Alice Cooper

Årshalløj 2018! – Thomas

Skribent Thomas Brodersen tager 2018 under kærlig behandling og skuer fremad

Foto: Guillaume Blj.

Ja, så er endnu et år gået med alt muligt vigtigt og ligegyldigt. Denne lille update fra Bornholm omhandler selvfølgelig, hvad jeg har fundet spændende, godt og skidt i årets løb, hvad angår musikken

 

Udgivelser:
Dem er der jo kommet mange af, og flere af dem har været spændende, også skiver, der ikke har været forbi mit anmelderøre. Jeg så meget frem til Slægts og Dimmu Borgirs udgivelser, men af en eller anden årsag, så ramte de ikke helt plet.

Derimod blev jeg overrasket på en helt anden front, da svenske Amaranthe ramte min indboks og har smurt deres grandprix-metal godt og grundigt ind i min krydderbolle, men de når alligevel lige nøjagtigt ikke ind på min Top 5, men må nøjes med pladsen lige udenfor.

Vi skal tilbage til starten af året for at finde min absolut favorit blandt udgivelserne i år, og så er det tilmed et debutalbum fra de svenske black metallere Avslut, som med deres album Deceptis ramte mig lige i fjæset, og der er sgu mere black på min liste. Af andre navne, som ikke ramte min Top 5, vil jeg gerne nævne Baest, Artillery, Sunless Dawn og Crocell, som også har smidt nogle voldfede skiver på gaden, som også bliver spillet på livet løs herhjemme.

Min top 5 over udgivelser:

  1. Avslut – Deceptis
  2. Behemoth – I Loved You At Your Darkest
  3. Rising – Sword And Scythe
  4. Immortal – Northern Chaos Gods
  5. Junkyard Drive – Black Coffee

På den anden side så har Slægt for mig leveret det kedeligste album i år, og jeg forstår på ingen måde hypen omkring deres udgivelse. Til gengæld har de leveret en allerhelvedes fed koncert på Forbrændingen sidste år i november, som jeg aldrig glemmer.

Hvad ser jeg frem til af udgivelser næste år? Tja, det, jeg venter allermest på, er næste udspil fra Naglfar, men også den kommende skive fra Bleeding Utopia er noget, jeg ser rigtigt meget frem til efter at have hørt deres første single, “Already Dead”, som du kan høre her:

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Derudover håber jeg, at Avslut får opfølgeren til Deceptis klar, og så er der nok også en masse andet spændende undervejs.

Koncerter:
Det er begrænset, hvor mange koncerter jeg formår at bevæge mig ud af Bornholm for, da der som regel skal afsættes minimum to dage og samtidigt skal passes ind i konens arbejdsplan, men lidt får jeg da oplevet både hjemme på øen, men også i resten af landet.

Nu er det jo ikke mange uger siden, at jeg oplevede toppen af i år, da jeg efter 23 ½ års venten endelig formåede at fange Naglfar. Derudover, var der også en del gode oplevelser på Copenhell samt hjemme på Bornholm, hvor jeg selv har stået for at hente en del bands til, men mere om det senere…

Lad os springe ud i Top 5 med det samme. Lige uden for Top 5 lander LIVLØS med deres show på Bornholm, hvor de havde ny forsanger med i form af Niklas Lykke, og De Underjordiske, der gav en rigtig fed koncert på Rising Festivalen på Bornholm i sommers.

Top 5 over koncerter:

  1. Naglfar – Pumpehuset
  2. Avslut – Raise Your Horns
  3. Arch Enemy – Copenhell
  4. Hammerfall – Pumpehuset
  5. A.S.P – Copenhell

Og i skal da heller ikke snydes for det absolut værste, jeg nogensinde har oplevet (tror jeg): Natjager på Copenhell. Jeg lærer ALDRIG, at forstå den overdrevne brug af autotune, det lyder af lort. Men jeg havde lovet en af vores kære fotografer at se dem og give det en chance under Copenhell, hvilket jeg gjorde, men det var de længste dage i mit liv, eller var det kun omkring 40 min?

 

Hvad ser jeg så frem til af koncertoplevelser næste år?
Tja, der kommer jo nok lidt på Copenhell, som Dimmu Borgir, ellers er der jo Manowar at se frem til, og mon ikke vi får lidt flere godter til Raise Your Horns på Bornholm?

 

Det må være det for i år. Jeg ser allerede frem til næste år.

Bornholm, Over and Out!

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

Discover

Latest

Gammelt vand på nye flasker

Anmeldelse af: Behemoth - "And the Forests Dreams Eternally" genudgivelse. 18. september 2020. Via Metal Blade Records.   Nyt fra Behemoth? Nej, egentlig ikke. I denne...

8 albums med 20-årsjubilæum: Fra dengang man købte fysiske plader

I år er det 20 år siden, en række metalalbums udkom. I den forbindelse bringer vi en liste over de bedste og mest betydningsfulde...

Stegelmann, Stegelmann, gør hvad end, en Stegelmann kan

Anmeldelse af: Troldspejlet in Symphony. Musikhuset Aarhus. 09. oktober 2020. Hvad sker der når en tv-personlighed, et symfoniorkester og et metalband mødes? Er det en...

Mørkets vanvidsinducerende mesterværk

Anmeldelse af: Anaal Nathrak - "Endarkenment". 02. oktober 2020 via Metal Blade. Anaal Natrahkh har skrevet formørkningstidens ekstremmetalliske manifest En af de ting, der er sværest...

Coreys middelmådige fandenivoldskhed tydeliggøres

Anmeldelse af: Corey Taylor - "CMFT". Release: 2. oktober 2020 via Roadrunner Records/Warner Music. “CMFT must be stopped … CMFT can’t be stopped” - Aargh,...