Alice Cooper

Metal A Day bliver til: Music A Day  

-

Renovering hos Metal A Day

På grund af udskudte/aflyste koncerter og festivaler og udsatte albumudgivelser (grundet COVID-19) udvider vi vores repertoire af genrer til også at inkludere R&B, hiphop og pop. Desuden skifter vi navn til ‘Music A Day’.

 

Med vores nye navn vil vi nå bredere ud, anmelde flere titler og dække helt nye slags events. F.eks. vil vi lave reportager fra X Factor-liveshows allerede fra i morgen og Toppen Af Poppen-programmet, når næste sæson går i gang til efteråret.

Efter at Danish Music Awards/IFPI Danmark, GAFFA og Soundvenue har øget deres fokus på populærmusik på “bekostning” af rock og metal i løbet af de sidste år, følger vi deres beslutning, da vi synes, at det er det modne og klogeste træk i vores optik.
Vi vil skrive nyheder om mainstream-musikken fra både Danmark og udlandet og interviewe nogle af de sprødeste navne p.t, bl.a. Benjamin Hav, Faustix og Jung, der var nogle af vinderne ved det nyligt afholdte GAFFA Prisen 2021. 

Vores nye hjemmeside (musicaday.dk) er under opbygning og kommer op at køre i løbet af de næste dage – indtil da: Følg med på metaladay.dk og vores sociale medier (Facebook, Instagram og YouTube). Vi beholder vores slogan “Stay M.A.D.”, da alt musik stadig er en slags “galskab”, og det er stadig vores initialer. 

Vi glæder os til at invitere jer ind i vores nye musik-univers!

 

Stay M.A.D. – Ingen genre er for bred til at blive dækket af os!

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier