Alice Cooper

Året 2020 gennem linsen

-

2020 har været et sygt nederen år for alle musikelskere. For slet ikke at tale om os, der bruger livemusikken til at kæmpe os gennem hverdagens elendighed.

 

Ingen koncert er stor nok til at pumpe os med den energi, 2020 har frataget os på netop live-fronten. Som et lille plaster på det store, blødende sår, der kalder sig 2020, vil jeg forsøge at tage dig, min kære læser, en tur tilbage til de liveoplevelser, vi trods alt fik mulighed for i det forgange år.

Gennem mine billeder kan jeg forhåbentligt bringe en smule gejst ud til dig på den anden side, og vi kan drømme os til de mørke nætter mellem spillestedet fire vægge og ud på festivalpladsernes bredde vidder.

 

1) David Mikkelsen, Undergang, 11/1-20

Artiklen fortsætter efter billedet

Undergang har en særlig plads i mit hjerte. Deres rådne tilgang til dødsmetallen er noget helt særligt. Jeg mødte deres musik alt for sent i min musiske liv, og jeg har derfor oplevet dem for få gange. Det var derfor en særligt stor oplevelse at starte det nye år, 2020, ud med at se David Mikkelsen stå på scenen i Pumpehusets lille sal og vride kroppen til de ulækre toner, som bliver skabt i den københavnske undergrund.

Billedet her indkapsler i mine øjne Undergangs frontmand helt perfekt. Det fortæller historien om musikken. Om det klamme tekstunivers, der omhandler død, råddenskab og fordærv. Om lyduniverset, der er død i bølger. For 15 år siden ville jeg have grædt ved synet af dette billede (ja, jeg er altså ung!), men nu næsten forguder jeg motivet.

Se flere billeder og læs anmeldelsen fra en dødsens aften i Pumperen her:
Ekstrem råddent og fire gange død: https://metaladay.dk/anmeldelse/ekstremt-raaddent-og-fire-gange-doed/

 

2) Rob Cavestany og Mark Osegueda, Death Angel (US), 6/2-20

Artiklen forsætter efter billedet

Jeg skal ærligt indrømme, at omend jeg er fascineret af thrashens historie og indflydelse på mainstream-metallen, har jeg aldrig været synderligt draget af genren rent musikalsk. Det gælder dog oftest kun for den indspillede musik. Livemusik giver (næsten) altid en anden oplevelse af musikken, end når man sætter den på anlægget i hjemmets trygge rammer.

Metallen giver mig den energiudladning, som ellers kan være svær at slippe af med i dagens Danmark, og thrashkoncerter burde kunne fås på recept. Har du en periode med mangel på brændstof i energitanken? Virker altid uoverskueligt? Er du fanget? Bum. Receptpligtig thrashkoncert til dig, og du har nyfødt energi for en stund. Dette var i hvert fald min oplevelse af thrashbraget i Amager Bio, der skød The Bay Strikes Back-turnéen i gang.

På billedet ses Rob Cavestany og Mark Osegueda i et delt øjeblik. Mens publikum headbanger sig selv til hjernerystelse og lyset flyver rundt i salen, er disse to musikere forsvundet ind i musikken. Jeg vil næsten tro, at de i netop dette øjeblik har følt sig udødelige.

Se flere billeder fra braget i Amager Bio og læs anmeldelsen her:
Throwback Thrash-day https://metaladay.dk/anmeldelse/throwback-thrash-day/

 

3) Lukas Nysted, Wayward Dawn, 22/2-2020

Artiklen forsætter efter billedet

Wayward Dawn er Danmarks nye store håb for dødsmetallen. Tidligt i 2020 udgav de pladen ”Haven of Lies”, som undertegnede spåede en lys fremtid på livescenen. Little did I know… Til min store lykke nåede jeg at fange drengene til et dødsbal i provinsen, da de sammen med aarhusianske Galge og legenderne i Dawn of Demise serverede en gedigen omgang øretævere.

På billedet ses Lukas Nysted, der i mine øjne og ører er en af de vildeste trommeslagere, sammenlignet med andre i samme aldersgruppe og erfaring. Hovedet sidder bare ikke stille på den knægt, og hans energi og spilleglæde stråler langt ud over scenekanten.

Se flere billeder fra aftenen og læs anmeldelsen her:
Død over diskoteket https://metaladay.dk/anmeldelse/doed-over-diskoteket/

 

4) Helmuth Lehner og publikum, Belphegor, 27/2-20

Artiklen forsætter efter billedet

Den sidste koncert, jeg nåede at fange, inden Mor Mettes nedlukning af landet, var Aalborg Rock og Metals dødsfest med lidt krymmel af black. Det største navn for mig denne aften var uden tvivl Suffocation. Dog står Belphegor også tydeligt i min erindring. Det var anden gang, jeg var til en Belphegor-koncert, men første gang jeg oplevede Helmuth og co. Første gang var på Copenhell 2019, hvor jeg nok var tilstede rent fysisk, men mentalt var jeg vist druknet i en pøl af Jäger og Blå Cola. Hvor om alting er, fik jeg endelig denne aften oplevet Belphegor i fuldt flor.

Publikum var ekstatiske, da aftenens to hovednavne kom på scenen. Belphegor var overlegne, og med blod, gedekranier og læder bød de den nordjyske nat velkommen.

Se flere billeder og læs anmeldelsen her:
Død med sort på https://metaladay.dk/anmeldelse/doed-med-sort-paa/

 

5) Marika Hyldmar, Xenoblight, 30/10-20

Artiklen forsætter efter billedet

Efter otte måneders hungeren efter følelsen af vinden mod kinden, når man stikker ansigtet for tæt på forstærkerne, var det tid til at prøve en af de dersens Corona-koncerter. En halvflad fornemmelse med røven i sædet størstedelen af tiden, ingen ølsalg efter klokken 22 og mundbind i krydderen, hver gang man bevægede sig væk fra sit sæde. Needless to say, var jeg ikke just fan af denne måde at gå til koncert på, men desperate tider kalder på desperate midler, og jeg var desperat for at få bare lidt, som den koncertjunkie jeg nu engang var, indtil jeg fik en påtvunget kold tyrker fra Mor Mette og Far Sørens hævede pegefingre.

At koncertformen ikke var noget at råbe hurra for, ændrer dog ikke det mindste ved, at bandsene leverede varen denne oktoberaften. Højest på listen rangerer Xenoblight, der med deres formidable frontkvinde, Marika, altid sætter gang i festen. Dette gælder også stolefesten, og man fik øvet sig i ”røv i sædet-headbanging”. En disciplin, som er sværere og mere smertefuldt, end det måske lyder.

Se flere billeder fra koncerten og læs anmeldelsen her:
Forårssmadder om efteråret https://metaladay.dk/anmeldelse/foraarssmadder-om-efteraaret/

 

Og således gik året.
2020, jeg vil aldrig tilgive dig for de koncertoplevelser, jeg gik glip af, men jeg lover dig, at jeg vil nyde the shit ud af de første mange koncerter, når vi i fremtiden kommer back to normal.

Share this article

Recent posts

Genopdagelser i 2020 – 5 udvalgte

I en tid, hvor alt aflyses til højre og venstre, kunne det synes, at det mest naturlige i verden for en metalentusiast ville være...

Årsliste 2020 for Amanda

Vi er ikke færdige med at kigge på dig, 2020! Vores fotograf Amanda har også set lidt på de ting, der skete - og ikke...

Wolf Devil: “Vi går efter toppen!”

  Pludselig var de der: Wolf Devil! De har polariseret den danske metalscene på godt og ondt. Er det nyskabende? Er det elendigt? En ting...

Året 2020 gennem linsen

2020 har været et sygt nederen år for alle musikelskere. For slet ikke at tale om os, der bruger livemusikken til at kæmpe os...

Top 10 bands, jeg IKKE hørte live i 2020

En årsliste om det, der ikke skete. Onsdag den 11. marts 2020 blev Danmark lukket ned, og det stod klart, at det koncert-år, jeg ellers...

Popular categories