerter, jeg har set, har højest været lidt beklagelige i forhold til lyd eller forsinkelser og nogle enkelte gange begge dele.
Der har været mange tilfælde af offentlige nedsmeltninger, skænderier og musikere, der har savet sig så hårdt over, at de dårligt kunne putte et kabel i deres guitar, men jeg har aldrig fundet mig selv værende direkte sur på en optrædende artist over, at de har “spildt min tid,” som, jeg ved, at andre har oplevet.”




