Breaking the Lawra rapporterer videre fra Mellemamerika!
Denne anmelder er fortsat dybt i beskæftiget med færden gennem underbugen af Mexicos metalscene, og rejsen er langt fra ovre!
Foto: Laura Fjord Hansen
Jeg står foran min første store forhindring, som er faren for deportation. Da jeg har været i landet i 180 lovlige dage nu, er mine immigrationspapirer fra dags dato overskredet, og jeg er nu officielt en ulovlig immigrant i det her land.
Derfor må jeg nu krybe langs husmurene og søge ned i de dybeste kældre for at skjule mig fra det mexicanske politi, som truer med at sende mig tilbage til Danmark. Men det kommer ikke til at ske, kære læser, for der er stadig så meget mere at opleve og se på disse kanter, og jeg er ikke her for at skuffe jer!
Det næste band, som jeg gerne vil fortælle jer om, faldt jeg over en aften på mit stamhostel, hvor jeg delte en flaske lidt for billig, men alt for god, tequila med min kollega. Han kommer fra en by ved navn Monterrey nordøst fra Mexico City, og han fortalte mig, at her blomstrede metalscenen i byens undergrundsscene også.
Specifikt fik vi snakket om bandet Aethra, som fangede min opmærksomhed i det sekund, genren powermetal blev nævnt for mig!
For, damn, hvis der er noget, jeg savner – ud over min mor – så er det powermetal!
Aethra – græsk yoghurt i Mexico
Aethra blev inviteret ind i mit liv fra verdens mindste speaker på i et tag i det mest intense regnvejr, men det var faktisk ganske passende!
Symfonisk powermetal forkælede min øregang, og hvor har jeg dog savnet den lyd! Fra første beat følte jeg den genkendelige følelse af epik og fart, som jeg elsker så højt.
Aethra blev, ligesom jeg selv, bragt til verden i 1994. Navnet kommer fra den græske mytologi og angiver den udødelige gudinde, som fødte Poseidons søn Theseus – ganske passende at døbe et powermetalband noget så storslået. Navnet er også ganske passende til sanglyrikkens temaer, som hvirvler rundt i fantasifortællinger, myter, krigshelte og legender. Så praktisk set alt, hvad vi normalt kan forvente af prototypen af et powermetalband.
Bandet har udgivet to demoer i henholdsvis 2003 og 2005 og dernæst et album i 2011. Jeg startede ud med deres første demo ved navn, Tales from Distant Skies and Far Beyond, og, hold nu fast, det var en overraskelse, som jeg ikke havde forventet. Jeg er vild med powermetal generelt, men i min optik så er det oftest sådan, at man enten finder en sjælden perle blandt de mange ikke-super-fantastiske bands i genren, ellers er det ofte blot en gennemsnitlig og uinspirerede indspilning.
Jeg vil dog mene, at det her band er en langt bedre, inspirerende og helt igennem fantastiske kandidat i powermetal-genren.
Tjek bandet ud herunder og læs videre på artikler herefter:
Fantasy-atmosfæren er konstant til stede og bruges på sådan en vis, at man ikke er i tvivl om, hvad det er, bandet vil med deres musik. Det er spækket med sjæl, mystik og personlighed i denne demo især. Sangene kan beskrives som stærkt opløftende og næsten frodige i deres helhed. Der er fart over feltet; en guitar, som kilder samtlige ribben, og så er der drysset generøst med et fuldstændig magisk keyboardspil. Hvis man lytter rigtig godt efter, så kunne det nærmest minde om ældre fantasy-spil-soundtracks.
Vokalen er kraftfuld, langt bedre end gennemsnittet af de powermetalmusikere jeg har hørt i min levetid. Den hænger eminent godt sammen med synth, bas, trommer og den helt igennem uovertruffen og episke guitar. Jeg har virkelig ikke meget negativt at sige om produktionen eller evnen, der er lagt deri.
Demoen Tales from Distant Skies and Far Beyond, som jeg har ligget og rodet mest med, er noget, som skal opleves i sin helhed frem for bare at tage højdepunkterne, da den i sig selv er en fantastisk oplevelse. Og – spoiler alert – hver sang ER et højdepunkt.
Aethra er er band, som verden stadigvæk ikke har det store kendskab til trods deres snart mange år ude som band. Taget i betragtning af at de er af ’underground’-karakter og på ingen måde udbredt på diverse medier, så synes jeg, at produktionen er helt exceptionelt god – og de burde være langt mere anerkendt på verdensplan som et powermetalband.
Du finder ikke Aethra på Spotify, men demoen findes i sin fulde længde på YouTube, og jeg håber inderligt, at denne anmeldelse kan inspirere eller overtale nogle læsere til at tjekke dette band ud, for der er ingen tvivl om, at denne perle ikke må gå tabt i undergrunden.
Så, kort sagt, hvis powermetal er i dit styrehus, så er du et komplet fjols, hvis du ikke opsøger (i min optik) Mexicos hidtil bedste powermetalband, Aethra!
