Hvorfor tager du til koncerter?
“Jeg tager til koncerter, fordi det er gået hen og blevet et frirum for mig. Jeg kan virkelig ikke beskrive følelsen helt med ord, men det er bare den bedste følelse ever. At man står sammen med en masse mennesker samlet om én fællesnævner, er intet mindre end fantastisk.
Jeg får lov til at bevæge mig, synge højt og blive fyldt af ekstase i hele kroppen.
Koncerter har også været et sted, jeg har mødt mange dejlige mennesker og folk, jeg kan kalde for gode venner den dag i dag.”
Hvilken koncert har været den fedeste for dig?
“Ej, det er simpelthen for svært at vælge, haha. Kan ikke vælge en enkelt, men nu nævner jeg lige et pr stykker, der lever i mit hoved rent free:
At se Metallica for første gang på Copenhell i 2022 var en kæmpe oplevelse for mig. Den sommer blev jeg nemlig stor fan af dem, så jeg græd meget under den koncert og fattede ikke helt, jeg stod og så dem live.
En anden koncert, jeg aldrig vil glemme, er SYL på Roskilde Festival i 2024. De er nok et af de fedeste livebands, jeg har set i nyere tid, og den koncert var uforglemmelig. Havde så ondt i kroppen efter, mistede min stemme helt og tudede, MEN det var det hele fucking værd.
Jeg ved godt det, ikke er metal, men at se Harry Styles for første gang er en følelse, jeg aldrig vil glemme. Jeg har været fan af One Direction siden 2011 og nåede aldrig at se dem, da de var aktive. Så 12-årige Sonia skreg indeni til den koncert, haha.”
Hvilken koncert var så den værste?
“Har faktisk været ret heldig på den plan, at jeg ikke rigtig husker min “værste” koncert. Har været til mange dårlige koncerter, men det har for det meste været på festivaller. Så er jeg bare gået hen til en anden, haha.”




