Alice Cooper

Årslister 2019 – Mads Pristed

-

 

I stedet for kun at nævne de albums, jeg har givet 5 stjerner i årets løb, har jeg valgt 9 albums, der har givet mig de største musikalske oplevelser, de 9 bedste koncerter og 9 albums, jeg glæder mig til i 2020. 

 

Top-albums

 

1. Slipknot – We Are Not Your Kind (5 stjerner)

Slipknots niveau er altid tårnhøj. Godt nok var All Hope Is Gone ikke så god som de tre foregående, men Vol. 3 var også et mesterværk, der var svær at toppe. .5 The Gray Chapter fra 2014 var derfor et ekstra stærkt comeback, som også glædede mange fans. At We Are Not Your Kind så overgår sig selv dobbelt op, er endnu mere respektindgydende. Slipknot på Copenhell i sommer skuffede i hvert fald ikke på Copenhell, men (lidt) mere om det senere.

Læs anmeldelsen af WANYK HER.

 

2. Soilwork – Verkligheten (5 stjerner)

Selv om mit kendskab til Soilwork var meget begrænset før Verkligheten udkom, var jeg alligevel helt begejstret. Det er et kæmpe wakeup call og reality-check til metalmiljøet om, at de svenske jordarbejdere stadig kan på deres 11. studiealbum. Desværre udkom Verkligheten kun få dage før deres koncert d. 14. januar i Amager Bio, så jeg nåede ikke at lytte til deres skive så mange gange igennem før, men det har jeg til gengæld gjort utallige gange efterfølgende.

 

3. Heilung – Futha (5 stjerner)

Deres koncert på Copenhell i ’19 var lige så uforudsigelig, kryptisk og dragende som albummet. Heilung er et klasse-eksempel på at musik er mere end letforståelige og poppede omkvæd, vers og melodier. Heilung er årets positive musikalske overraskelse.

Læs anmeldelsen af Futha HER

 

4. Korn – The Nothing (5 stjerner)

Med skotske sækkepiber, 90’er nu-metal kompositioner og Jonathan Davis’ rappende vokal har Korn muligvis overgået sig selv siden The Serenity Of Suffering fra 2016. Davis overgik måske også sit eget soloalbum Black Labyrinth fra sidste år. Jeg glæder mig meget til at se dem på Copenhell til sommer.

 

5. Battle Beast – No More Hollywood Endings (4,5 stjerner)

Battle Beast er lidt af en guilty pleasure, fordi det er på mange måder er alt for meget af alting. Det er meget Eurovision Song Contest-agtigt med deres power-glam-rock numre, men det fungerer ekstremt godt. Muligvis fordi de også har humoren med, hvilket kan ses i deres musikvideoer og live. Deres koncert i Pumpehuset d. 9. maj i ’19 var lige så god som deres album.

 

6. Evergrey – The Atlantic (4,5 stjerner)

Så bliver det næppe mere storladent og dybfølt – Evergreys opfølger til The Storm Within opfylder til fulde alle forventninger. Der er ikke ét dårligt nummer, og Evergrey er endnu et eksempel på, at Sverige bare er gode til at lave musik, uanset om det er pop, rock eller metal.

 

7. Ethereal Kingdoms – Hollow Mirror (4 stjerner)

Pas på udland, her kommer de næste store stjerner fra lille Danmark! Hollow Mirror kan meget af et debutalbum at være. Det er skønt med et band, der ikke er bange for at have store armbevægelser og store drømme.

Læs anmeldelsen HER.

 

8. Ivy Crown – Echo (4 stjerner)

På papiret lyder konceptet om et metalcore-kvindeband måske tvivlsom, men de beviser i dén grad deres værd. “Lonesome and Cold” starter op, og “Rising” afslutter en yderst elegant debut.

Læs anmeldelsen HER.

 

9. Black Oak County – Theatre Of The Mind (4 stjerner)

Dem, som siger, at “rocken er død”, kender ikke rockmusik. De ved ikke hvad, de går glip af. Det er synd, for Black Oak Countys andet udspil skal man ikke misse. “Den svære toer” blev indløst med stor bravour!

 

——————


Bund-albums

Alt kan ikke være lut og lagkage, så derfor er de dårligste albums i kort form:

 

1. Volbeat – Rewind, Replay, Rebound (0,5 stjerner)

Rablende ringe ruskomsnusk. Volbeats absolut dårligste album til dato.
Læs anmeldelsen HER

 

2. D-A-D – A Prayer For The Loud (2 stjerner)

Rockfar rocker rollatoren. Skuffende få gode numre, kun “Happy Days In Hell” fangede mig. Læs anmeldelsen HER.

 

3. Rammstein – Untitled (2,5 stjerner)

Den tyske maskine er gået på autopilot. Den provokerende “Sex” bliver forudsigelig Rammstein-agtig, og balladerne “Was Ich Liebe” og “Diamant” bliver deciderede kedelige. “Deutschland”, “Ausländer” og “Puppe” redder lidt af æren. Årets største skuffelse.

Læs anmeldelsen HER.

—————————

 

Top-koncerter

Årets Copenhell bød desværre ikke på lige så store oplevelser som tidligere, men til gengæld har jeg været til mange andre gode koncerter.

1. Amorphis – Amager Bio, 14. januar (5 stjerner)

Amorphis’ album Queen Of Time fra 2018 var et af de bedste albums det år. Det blev slået fast med syv-tommer søm denne aften i selskab med ingen ringere end Soilwork, Jinjer og Nailed To Obscurity. I sommerferien ’18 så jeg Amorphis på Qstock Festival i Finland, hvilket om muligt var en endnu større oplevelse – deres hårde melodiske metal er så unik og vedkommende, at man/jeg bliver helt blød i knæene. Både til koncerter og på studiealbums.

 

2. Dizzy Mizz Lizzy – Grøn Koncert i Valbyparken, 28. juli (5 stjerner)

Dizzy gjorde deres hoser så grønne, så man skulle tro, at man stadig var i 90’erne, og jeg nød retro-fornemmelsen. Jeg glæder mig meget til at se dem i Royal Arena sammen med Psyched Up Janis og Bersærk til april og deres kommende fjerde skive, der udgives til foråret.

Læs anmeldelsen af koncerten HER.

 

3. Slipknot – Copenhell, 21. Juni (4,5 stjerner)

Ligesom We Are Not Your Kind var et fænomenalt godt album, var deres koncert på årets Copenhell også verdensklasse. Jeg glæder mig til 20. februar, hvor de besøger Royal Arena sammen med Behemoth, så man også kan få hørt de nye live (og ikke kun de gode gamle).

 

4. Magtens Korridorer – Engage Festival, 25. maj (4,5 stjerner)

Halvt Til Helt fra 2018 overgik samtlige tidligere albums, inklusiv Friværdi, Imperiet Falder og Før Alting Bliver Nat. Jeg har været til mange koncerter med Magtens, men denne er muligvis én af de bedste. At stå ude på Refshaleøen under Copenhells ulvemaleri og synge med på alle sangene var helt fantastisk!

 

5. Killswitch Engage – Amager Bio, 2. november (4,5 stjerner)

Uanset om de har Jesse Leach eller Howard Jones er Killswitch et af de bedste metalcorebands. Deres seneste skive, Atonement, fra august i år var også en stærk kraftpræstation lidt ligesom deres koncert tilbage i november.

Læs anmeldelsen HER

 

6. Ten Years In Hell – Copenhell, 22. juni (4,5 stjerner)

Ti-årsjubilæumskoncerten for Copenhell blev fejret på behørig vis med en stjerneparade af danske musikere heriblandt Jacob Binzer (D-A-D), Tim Christensen (Dizzy Mizz Lizzy), Casper Popp (Bersærk), Lola Hammerich (Baby In Vain) og Mirza Radonjica (Siamese). Onde tunger vil mene, at der var for poppede indslag, men jeg nød både det “poppede” og tungere.

 

7. The Night Flight Orchestra – Nordic Noise, 11. maj (4 stjerner)

Nordic Noise har haft mange forskellige og gode artister på programmet de sidste syv år, men den mest overraskende booking var nok svenske The Night Flight Orchestra, der spiller en mystisk blanding af rock og elektronisk pop. Det var så funky, at man (undertegnede) ikke kunne stå stille.

 

8. Wintersun og Ethereal Kingdoms – Gimle, 30 august (4 stjerner)

Wintersun blev desværre trukket ned af Seven Thorns og Faanefjells lavere niveau. Ethereal Kingdoms’ teatralske show matchede næsten Wintersuns komplekse kompositioner.

Læs anmeldelsen HER.

 

9. Halestorm – Copenhell, 20. juni (4 stjerner)

Halestorm spillede et hitshow med bl.a. “I Miss The Misery”, “Mz Hyde”, “Freak Like Me” og “Love Bites (So Do I)”. Også nye numre som “Do Not Disturb”, “Uncomfortable” og “Chemicals” fik lov til at shine. Onde tunger vil mene, at de er for pop-rockede, men deres koncert var fuldt berettiget. Det var uden tvivl den bedste koncert om torsdagen.

 

På billedet herover: Amorphis, Dizzy Mizz Lizzy, Slipknot og Magtens Korridorer.
Fotograf: Mads Pristed

I 2020 glæder jeg mig til følgende 9 nye udgivelser fra bands:

  • Nightwish
  • Dizzy Mizz Lizzy
  • Bersærk 
  • Electric Guitars 
  • Apocalyptica – Cell-0. Release 10. januar 
  • Marko Hietala – Pyre Of The Black Heart. Release 24. januar
  • Lordi – Killection. Release 31. januar
  • Lost Society – No Absolution. Release 21. februar
  • Justify Rebellion – The Ends Justify The Means. Release 27. marts
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier