D. 2. februar 2024 spiller Situationsfornærmelse på Radar i Aarhus. Derfor snakkede vi med forsangeren, Andrea Uglebjerg, i voxpoppen.

Foto: Peter Troest.

Hvorfor tager du til koncerter? 

“Der er ret forskelligt, hvorfor jeg tager til en koncert. Nogle gange er det, fordi der er et band, der gør mig nysgerrig, og som jeg gerne vil se live, og andre gange er det fordi, jeg har set det hundrede gange før og ved, at det bliver fedt. Sommetider er det fordi, at det er venner, der spiller og jeg selvfølgelig gerne vil støtte op.

Mest af alt er grunden, at jeg godt kan lide det sociale aspekt i de to. Jeg er helt klart mest til koncerter på mindre spillesteder, hvor man kan hænge ud i baren eller gå lidt til og fra. Det er meget de samme mennesker, som jeg følges med til koncerter, og jeg synes, at det er sjovt at høre de andres mening om det bagefter.

Derudover så tager jeg afsted for at støtte op om musikken i Danmark. Det er vigtigt at vise flaget og vise, at vi altså er mange, der ikke gider en verden uden musik.”

Hvilken koncert har været den fedeste for dig? 

“Det, synes jeg, er et svært spørgsmål at svare på. Jeg vil ikke pege på en enkelt koncert, men derimod en hel række. Jeg tror efterhånden min bror, Frederik Uglebjerg, og jeg har set Kellermensch over ti gange sammen, og det har hver gang været et brag af en aften. Vi har været fans i mange år, og det er lidt blevet endnu en hobby, vi deler. Det kan sgu noget at stå arm i arm og råbe: ”I’m not like everybody else” sammen med en masse andre.

Og så får vi ti øl og ti shots og skiftes til at vifte med armene, når den anden har været på toilet.” 

Hvilken koncert var så den værste?

“Det må være Red Warszawa på Altas for flere år tilbage. Jeg tror ikke, at det var en dårlig koncert for alle, men det var en dårlig koncert for mig. Jeg nåede ikke at se så meget, fordi jeg faldt og brækkede armen fem minutter efter, jeg var kommet ind. Når sådan noget sker, så er jeg ikke sej nok til bare at glemme det og drikke det væk. Så skal jeg på skadestuen og hurtigst muligt hjem i seng og græde.”

Er der en artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed (for nylig)?

“SYL. Jeg fucking elsker det. Jeg hører faktisk ikke ret meget musik, og hvis jeg endelig gør, så hører jeg de samme ti sange, som jeg plejer, men lige præcis SYL har fanget mig. Jeg var så heldig at se dem på Uhørt sidste år, og jeg var imponeret over, hvor godt det faktisk lød. De svedte af helvedes til, og forsangeren farede rundt, men det lød sgu godt. Jeg elsker teksterne, og jeg synes, at det er ligesom at få skæld ud og få læst et digt op på samme tid. De er pissegode.”

Hvad er den bedste festival i Danmark? 

“Jeg er jo oprindeligt odenseaner, og selvom det sikkert er det samme som at sige, at min yndlingsplade er Absolute Music 2, så bliver jeg nødt til at slå et slag for Tinderbox i Tusindårsskoven. Jeg er bonderøv og trampertøs by heart, og jeg har skåret tænder til alt lige fra Faithless til Vini Vici på den festival. Jeg plejede at bo i min vens kolonihavehus lige ved indgangen, men den har han desværre solgt, så det er ved at være nogle år, siden jeg har været der.

Når det er sagt, så er jeg faktisk mest til de helt små festivaler med omkring 500 mennesker. Jeg kan godt lide, når man kan sidde i baren og både kan se scenen, sit telt og finde sine venner uden at flytte sig.”

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig? 

“2019 startede skidt, fordi jeg havde glemt mit telt. Heldigvis regnede det absurd meget onsdagaften, og så kunne det jo nærmest være lige meget, om mit tøj blev vådt indenfor eller udenfor. Vejret blev gudskelov bedre, og jeg fik både fornøjelsen af at se Heilung og slikke på Anders Bøtters brystvorter. 

Om torsdagen så vi TOOL fra bakken af, hvor det gik op for mig, at forsangeren var den samme person, som gik med paryk, og som jeg mødte på et toilet året forinden på NorthSide. Der kan man bare se, og så lærte jeg også lidt.

2019 var også året, hvor jeg opdagede, at jeg er blevet for gammel til lunkne dåseøl og kun drak vodka/juice fra 7/11. Det var helt sikkert et sats, men jeg er risikovillig og kan heldigvis kun huske meget lidt fra det.

Om det var det bedste år rent musikalsk, det ved jeg ikke noget om, men det var et godt, vådt og varmt år.”

Spiller du selv i et band? 

“Ja, det gør jeg. Jeg er forsanger i punkbandet Situationsfornærmelse. Udover mig, så er vi Dines Karlsen på guitar, Mathias Bro på bas og min bror, Frederik Uglebjerg, på trommer.”

Hvad er dit all time favorite artist eller subgenre? 

“Det, synes jeg, er svært at svare på, men jeg har helt sikkert nogle genrer, som jeg tyr til på forskellige tidspunkter. Hvis der er fest, og klokken er før 3, så vil jeg høre disko eller dance. Hvis det er senere, så vil jeg høre techno. Jeg hører også en del rock, men det er mest steder som i toget, hvis jeg tror, at andre kan høre med.”

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer? 

“Nej.” 

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Hvis jeg skal være helt ærlig, så er der størst sandsynlighed for at finde mig ude at ryge. Lige så meget som jeg elsker at tage til koncerter, lige så lidt kan jeg koncentrere mig i halvanden time. Jeg prøver altid på at nyde musikken og se hele koncerten, men jeg ender som regel med at stå udenfor og snakke. Det er noget, jeg øver mig på, men Rom blev ikke bygget på én dag.”