Året 2021 er gået på hæld.
Alt, hvad der begyndte, skulle også have en ende. Ja, vi står i situationen hvert år. Mange har oplevelser i løbet af året, gode som dårlige, der resten af livet vil blive refereret til: “det skete 2021“.
Foto: Jeppe Ludvig Jensen
Livemusik blev igen i år ikke til det store for mit vedkommende, derfor vil min årsliste for 2021 udelukkende bestå af sange og plader som jeg fandt aller mest interessant for året. Må det i 2022 vælte ind med ny og spændende musik og må kulturen igen have sin fortjente fremgang.
Bedste danske sange 2021:
Timechild – Haze of the Dawn
Whats not to like? Dansk rocks nye håb må simpelthen være Timechild. Dette nummer er har så meget at byde på. Anders Folden Brinks hæse vokal, guitarsoli og 70’er-lyd i bedste 2021-stil. Jeg kunne godt tænke mig meget mere af det – hvor end det kommer fra?
Daze of June – Four Knives
På dette nummer formår Daze of June at gøre lige præcis, hvad de gør bedst: at forbinde det tunge og dystre med det lette og modtagelige. I denne sammenhæng mener jeg henholdsvis vers og omkvæd. Et nummer, der har holdt mig fanget siden udgivelsen af pladen i februar.
BAEST – Abattoir
Et band, der virkelig overraskede mig meget med deres nye plade, må siges at være BAEST. Indtil nu har jeg let og elegant sprunget over dødsmetal generelt, men med denne plade blev jeg sgu alligevel fanget af de danske drenge.
På nummeret “Abattoir” bliver man budt velkommen af galoperende stortrommer, indtil det tunge og dystre riff kommer og overtager. Ondskaben vil ingen ende tage, når vokalen først indtræffer. Tak for kaffe!
Natjager – Skind & Ben
Et band, der kan dele vandene blandt metalhoveder. Men en ting er sikkert: når først autotune-metallens bannerfører skaber sange, så er det med fængende melodier og gnist. Natjager forsætter ufortrødent stimen af ørehængende hits med dette nummer.
Ghost Iris – Paper Tiger
Et nummer, der er hårdtslående lige fra første sekund, og det står på intet tidspunkt stille derfra. 3 minutter og 12 sekunders tungt vanvid med Ghost Iris. Varen bliver leveret fra alle bandmedlemmer, der muligvis aldrig har lydt tungere, end de gør på dette nummer.
Archon feat. CABAL – Dark Grounds
Nøj, det var fedt at høre Archon brøle deres vej ind i 2021. Bandet udgav det ene fede nummer efter det andet op til udgivelsen af EP’en, Altiora, i midt juni. Dette nummer feat. CABAL trumfede bare andre i min optik.
Cold Night For Alligators – Nostalgic
Et band, der på samme tid kan være hårdtslående og gøre mig blød i knæene er Cold Night For Alligators. På dette nummer rammer deres musikalske variation lige i følelserne og er stærkt båret af forsanger, Johans, eminente vokalføring.
Siamese – Numb
Et absolut pletskud fra Siamese. Det er lige præcist det her, bandet gør aller bedst. Det er hårdt, det er følsomt, men vigtigst af alt så har det teksten og den fængende melodi. Ja, der er mange numre at tage af, for pladen er fuld af dem, men for mig er det “Numb”, der har en speciel plads.
Defecto – A Million Suns
Her rammer Defecto virkelig hovedet på sømmet. Nummeret er præget af skarpe temposkift, vilde guitarsoli og et omkvæd prydet af forsanger, Nicklas Sonne, stemme, og det spiller bare. Stærkt nummer.
Bedste danske albums / EP 2021:
Timechild – And Yet It Moves
70’er-rock anno 2021! Denne plade indeholder 9 stærke sange, som på ingen måde taber pusten fra første sekund afspillet. Disse fire gutter har leveret et fantastisk debutalbum, som formår at underholde lytteren via de gamle dyder. Kæmpe ros skal herfra lyde for denne skabelse og et mangfoldigt tillykke!
Volbeat – Servant of the mind
Hvad end man bryder sig om musikken eller ej, så kan man ikke andet end at klappe i hænderne over den stadig fortsatte succes bandet hædre i ind- og udland. Jeg er dog ikke overrasket over, at bandets nyeste album fortsat trækker dem i den positive retning. Servant of the Mind er efter min mening bandets mest interessante udspil siden Outlaw Gentlemen & Shady Ladies. Med dette album serverer Volbeat skæringer, som ikke lyder som kopierer af hinanden, og det har længe været tiltrængt!
Archon – Altiora (EP)
Denne EP fra århusianske Archon rummer fem vanvittigt, velspillede metalcorenumre, som ligger i toppen over noget af det bedste metalcore, jeg har hørt i løbet af 2021. Hvis disse gutter arbejder på en fuldlængde plade, så står jeg allerede mentalt i venteposition til den udkommer. Godt arbejde!
Ghost Iris – Comatose
Dette aktive band har i år udgivet denne nye plade, som er fuld af tunge riffs og lækre teknikaliteter. Bandet lægger ikke skjul på, hvad de kan præstere og har med denne plade og den forrige, Apple of Discord, virkelig ramt lige ned i den musikalske nerve.
Bedste internationale numre 2021:
Architects – Impermanence
Dette nummer fra Architects er intet mindre end perfektion af et godt skåret metalcorenummer. Hele opbygningen gennem nummeret til Winston McCalls (Parkway Drive) growlende stemme rammer mikrofonen med ordene: “Those afraid to die will never truly live!“. Det er ikke bare sunget, det er også sandt.
Evergrey – Eternal Nocturnal
Dette nummer kommer fra pladen, Escape of the Pheonix, som blev udgivet i starten af året. “Eternal Nocturnal” har en gennemgående fed lyd, og omkvædet holder tempoet oppe. Ikke mindst indeholder nummeret en lækker guitarsolo, og disse punkter gør bare lige, at den ligger et niveau over de andre numre.
Chevelle – Self Destructor
Alene med sit gennemgående guitarriff kunne dette nummer tryllebinde mig fra første gang, jeg hørte det. Guitaren er uden tvivl fundamentet på dette nummer, som også er godt båret af Pete Loefflers krængende stemme.
Greta Van Fleet – Heat Above
Bandet her forsatte ufortrødent i 2021 og udgav deres nye plade, The Battle at Garden’s Gate. Dette nummer fra pladen gik rent i hjertet, med orgelmusik, downtempo guitarer og forsanger, Josh Kizka, fantastiske stemme fik hurtigt fanget min interesse.
Atreyu – Catastrophe
En kort genistreg fra amerikanske Atreyu på to minutter og 44 sekunder. Et sublimt vers og et catchy omkvæd binder dette nummer sammen til metalcore af bedste skuffe.
Memphis May Fire – Bleed Me Dry
Et band, der virkelig har udgivet en håndfuld seriøse bangers gennem 2021, har været Memphis May Fire. Faktisk er alle de singler, de har spyttet ud i løbet af året, været så gode, at det har været svært for mig at vælge kun én, men lige præcis dette nummer fik mig i ekstase ved første gennemlytning.
Ghost – Hunters Moon
Kan dette band blive ved med at udgive fede numre? Ja! Det kan de. “Hunters Moon“ er et absolut resultat af dette. Et nummer, der bare skriger Ghost herfra og over på den anden side af Øresundsbroen. Et gennemgående godt metalnummer med underliggende svensk popmelodi.
Beast in Black – One Night in Tokyo
“One Night in Tokyo” er indbegrebet af, at dette band har fundet en formel, der virker for dem. Det er et riff i takter, man kan følge med på, og en anelse popmelodi. Forsanger, Yannis Papadopoulos, høje toneleje gør deres lyd ganske enestående.
Limp Bizkit – Out of Style
“We Cannot change the past, but we cant start today to make a better tomorrow“. Dette er ordene fra Fred Durst, inden guitarist Wes Borland for alvor sætter strengene i gang med det hiphopske metalriff. Er det godt? Ja, for fanden det er godt!
Eskimo Callboy – We Got The Moves
Et band, jeg for første gang hørte om i slutningen af året. Dette nummer er ren vanvid på den fede måde. Skal festen sættes i gang? Så skal de gøres med dette nummer. Tungt riff blandt med technovibes og anelse rave? Det holder max i min bog!
Bedste internationale albums 2021:
Nine Ice Kills – Welcome To Horrorwood: The Silverscream 2
Min absolut favoritplade i året 2021 kommer fra bandet Ice Nine Kills. Denne plade er simpelthen pladen, der bliver ved med at give. Metalcore på højeste niveau med et gennemgående horrortema, og lige præcis med disse teatralske virkemidler står denne plade aldrig stille. Et mesterværk fra dette band.
Limp Bizkit – Still Sucks
Et band, der virkelig overraskede mig i år, var Limp Bizkit og deres plade “Still Sucks”. Denne plade på sølle 32 minutter leverede lige nøjagtig alt, hvad jeg kunne bede om fra bandet. Rap og metal i symbiose med hinanden. Følsomme sange. En fucking ligeglad Fred Durst, og hvorfor ikke også smide et distrack om sit eget band oven i hatten?
Hvad mere vil man bede om? Dette er pladen, jordens befolkning ikke anede, den manglede. Spørgsmålet er, om folket er klar til at tage imod den? Jeg er i hvert fald.
Blood Youth – Visions of Another Hell
Dette band bliver ved med at vokse på mig. Tilbage i 2019 udgav de pladen, Starve, og det var en af mine absolut favoritter det år. I år udkom så den ovennævnte plade, og bandet skuffer mig overhovedet ikke. Igen i år er de på top 5.
Et band, der tager det bedste inspiration fra bands som Slipknot og KoRn rammer igen midten af dartskiven.
Trivium – In The Court of The Dragon
Trivium er et af mine absolut topbands of all time, men deres forrige plade, What The Dead Men Say, var i min optik været en anelse mangelfuld og svag. Denne nye plade viser (igen) helt nye sider af Trivium. Bandet, der aldrig stopper med at udvikle sig. Vi er tilbage i Shogun/Sin and the Sentence-musikalske univers. Der hives en masse spændende passager med sig, og så har Matt Heafys stemme aldrig stået så stærk, som den gør på denne plade.
Skulle man være interesseret i at dykke mere ned I ovennævnte sange, kan man gøre det her via Spotify:
