Foto: Presse
Når jeg lytter til “Revelations in black”, tænker jeg først og fremmest dødsmetal, men jeg hører også lidt black metal og endda en smule thrash-inspiration. Hvilken genre vil du kategorisere bandet som?
Vasilis Thomas: "Jeg vil kalde det en blanding af de stilarter du nævner. Det er faktisk lidt sin egen genre. Vi plejer at bruge lidt af hvert fra alle de ekstreme musikstilarter. Vi har en masse black-elementer, såvel som inspiration fra Gothenburg-scenen og den amerikanske dødsmetal. Alle de her genrer er en vigtig del af vores musikalske identitet. Derfor vil jeg ikke stemple vores lyd under en specifik af dem. Der er mange der ser vores nyere musik som dødsmetal, men overordnet set ville jeg kalde os extreme metal. Da det er et begreb der omfavner mange genrer."
To inspirationer jeg især kunne fornemme på albummet var den amerikanske dødsmetalscene, og black metalscenen. Hvad er dine yndlingskunstnere fra disse scener?
"Fra den klassisk amerikanske dødsmetal scene er der selvfølgelig Death og Morbid Angel. Vi har også taget inspiration fra nogle nyere bands, Revocation har været en stor indflydelse på riffene. Fra Gothenburg-scenen, er der mange der siger vi minder om Dark Tranquility og Cradle of Filth, men det er mest på vores første to albums. Når vi snakker black metal, har vi en smule Emperor og nok også lidt af det tidlige Dimmu Borgir, hvad atmosfære og harmonier angår. Hvis du mixer alle disse sammen, får du lyden af Caelestia."
Kan du nævne nogle yndlingsalbums både generelt men også hvad angår disse scener?
"Snakker vi album, bliver jeg som guitarist og sangskriver især inspireret af amerikansk dødsmetal. Yndlings album fra denne scene er for det første Morbid Angels Covenant og Gateways to Annihilation. Jeg elsker den kaotiske riffing og orkestrering fra Trey og resten af bandet. Death selvfølgelig, faktisk bare hele deres diskografi. Især Symbolic og Sound of Perseverance har haft stor indflydelse på mig som sangskriver. Man kan specielt høre det i vores mere komplekse guitardele, fx de skiftende harmonier. Der er også nogle der siger vi har en lille smule inspiration fra Machine Head og Lamb Of God, i hvert fald hvad angår riffene. På nogle punkter endda smule hardcore, men også kun en smule. Som songwriter går jeg meget op i at fortælle historier. Målet er at proppe så mange riffs som muligt ind i en sang. Jeg prøver altid at holde det spændende med fed akkord-orkestrering og skiftende tonalitet. Mine sange skal ikke være ensidige, det synes jeg bliver for kedeligt. Bare en eller to riffs er aldrig helt nok."
Som en der er rimelig glad for både Revelations in Black og jeres tidligere album ville jeg sige der er rimelig stor forskel lydmæssigt. Hvordan har fans synes om denne forandring?
"Det er et meget sjovt spørgsmål, som der faktisk er rimelig mange der stiller. Som det eneste tilbageværende medlem fra det originale 2013-lineup, er jeg også den eneste der kan svare på det. Folk er meget positive overfor vores skift. På vores tidligere udgivelser var der også folk der var begejstrede, men der var også ofte nogle negative ting der blev pointeret. For eksempel er der flere der synes der skete lidt for meget på engang. For mange skift, og ukonventionelle dele, der var knap så lytter-venlige. Med Revelations In Black er vores lyd lidt mere lige ud af landevejen. I anmeldelser og respons har vi hidtil set, at det er noget folk synes godt om. De er klart mere positive. På Revelations In Black synes jeg vi har skabt en lyd der står mere ud. Det har taget tid at komme frem til. Siden sidste album har de fleste medlemmer forladt bandet, og vi blev nødt til at gendanne det med nye musikere. Når man starter forfra og bringer nye folk med, er det vigtigt også at lytte til deres ideer. Vi har spurgt hinanden, hvad vi vil med Caelestia. Alle bandmedlemmer har deres egne ideer, og jeg har mine ideer. Resultatet er vores nuværende musikalske identitet, og den er jeg virkelig glad for."
Det har været hele ni år siden det sidste album. Hvordan har album-processen været og har der været tider hvor du troede albummet aldrig ville blive færdigt?
"Vi har haft mange op- og nedture. Forestil dig at det er 2020 lige efter covid. De to andre bandmedlemmer, jeg plejede at skrive sangene med, går ud af bandet. Det er jo selvfølgelig helt fair, det er deres egen beslutning. Derefter vælger to andre medlemmer også rimelig hurtigt for at forlade bandet. Det er nu kun mig og Lordwinter der står tilbage. Så jeg spørger ham: 'hvad gør vi så nu, har du lyst til at fortsætte?' Til det svarer han: 'Hell yeah, lad os gøre det her! Du skriver sangene, og jeg skriver lyrikken '. På den måde gav vi hinanden en masse håb. En dag da vi var i studiet med nogle demoer var vores nuværende bassist der også. På det tidspunkt spillede han med et andet band. Men efter han hørte vores demoer spurgte han vores soundengineer 'har Caelestia en bassist?'. Vores soundengineer sagde 'næh', og så spurgte han om han måtte spille bas for os. Lidt efter rekrutterede vi Marc vores trommeslager. Jeg sendte ham en USB med de første sange fra Infernalia. Han synes godt om dem og savnede at spille noget i den stil. De seneste ti år havde han spillet for Destruction, som jo selvfølgelig spiller thrash. Og så sluttede han sig også til os. Det er en comeback-historie, for vi var et skridt fra at blive efterladt med ingenting. Men vi besluttede os for at vi ikke ville give slip på det her, vi ville få samlet resterne op. Så det var hvad vi gjorde. Selvfølgelig også med en del held."
Er der nogen af sangene fra før Covid der endte på “Revelations in black”?
"Fedt spørgsmål. 'Buried', hvis du kan tro det eller ej, var en af de sange. Jeg havde originalt skrevet den til bandets gamle stil. Så jeg havde faktisk skrevet den til kvindelige vokaler. Men Lordwinter fik det til at virke. En anden sang skrevet tidligere var 'Wolves', den var skrevet i 2019 eller 2020. Det er nok de ældste. Resten blev skrevet mellem 2021-2023."
Hvordan er jeres sangskrivningsproces i bandet på nuværende tidspunkt? Har I en bestemt teknik eller varierer det?
"Jeg starter ofte med at finde to-tre riffs. Derefter optager jeg en demo og sender til vores bassist. Så kommer han med sine ideer. Hvad der angår hans baslinjer står de i meget stor kontrast til min guitar del. Så sender han den videre til trommeslagerne, som giver det sit eget lille twist. Når vi så har den første demo, giver vi sangeren lov til at finde på vocals og tekst. Hver sang kommer igennem en masse lag. På den måde får alle lov til at give deres eget input. Vi skaber et musikalsk fundament, hvor man har lov til at bygge på hinandens ideer."
Hvad er din yndlings del af processen i at skrive et album?
"Det er selvfølgelig fedt at kigge på demoerne med de andre. Men så spøjst som det måske lyder, elsker jeg tracking delen i studiet. Vi samles i studiet og når du prøver at spille noget, har man tre eller fire mennesker siddende bag dig, der prøver at dømme dig. Vores soundengineer der har været vores ven i mange år. Men han er også meget striks. Altid når man tror man har en optagelse i skabet, siger han 'prøv lige en gang til'. Jeg elsker den her del af processen. Her hører man ting man måske ikke ville have hørt i demoen, du får ligesom sangens komplette lydbillede. Det er her man virkelig får følelsen af hvor en sang er på vej hen. Et eksempel er da vi indspillede 'Wolves'. Alle i studiet sagde, den her sang burde være en single. Så kom Markus ind og skulle spille trommer på den. Han ender med at spille alle mulige komplekse rytmer, og skiftende mønstre. Det var som at slippe en elefant løs i en porcelænsbutik, han ødelagde det hele. Det var super fedt! Det de her dele jeg elsker mest ved at skrive sange."
Er der nogle bestemte ting, der især inspirerer jeres lyrik?
"Der er vores sanger Lordwinter, der står for teksterne. Til dagligdag arbejder han som journalist og skriver for flere magasiner. Han har dog også en stor interesse for historie og generelt bare gamle ting. Samtidig læser han også masser af gyser og fantasy litteratur. De her inspirationer er en smuk samlet pakke. Noget jeg især værdsætter ved Lordwinters tekster, er at han også er for inkorporeret slutrim. Det er der ikke mange bands i vores genrer der gør."
Jeg lægger især mærke til en forkærlighed for historie, nogle historiske begivenheder I har overvejet til fremtidige sange?
"Vi har faktisk snakket om at få skrevet nogle sange inspireret af anden verdenskrig. Når man rører emner som det, er det selvfølgelig rimelig følsomt. Alle ved, at man skal være forsigtig når det berører fortiden. Vi prøver at fremhæve de historiske elementer i det på en måde, der efterlader lytteren med et budskab. Lad os lade være med at gentage det her, lad os prøve at huske medmenneskelighed og ikke dræbe hinanden."
Med det nye album har i skrevet kontrakt med Eclipse Records. Hvordan har de været at arbejde sammen med?
"Jeg ville virkelig gerne arbejde med et amerikansk pladeselskab, da de gør tingene meget anderledes end europæiske labels. De arbejder meget tæt med deres bands. Vi har zoom møder omkring hver anden måned, det er totalt uhørt i de fleste europæiske pladeselskaber. De lytter til vores problemer, og prøver at finde en løsning, og så er de også lette at komme i kontakt med. Derimod har jeg hørt fra andre græske bands at de europæiske labels er en helt anden historie. De fleste gange skriver de under på en kontrakt, og så hører de ikke fra dem igen. Det er ikke særlig ideelt. Derfor er jeg enormt glad for Eclipse Records. De er et pladeselskab, der understøtter deres kunstnere. Vi har snakket med deres formand, som er super hjælpsom. Han vil gerne have bands forstå sig på musikindustrien, digitale salg og kampagner på sociale medier. Når nogle med over tredive års erfaring deler de her ting med dig, er det en enorm hjælp. Som kunstnere er det ikke nødvendigvis ting vi har forstand på. Det åbner enormt mange muligheder for et band at skabe sig disse erfaringer. Efterhånden har vi været et band i tretten år. Det er ikke som om vi startede i går. Vi har begået fejl før i tiden, og vi har prøvet at løse dem. Og vi har prøvet at gå mere professionelt til værks. Så det hjælper os virkelig at arbejde nogen der kender musikindustrien og kan vise os den indefra."
Har I allerede lagt planer for hvilken retning I vil tage på fremtidige udgivelser?
"Vi går ikke tilbage til det symfoniske. Vi kommer til at tage Revelations In Black et skridt længere. Vi har allerede nyt materiale klar, alle demoerne er på plads. Vi overvejer allerede, hvilke af dem skal bruges til næste album. I kommer allerede til at kunne høre en lille smagsprøve af vores nye materiale i starten af næste år. Det bliver i form af en single. Vi kommer til at gå endnu længere i retningen vi satte med Revelations In Black. Det har været en god ændring for bandet, den sti bliver vi på."
Caelestia er et band fra Athen. Har du nogle yndlings kunstnere/albums fra dit hjemland?
"Uhh, det har jeg selvfølgelig, og vi er endda venner med dem. Vi elsker Rotting Christ de er jo det ultimative græske band. De er lidt rollemodellen for alle græske bands. Jeg kender gutten der styrer dem, han er en super flink fyr, som hjælper andre bands. Der er også Acid Death, de har været igang siden halvfemserne og spille progressivt dødsmetal. Der er Death Courier der har været aktiv siden slutningen af firserne. De spiller en mere brutal og teknisk stil af dødsmetal. Lidt ligesom Cannibal Corpse eller Necrophagist. De spiller virkelig præcist. Når man ser dem live, bliver man blæst helt bagover. Nogle andre gode inkluderer Vermin Gods og Nightfall.
Hvis lyttere skal tage en ting med fra Revelations In Black. Hvad skulle det så være?
"Revelations In Black er et meget mørkt album. Det handler om mørke i mange forskellige former. Hvis du lytter opmærksomt til sangene starter de meget dystert, men mod slutningen er det som om der bliver lukket lidt lys ind. Det kan godt være du er omgivet af mørke gennem det hele, men i slutningen er der en smule håb. Så husk på det. I hver eneste situation der ser sort ud, kan du altid finde håb og rejse dig igen. Hvor mange gange du falder betyder ikke noget, men hvor mange gange du rejser dig igen gør. Det er hvad jeg vil have fansene til at tage med fra det her album. Som et band har vi haft mange nedture, men vi har rejst os op igen hver eneste gang. Det er hvad vi gør. Vi kommer aldrig til at give op."
Læs eller genlæs Revelations In Black her
