Alice Cooper

En teenagers kamerarulle fra Helvede

-

 

Ah, det er lørdag. Du har lige slået øjnene op – noget besværet med al den støv i øjnene og et par dages mangel på alkoholfri væske. Hovedet gør ondt, men det er jo fordi, du har headbanget og ikke på grund af de timer i Biergarten. Det siger du i hvert fald til dig selv.

Det er alt for varmt, og solen bager ned, og i morgen går metalheads og pakker lejrpladser sammen i bare kasser og øl-plettede battlevests, men vi skal lige have den sidste dag med. Det har snart været en skøn weekend på Copenhell 2021. Nå, nej. 2020. Eller…

Vi må tænke langt tilbage for at huske Copenhell-sveden, støvet og sammenholdet. Og hvad er bedre til at hjælpe hukommelsen på vej end et par billeder?
Jeg vil nu tage dig igennem min tur på Copenhell 2019, set gennem kamerarullen på min telefon. Så hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan Copenhell for en 19-årig tøs fra Jylland kan forløbe sig, skal du kigge med her!

”Vel mødt! Så er vi fandeme på Copenhell. Paradis på jord! Så skal Reffen gøres usikker – Mariann er ankommet!”

Copenhell-snack? Jo, jeg føler mig da rimelig okay her i solen på campingpladsen med bandana og hele pivtøjet.

Jeg har fundet mig en ven! Han kan også godt lide Ulve-Cola!

De der dæmoner og troldmænd på Hades siger mig ikke så meget, men jeg kan stable øldåser på mig selv. Det er meget underholdende. Især når man drikker indholdet først! Skål!

Fredag morgen og en slem omgang burgerøjne. Det skide støv! En tur til samaritter og et par øjendråber, og så var vi kørende igen.

Slipknot er sgu da meget fedt! Kan jeg huske andet end røde farver og “Psychosocial” i morgen? Næppe.

Gutter! Jeg giver næste omgang! Hvad skal I ha’? 10 Jäger-shots, 5 fadbamser og et par dåsebajere til lommen? Tjek. Ses om en time, når jeg har kæmpet mig igennem til baren og tilbage igen.

 

Én time senere: Var det noget med, at jeg kunne trække lidt fra opsparingen??

 

Lørdag morgen og hævet overlæbe. Det gør sgu alligevel naller at få en skalle i pitten. Men det er der jo nok ikke nogen, der lægger mærke til alligevel.

 

Og lige en smuttur ind til København. Hvis nu bare jeg går hurtigt nok forbi, lægger folk helt sikkert IKKE mærke til min hævede overlæbe, lugten af ølbadet fra i går eller støvskyen, der følger efter mig.

 

”Hey makker. Jeg er tilbage på pladsen. Jeg er sammen med K og M.” Send billedbesked. Nu ved han, hvad han skal lede efter og finder os in no time!

 

KÆFT, Belphegor er fed. Tror jeg. Det var det, de hed, ikke? Hov, kan du ikke lige samle mig op. De her Jägershots begynder at udfordre min balance. Hov, igen?

 

YAY! Længe leve Copenhell. Vi gør det igen næste år! Har det for skøøøønt!

 

P.S. Mor, du skal ikke være så nervøs for, at jeg drikker mange øl. Jeg går jo også meget. Og det udligner sig jo. Det er almen viden.

 

DISCLAIMER: Tømmermændene lagde sig efter en uges tid, og stemmen vendte tilbage. Nu venter jeg bare på forhåbentligt at nyde lidt mere musik og måske bare lige 2 liter mindre øl om dagen til Copenhell 2022.

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier