I august i år fylder Type O Negatives album Bloody Kisses 30 år(!). På pladen findes bl.a. singlen “Black No. 1”, så selvfølgelig snakkede vi med indehaveren af den københavnske tøjbutik, opkaldt efter selv samme sang, Pernille Storm, om hendes koncertoplevelser med mere.
Hvorfor tager du til koncerter?
“Jeg nyder stemningen, jeg nyder samværet, jeg hænger ud med folk, som jeg kender – specielt fra koncerter og butikken. Det er at være sammen om en fælles ting, vi godt kan lide. Det er hygge, det er energi ,når musikken spiller, det er indlevelse, det er mig, det er musikken, jeg er …. Og jeg er levende…”
Hvilken koncert har været den fedeste for dig?
“Vildeste/Mest Crazy: Danzig – London – Roundhouse – 2013 – uden tvivl. Fedeste setup, fedeste spontane tur, vi gør det bare, fuck Roskilde. Vi skal se DANZIGGGGGGG IGEN.
Største oplevelse: Bowie i Vega 1999, måtte hente et viskestykke i baren, for jeg stortuede…. Det var stort.”
Hvilken koncert var så den værste?
“Kan jeg ikke sige. Hvis det er kedeligt går jeg bare i baren … tænker ikke over det – så sker der så meget andet 🙂 Good vibes anyway og anywhere.”
Er der et band, som virkelig har fanget din opmærksomhed (for nylig)?
“Clutch … Jeg er solgt, eller også er jeg bare ved at blive gammel. Ha ha!”
Hvad er den bedste festival i Danmark?
“Ingen tvivl – Copenhell … My hood.”
Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?
“2013. Stadig ikke for stort, lækker musik, kunne finde alle andre.”
Hvad er dit all time favorite band eller subgenre?
“Type O Negative. Selvfølgelig.”
Spiller du selv i et band?
“Ha ha – ja, var engang i et tøseband – Black Widows – men vi var mest til containerrock og kager 😉 spillede aldrig ude og var røv dårlige med tre arkoder. Jeg spillede guitar.”
Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?
“Nej, ikke endnu – men en Donut (Type O) skal jeg have, inden jeg dør.”
Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?
“Det ved man aldrig. Pludselige tager fanden over :D”