MAD-koncertgænger: Rune Jegsmark

Hvorfor tager du til koncerter?

“Jeg tager til koncerter på grund af sceneshow og energien. Jeg elsker at se bands, der har gjort en smule ud af det, hvad end det så er et lysshow, små gimmicks eller noget helt tredje. Det er selvfølgelig også enormt vigtigt for mig, at bandsene giver indtryk af, at de nyder at stå på scenen og fremføre et show for publikum. Ikke nødvendigvis en forsanger, der snakker med publikum, men også bare den følelse, man får, når et band giver sig 100 % til musikken.” 

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Puha, den er sgu godt nok svær. Min fedeste oplevelse var nok Rammstein i Parken, bare fordi jeg elsker deres sceneshow, og jeg har hørt Rammstein, siden jeg var lille, og de var mere eller mindre min indgang i den hårdere gren af musikken. Carpark North i Tivoli var også en herlig oplevelse. Dels på grund af nostalgi, men synes sgu, de spillede fedt, og jeg nød at stå og synge med på de gamle klassikere fra Boogie Listen. Jeg var også for nyligt inde at se Patrick Walker solo (40 Watt Sun, eks-Warning) på BETA, og jeg har altid elsket den mands stemme, og havde faktisk aldrig forventet at få ham set live, så det var lidt rørende og meget glædeligt.” 

Hvilken koncert var så den værste?

“Avenged Sevenfold på Copenhell for en del år siden (2018, red.). De lignede virkelig nogen, der ikke gad være på den scene, og hellere ville være på Ibiza og drikke sig fulde. Jeg har aldrig set nogen smile så lidt, og være så lidt entusiastiske under en hel koncert. Da de kom ud og skulle give et ekstranummer mindes jeg, at de næsten så vrede ud, over, at skulle ud igen.”

Er der en artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed, for nyligt?

“Nephilim´s Noose bliver ret ofte smidt på anlægget både hjemme og på arbejdet, til stor glade for alle mine kollegaer, der ikke synes min musiksmag var træls nok i forvejen. Kald det en hævn for alle de gange jeg har måtte lytte til P3.”

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Copenhell kommer man jo ikke udenom er enormt fed, både fordi de har størrelsen og budgettet, men også fordi det er den største sammenkomst af venner, nye som gamle, i Danmark. Men de mindre, og mere intime som Copenhagen Metal Fest og Dark Mental Festival vil også altid have en plads i mit hjerte.”

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“Så kommer min dårlige hukommelse for alvor i spil, for datoer og årstal er virkelig ikke noget jeg husker. Men hvis jeg ikke husker helt galt så var det 2013, som sjovt nok også var mit første år på Copenhell. Jeg var afsted “alene” (Så alene man nu kan være på Copenhell), og for lille Rune var det lidt af en milepæl. Så mange nye oplevelser, så mange nye venner, og så mange fede bands. Det var der jeg for alvor indså, at det ikke var så farligt at tage afsted alene til den slags store arrangementer, og det var lidt en åbenbaring for mig. Som jeg i den grad har nyt godt af senere i livet.”

Spiller du selv i et band?

“Jeg har det glædelige tjans af at spille trommer i Idaslet, et folk metal band med harmonika twist, og fokus med inspiration i gamle sagn og myter. Kom glædeligt og se os feste med Vanir den 19. april på Rust.” 

Hvad er din all time favorite artist eller subgenre?

“Åha. Rammstein har som sagt en speciel plads i mit hjerte, men ligeså har danske Manticora og Red Warszawa. Snakker vi genre, så er det dog nok black metal.”

Har du nogle musikrelaterede tatoveringer?

“Niks. Ingen tatoveringer. Mit lærred er rent og nydeligt, og det er slet ikke fordi jeg er bange for at få en tatovering jeg vil fortryde.”

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Man vil kunne finde mig til næste koncert i Amager Bio, hvor jeg skal stå og lege enormt intellektuel, og lade som om jeg kan finde ud af rytmen i Animals as Leaders sange (d. 28. Februar i Amager Bio, red.)”