Året er tæt på at slutte, men hvordan er det gået?
Musikåret 2016
2016 er ved at rinde ud, og vi bad et par redaktionsmedlemmer kigge tilbage på det forgangne musik ud fra nogle specifikke parametre. Det er der kommet følgende resultat ud af:
DANIEL:
BEDSTE DANSKE NUMMER 2016: Bisse, “Seks Hjerter”.
“Hvis man ikke kommer til at holde bare lidt af sit liv efter at have hørt Bisses otte minutter lange hyldest til sit eget, kærligheden og “alle landets små bisse-basser”, har man ingen sjæl. Det er en skæv, smuk og lille smule C.V. Jørgensen’sk komposition, der ikke nødvendigvis forlanger den store koncentration fra sine tilhørere, men hvis payoff kun bliver det større, jo mere man lader sig selv gå på opdagelse i Bisses excentriske og dybt forunderlige univers. <3 <3 <3 <3 <3 <3 herfra.”
BEDSTE DANSKE ALBUM 2016: Narcosatanicos, “Body Cults”.
“Kan der egentlig være nogen tvivl? Jeg kan i hvert fald ikke rigtig stoppe med at hylde Narcosatanicos’ monumentale nedslag i et goldt og kedeligt dansk rockmiljø. “Body Cults” er det selvfølgelige, modne skridt videre fra debuten, der cementerer Narcosatanicos som landets måske mest unikke rockorkester.”
BEDSTE INTERNATIONALE NUMMER 2016: Iggy Pop, “Paraguay”.
Smidt ind til allersidst på Iggy Pops 50/50-udgivelse, Post Pop Depression, lægger “Paraguay” rimelig harmløst ud, mens Pop selv giver sine refleksioner over en nært forestående tilbagetrækning fra rampelyset.
Der er nogle søde popmelodier og “tra-la-la”-fraseringer, før vi lidt over treminuttermærket stopper brat op og vender tilbage til Josh Homme og co’s introstykke. Pludselig konstaterer Iggy “there’s nothing awesome here”, og herefter følger over to-et-halvt minuts rablende spoken word fra den 69-årige, der får svinet alt og alle i medfarten. Det er hans sortie, hans store fuckfinger til omverdenen og hans samtid, som han aldrig har passet helt ind i. Hvis det er det sidste, vi nogensinde kommer til at høre fra Iggy Pop, går han i det mindste ud med stil.
BEDSTE INTERNATIONALE ALBUM 2016: Fat White Family, “Songs For Our Mothers”.
Hvor Fat White Family førhen drak sig fulde og sang om blowjobs i bilen og at bombe Disneyland, tager de på Songs For Our Mothers øjensynligt en fandens masse heroin og klæder sig ud som nynazister, mens de skriver sange om hustruvold samt Hitlers og Göbbels’ homoerotiske forhold.
Familien er kommet langt siden debuten, der konstant befandt sig på toppen af et vanvittigt trip. På efterfølgeren besøger de også down-perioden og de dårlige trips, og Songs For Our Mothers er på bedst tænkelige måde en usandsynligt ubehagelig lydoplevelse fra start til slut.
MEST SKUFFENDE ALBUM 2016: Animal Collective, “Painting With”.
Lige så spændende og nyskabende Animal Collectives første håndfuld plader var, lige så repetitiv og kedelig er Painting With. Højdepunkterne er alt for få, og albummet er essentielt Panda Bear og Avey Tare, der synger i munden på hinanden over 41 minutters halvdårlig popmusik.
BEDSTE KONCERTOPLEVELSE 2016: LCD Soundsystem, Roskilde Festival.
Jeg har skrevet om den før, og jeg gør det gerne igen: LCD Soundsystems afrunding af dette års Roskilde Festival var en kolossal magtdemonstration, der ikke bare bekræftede mig i, hvor meget de har været savnet, men også hvor overlegent et livenavn James Murphy med venner i virkeligheden er.
“All My Friends”, “Movement”, “Yeah!” og “Losing My Edge” er alle sammen på min top 10 over enkeltstående koncertøjeblikke fra det forgangne år, hvor førstnævnte var et tårefremkaldende punktum på årets bedste koncert. Punktum.
MEST SKUFFENDE KONCERTOPLEVELSE 2016: Hele Austin Psych Fest 2016.
Jeg er med på, at der er visse hensyn, man som festival skal tage – herunder at ingen festivalgæster bringes i overvejende livsfare. Det var derfor helt forståeligt, at Austin Psych Fest blev nødt til at aflyse hele lortet, da vejrguderne ikke havde valgt at velsigne Texas med særligt gunstige (læs: direkte farlige) vejrforhold den weekend.
Jeg stod i lufthavnen i Fort Lauderdale, da nyheden tikkede ind på min mail, og i stedet for tre dage med verdens bedste psych-lineup brugte jeg en kedsommelig uge i Florida hos henholdsvis en autodidakt healer og senere på at være “the whitest boy on the beach” med flere længder i Miami.
APF’s troværdighed blandt psychmiljøet har lidt et alvorligt knæk, men forhåbentlig får de vendt skuden næste år.
ÅRETS FAVORIT-MUSIKVIDEO: David Bowie – Lazarus.
Den blinde mand på sit dødsleje i musikvideoen til “Lazarus” bliver kun et ekstra stærkt billede, når man ser det i kontekst til Bowies simultane rejse til dødsriget. Som plade var “Blackstar” Bowies sublime epilog, der ikke kun fascinerer på lydsiden, men i den visuelle afdeling også indkapsler livet såvel som dødens skræmmende realiteter.
HVAD JEG SER FREM TIL VED MUSIKÅRET 2017:
– Festivaldanmarks fortsatte himmelflugt.
– Queens of the Stone Ages syvende studieudgivelse, der rygtes at være i indspilningsfasen.
– En forhåbentlig ikonisk åbning af Royal Arena med Hetfield, Ulrich og alle rødderne.
JEPPE
BEDSTE DANSKE NUMMER 2016:
“Made To Believe” – Dizzy Mizz Lizzy
Dette nummer fra Dizzy Mizz Lizzys plade ”Forward In Reverse” er et musikalsk bevis på, at 20 års pause ikke nødvendigvis spiller nogen større rolle. Med klassisk Dizzy-riff og fængende melodi skulle man næsten tro, at dette nummer var at finde på ”Rotator”-pladen fra 1996. Men den er nu en gang fra 2016, og det gør den til årets danske nummer.
BEDSTE DANSKE ALBUM 2016:
Archives of Alaska – Archives of Alaska EP
Årets bedste danske album går til disse dugfriske gutter fra Archives of Alaska og deres selvbetitlede EP.
Disse 4 numre sender kæben i ekspresfart mod gulvet og hvor er det dog sjældent at der kommer noget så fornemt og velproduceret ud i første hug, men når det endelig gør, så skal det også have en fortjent applaus. Flot arbejde.
BEDSTE INTERNATIONALE NUMMER 2016:
“Silvera” – Gojira
2016 blev året, hvor jeg for alvor lærte Gojira at kende med pladen ”Magma”, og lige omkring to uger efter udgivelsen stiftede jeg bekendtskab med dem live på Roskilde Festivallen. Med sit tunge riff over versene, melodiøse guitar spil på omkvædet og forsanger Joe Duplantiers brutale stemme er ”Silvera” dette års bedste internationale nummer.
BEDSTE INTERNATIONALE ALBUM 2016:
“Hardwired… To Self-Destruct” – Metallica
Verdens vel nok mest populære metal-band sidder på tronen med dette års bedste internationale album. ”Hardwired… to self-destruct” er, hvad fans længe har sukket efter. Lars & co har skabt et album, der byder på alle elementer, som Metallica har stået for gennem karrieren. Lige fra de thrashede kompositioner på “Kill ‘Em All” til den tunge rockede lyd fra “Load”/”Reload”-æraen.
Et album, der efter flere høringer, er vokset så meget på mig, at jeg håber på, at Metallica spiller mere af det nye og en smule mindre af det gamle, når de åbner Royal arena i det nye år.
MEST SKUFFENDE ALBUM 2016:
“Built to Last” – Hammerfall
Hammerfall havde desværre ikke meget spændende at byde på i 2016. De power-episke svenskere plejer ellers at levere nogle potente plader. Men det nyeste udspil, ”Built to Last”, indeholdte kedelige numre, som manglede gejst og potentielle hits. Det blev desværre en skuffelse for mit vedkommende.
BEDSTE KONCERTOPLEVELSE 2016:
Black Sabbath – Copenhell, Refshaleøen, 25. juni 2016
Ozzy Osbourne, Toni Iommi og Geezer Butler lagde vejen forbi Copenhell med deres ”The End”-tour. Koncerten var fornemt udført fra de aldrende herrer, som må siges at have skabt fødslen af selveste Heavy Metal. Derfor var det ikke kun årets bedste koncert-oplevelse, fordi koncerten var god, men lige så meget fordi, man følelsesmæssigt blev ramt i solar plexus at opleve Black Sabbath for absolut sidste gang på dansk grund.
MEST SKUFFENDE KONCERTOPLEVELSE 2016:
Blind Guardian – Copenhell, Refshaleøen 23. juni 2016
Jeg havde hørt en masse godt om Blind Guardian inden de åbnede Hades scenen på Copenhell dette år. Men det tyske power-metal band, ramte ikke rigtig noget i mig. Koncerten viste sig nemlig at blive en tam og lunken oplevelse, som ikke havde nogle mindeværdige øjeblikke.
ÅRETS FAVORIT-MUSIKVIDEO:
“Murder One” – Metallica
Metallicas fornemme hyldest til en af metallens vel nok største ikoner nogensinde, Lemmy Kilmister. Uden Lemmy, intet Metallica. Videoen er instrueret i Robert Valleys flotte animerede univers og er netop sådan en hyldest-video, man kunne forvente et band måtte komme med en dag, og hvorfor skulle det band ikke netop være Metallica?
JEG SER FREM TIL VED MUSIKÅRET 2017:
– Metallica åbne Royal Arena
– Rammstein i Horsens statsfængsel / evt. nyt album?
– System of a Down, Lost Society m.fl. på Copenhell 2017
– Foo Fighters, Blink-182 m.fl. på Roskilde Festival 2017
LUNDTANG
BEDSTE DANSKE NUMMER 2016:
Ingen over eller ved siden af: Siden udgivelsen af LIVLØS’ debut-EP har den bjergtaget mig under mangen en morgentur på min pendlerrejse. Åbningsnummeret “Sheets” fungerer bare bedre end en baljefuld kaffe til at sætte fut i kroppen før klokken 06 om morgenen. Og så er bandet en fornøjelse at opleve live.
BEDSTE DANSKE ALBUM 2016:
Her kan man tale om at vinde på målstregen med en halv benlængde. Jeg udnævner hermed Archives of Alaska med deres selvbetitlede EP fra december som årets bedste album. Det er sjældent, jeg hiver topkarakteren frem, men når det skulle ske, så sker det fortjent her.
BEDSTE INTERNATIONALE NUMMER 2016:
Det tog mig lidt tid at opdage bandets seneste udgivelse godt nok, men da jeg så først fik ordentlig smag for Whitechapel og deres “Mark of the Blade”-album, så er deres singleudspil “Elitist Ones” blevet skamspillet i mit domicil. Manner, jeg har skrålet med på det nummer utallige gange.
Generelt er det også en skive, der beviser, at deathcore ikke er en udpumpet og idéforladt genre, men som sagtens kan genopfinde sig selv.
BEDSTE INTERNATIONALE ALBUM 2016:
Den slags kan ofte føles som en umulig opgave, men jeg vælger sgu NAILS med “You Will Never Be One of Us” fra i sommer. Med en spillelængde på blot 21 minutter så er den af praktiske årsager også blevet gennemlyttet utallige gange på undertegnedes hjemmefront.
Nogle gange kan det simpelthen bare være befriende at gøre tingene simple, relativt skramlede og med en “FUCK YOU!”-attitude. Jeg forstår godt, at man til dels kalder genren Powerviolence, for jeg får sateme lyst til at vandre ud og udøve fysisk vold for at gøre noget ved problemerne anno 2016 – eller måske bare lappe hullerne i væggen på grund af mit kropsfægteri over at have hørt den plade så mange gange. Det er ren katarsis.
MEST SKUFFENDE ALBUM 2016:
In Flames “Battles”. Og nej, det er ikke, fordi jeg ubegrundet havde satset på at høre mere gammeldaws melo-død. Men siden bandet udsendte den formfuldendte single “The End” mange måneder før pladens udgivelse i november, blev mine forventninger sat højt. Måske en enlig svale? Niks, for senere kom “Though My Eyes”.
At dømme ud fra dem havde jeg fornemmet “Come Clarity” møder de – trods få, men eksisterende – lyspunkter, der kom på skiverne efter nævnte “Come Clarity” fra 2006. Og hvad blev så det samlet resultat? Et udblæst bål uden flammer, der trækker veksler på de kedelige sange fra den kedelige “A Sense of Purpose” og den decideret jammerlige “Siren Charms”, hvor de så lige prøver at krydre numrene med noget pseudo-Tool.
Pinligt, gutter, intet mindre. Men det skal nok fungere live, ingen tvivl om det.
BEDSTE KONCERTOPLEVELSE 2016:
Jeg bliver sikkert hængt og skudt ved daggry for at sige det her, men af alle de mange koncerter, jeg har fået hakket af i bæltet i år, så står Hollywood Undeads koncert i Store Vega som den mest mindeværdige gennem hele 2016. Specielt numrene “War Child” og “Comin’ in Hot” fungerede så godt live, at jeg stadig render rundt med røde kinder over, at noget så u-metallisk kunne gøre mig så gevaldig glad live.
Kom snart igen, drenge!
MEST SKUFFENDE KONCERTOPLEVELSE 2016:
Igen skal vi ikke længere tilbage end denne måned, da “skuffelse” må implicere, at mine forventninger på en eller anden måde var sat højt. Lige siden Max og Igor Cavalera annoncerede, at de slog deres sambametal-måse forbi DK og spillede mit yndlings-Sepultura-Album, “Roots”, i sin helhed, så havde jeg låst mig fast på, at det her var dén koncert, jeg ikke ville misse.
Men, ja, decideret grædefærdig skuffet blev jeg ikke, men skuffet var jeg. Det virkede for indstuderet og påtaget. Faktisk var brødrenes hygge-jam mod slutningen det mest interessante. Du kan læse hele min mening HER.
ÅRETS FAVORIT-MUSIKVIDEO:
Sorry, Aphyxion, havde Archives of Alaska ikke udgivet den førnævnte perle i årets sidste måned, så havde I bestemt vundet titlen som årets album med “Aftermath” fra min side.
MEN det skal dog ikke hindre mig i at hylde jer på anden vis, nemlig med årets musikvideo for deres anden musikvideo fra samme album. “Same Kind of Different” er på ingen måde banebrydende i sin tematik eller fremviser nye visuelle elementer, men her beviser det atter for mig, at musik ofte er lige dele oplevelse for både øjne og ører. Musikken bliver mere fængende af de flotte optagelser.
Og selvom tematikken ikke er ny, så fodrer emnet – analyseret i min optik – selvidentitet altid grobund for en god gentagelse i ny og næ.
JEG SER FREM TIL VED MUSIKÅRET 2017:
Ja, jeg har hovedet så meget op i min egen bagdel, at jeg mest af alt glæder mig til at se Metal A Day nå endnu højere milepæle, takket være den formidable redaktion og ikke mindst DIG, der læser liker, riser, roser og alt derimellem.
Nå ja, og så var der noget med nogle bette koncerter fra navne som KISS, Metallica, Rammstein, Aerosmith med flere, som jeg da også glæder mig til bliver afviklet.
Tak for 2016 – ses i 2017 \,,/
MARTIN
BEDSTE DANSKE NUMMER 2016:
De Forbandede – ”Det Kan Blive Stort”
BEDSTE DANSKE ALBUM 2016:
Cabal – ”Purge”
BEDSTE INTERNATIONALE NUMMER 2016:
Gojira – ”Stranded”
BEDSTE INTERNATIONALE ALBUM 2016:
Nick Cave & The Bad Seeds – ”Skeleton Tree”
MEST SKUFFENDE ALBUM 2016:
Metallica – ”Hardwired… to self-destruct”
BEDSTE KONCERTOPLEVELSE 2016:
LIVLØS på Posten, Odense
MEST SKUFFENDE KONCERTOPLEVELSE 2016:
Neil Young på Roskilde Festival
ÅRETS FAVORIT-MUSIKVIDEO:
Eh…
JEG SER FREM TIL VED MUSIKÅRET 2017:
At vente spændt på at der måske kommer et nyt Tool-album (selvom jeg sikkert bliver skuffet igen).
MARK
BEDSTE DANSKE NUMMER 2016:
“Same Kind Of Different” – Aphyxion
Jeg er vild med den energi, der er lagt i dette nummer, og det er fra start til slut!
Det er årets anden single fra bandet, og efter at have hørt det, kunne man ikke andet end glæde sig til det fulde album!
BEDSTE DANSKE ALBUM 2016:
“Aftermath” Aphyxion
Det er nok gættet ud fra den ros, jeg giver nummeret “Same Kind of Different”, Aphyxion forstår at fange mig fuldstændigt med deres musik – og ja, albummet er det hele værd! Hold da kæft, en fest man får i skallen af deres musik!
BEDSTE INTERNATIONALE NUMMER 2016:
“Raise Your Horns” Amon Amarth
Som viking kan man ikke andet end elske et nummer, som omhandler at skåle med øl i sit drikkehorn! Omkvædet på dette nummer er let at synge/growle med på! Det er en drikkesang fra vikingerne, og jeg elsker det!
BEDSTE INTERNATIONALE ALBUM 2016:
“The Stage” Avenged Sevenfold
Jeg har ikke rigtig hørt så meget Avenged Sevenfold førhen, men det skal jeg da helt klart, efter at have hørt “The Stage”. De har helt klart givet mig lyst til at høre deres tidligere albums efter at have hørt dette! Og så kan jeg slet ikke vente til at se dem live, da de lyder til at være et band, som kan sætte gang i en fest og holde den kørende hele aftenen!
MEST SKUFFENDE ALBUM 2016:
“The Electric Warlock Acid Witch Satanic Orgy Celebration Dispenser” Rob Zombie
Normalt er jeg utroligt glad, når Rob Zombie kommer med ny musik, men i denne omgang blev jeg virkelig skuffet.
Det er et album på 31 minutter, og der er måske et eller to numre, som er “nye”, resten er bare hans let genkendelige lyd som skuffer mig. For mig virker det, som om at han havde et behov for lige at prøve nogle ting af og smide det ud i en fart.. Og så er titlen overhovedet ikke til at huske.
BEDSTE KONCERTOPLEVELSE 2016:
Ghost Iris på Huset-Kbh d. 10 december
Som jeg måtte skrive til min kammerat efter koncerten, så har jeg aldrig givet den så ekstremt meget gas før! Tyksakken her blev sgu forpustet! Ghost Iris havde nyt lys og et par nye numre at byde ind med, og så stod man blandt venner.. Så ja, der skulle headbanges, moshes og hoppes rundt som en gal! Tak Mirza, for at være med til at give den så meget gas! Ud over at lydmanden fuckede med bandet et par gange, så var det helt klart den bedste koncert, jeg har haft, og endda på et spillested, jeg ikke havde besøgt før!
MEST SKUFFENDE KONCERTOPLEVELSE 2016:
“Night of the Black Attack” – Forbrændingen d. 12 november
Jeg er normalt ikke den store fan af black metal, jeg kan høre et par numre fra forskellige bands, men heller ikke mere end det, og det fik jeg endnu engang bekræftet denne aften! Udover at black metal for mig er uhørlig støj, så var der problemer med de to sidste bands denne aften. Band nummer to valgte at sprænge en streng på guitaren, det kan ske, men så har man en backup, dette var bare ikke tilfældet, så den skulle skiftes ud. Det sidste band lavede lydprøve inden start og kom derfor først i gang for sent.
ÅRETS FAVORIT-MUSIKVIDEO:
“Sovereign” Defecto
Se den for fanden! Man griner, lige så snart Nicklas Sonnes kone spørger ind til, hvordan det går med bandets nye cd! Jeg tror hun fortryder – for pludseligt står bandet inde i stuen og spiller for fuld smadder!
Kvaliteten af videoen kunne klart have været bedre, men underholdningsværdien i den er genial!
JEG SER FREM TIL VED MUSIKÅRET 2017:
– Nye albums fra: Sons of Death Valley, Defecto, Ghost Iris.
– Copenhell festival
– Midgardsblot festival
Generelt er der meget at se frem til, men lad os da håbe, at der ikke er flere af de store kunstnere, der vælger at stille deres slidte træsko! De må godt lige blive lidt længere og give os noget mere fed musik!
BASTIAN
BEDSTE DANSKE NUMMER 2016:
“Varulv” – Huldre
Den nye Huldre plade har alt, hvad man bør kunne lide ved folk-metal. Det holder, og det er festligt tilsat et band, hvor der er talent for sangskrivning samt en vilje til at få de bedst mulige numre. Sådan et nummer er “Varulv”, og sådan et band er Huldre. Et helt igennem fantastisk folk metal nummer, som i øvrigt fungerer særligt godt live.
BEDSTE DANSKE ALBUM 2016:
“Tusmørke” – Huldre
Huldre har sgu gjort det igen. Atter engang leverer de en bund solid folk-metal-plade, der bare holder hele vejen igennem. Det er folk metal på den bedste måde, netop hvor alt bare klikker sammen, og man får tilpas af både folk og metal i en lækker symbiose. Dette udspil er utroligt velskrevet, og tematikken fungerer perfekt. Huldre har bevist, at de ikke blot havde en god plade i sig.
BEDSTE INTERNATIONALE NUMMER 2016:
“Silvera” – Gojira
Gojira, når de er på toppen! Dette nummer er helt klart det mest afspillede nummer fra 2016 på mine playlister, og det er der en grund til. Fra det ekstremt tunge og smadrede og over i det super velfungerende og lækre melodiøse omkvæd. Et nummer, der simpelthen bare sparker røv!
BEDSTE INTERNATIONALE ALBUM 2016:
“Terminal Redux” – Vektor
Muligvis det absolut fedeste prog-album i ufattelig mange år, og uden tvivl favorit-pladen fra 2016. Vektor har leveret en plade, der både formår at have pondus, progression og alsidighed. Pladen er en helstøbt oplevelse, hvor der simpelthen ikke forefinder sig et eneste dårligt nummer. Den fungerer hele vejen igennem og har alt, hvad man kan ønske sig af en fed thrash metal-plade.
MEST SKUFFENDE ALBUM 2016:
“Magma” – Gojira
På trods af at have leveret årets bedste nummer var resten af pladen en ualmindeligt stor skuffelse. Gojira prøver på at være eksperimenterende, men det falder lidt på gulvet. Bandet formår at gøre noget nyt, men som ikke fungerer for helhedsintrykket. Det er som om, at pladens tema bliver for udvasket og ensformigt, og når man havde forventet årets plade fra Gojira, og man får “Magma” kan skuffelsen godt være stor.
BEDSTE KONCERTOPLEVELSE 2016:
King Diamond – Copenhell
Givet at jeg er farvet, eftersom King Diamond er mit yndlingsband, synes jeg alligevel, at koncerten på Copenhell i 2016 slog alle forventninger. Bandet spillede en fantastisk sætliste og fik den fremført på bedste vis med et enormt velfungerende sceneshow. Med hele “Abigail”-pladen som omdrejningspunkt blandet med det ’’lækre’’ vejr under dette års Copenhell, var det som om, at alt flaskede sig som det burde for lige netop denne koncert. Når det begynder at stå ned og tordne under ’’Funeral’’, så er stemningen virkelig også sat.
MEST SKUFFENDE KONCERTOPLEVELSE 2016:
Gojira – Roskilde Festival
At Gojira allerede har formået at være med to gange på denne liste er vel groft nok i sig selv, specielt fordi de har bevæget sig imellem genialt og skuffende. Desværre skal vi tilbage til dem, når vi snakker om den største live skuffelse i 2016. På trods af, at det ikke er den dårligste koncert, jeg har set i år, så var det uden tvivl den mest skuffende, da Gojira skulle spille hen ad den sidste eftermiddag for et træt Arena på Roskilde Festival. Bandet plejer at lave magtdemonstrationer, men på Roskilde var alt fladt, bandet spillede ikke tight, og fik ligeledes undskyldt for at være rustne. Dette var langt under Gojiras standard som et af de bedste live bands pt, og derfor ryger de ind på denne plads.
ÅRETS FAVORIT-MUSIKVIDEO:
“Square Hammer” – Ghost
Ghost skal ikke snydes! Videoen til deres seneste single “Square Hammer” fra deres nyeste EP ’’Popestar’’ er intet mindre end en spøjs, men ufattelig cool affære. Den fortsætter i den stil, som der også blev kørt meget af på ’’Meliora’’ – dvs. at alt er lige lovligt tæt på at ligne en moderne version af filmen ’’Metropolis’’ blot med Ghost indblandet. Det er altid en fornøjelse at se deres videoer, specielt hvis man er lidt nørdet indenfor film.
Boble: “Silvera” – Gojira
Jeg kan simpelthen ikke lade være! “Silvera” var altså ikke bare et klasse nummer, det havde også en af de absolut fedeste musikvideoer, jeg personligt har set i flere år. Hele den måde den er optaget og skruet sammen på, måden den passer til nummeret, det dystre og okkulte der blandes ind. Dette er uden tvivl den bedste Gojira-video til dato.
JEG SER FREM TIL VED MUSIKÅRET 2017:
Det ligger i kortene, at der efter sigende kommer en ny plade med det legendariske band Corrosion Of Conformity. Hvis dette er sandt, så er det helt klart, hvad jeg ser mest frem til. Der skulle efter sigende også være en ny Ghost-plade på vej, og eftersom de ikke har gjort andet end at imponere, ses der virkelig frem til den.
Udover det ser, sommeren allerede lovende ud med koncerter med alt fra Primus til Invocator. 2017 kommer garanteret til at have en masse fedt nyt indenfor metal!
