Alice Cooper

Top 7: Mest seværdige koncerter på Copenhell 2022

-

Når du har fået set/ikke vil se Metallica, Iron Maiden, Judas Priest, Mercyful Fate, D-A-D, Dizzy Mizz Lizzy og Baest og vil se noget andet, så er her en top 7 over koncerter, man ikke må misse på årets Copenhell.

 

1: Devin Townsend (CAN) – d. 16.6 kl. 00:30 på Hades

Under COVID opdagede jeg Townsend, da jeg skulle anmelde pladerne Order Of Magnitude: Empath Live Volume 1 i oktober 2020 og Devolution Series #1: Acoustically Inclined, Live in Leeds i marts 2021.
Hans seneste studiealbum, Empath fra 2019, var et progressivt og melodisk mesterværk med både “Spirits Will Collide”, “Genesis” og “Borderlands”. 

Devin Townsend er ubetinget den artist, jeg glæder mig mest til at opleve. 

Arkivfoto: Mark Stoumann

 

2: Korn (US) – d. 16.06 kl. 16:00 på Helviti

I april 2021 så jeg Korns streamingevent/koncert Monumental live. Det var lidt af en skuffelse, hvilket både skyldes Jonathan Davis’ manglende nærvær og kontakt med seerne og streamingformatet.
Det er egentlig “fair nok”, at Davis er mere indadvendt end mange andre forsangere, men det var bare en lidt flad fornemmelse at se en hel koncert uden (envejs)kommunikation fra bandet. Men når det så er sagt, så var det også fedt at høre mange af deres numre “live”, selvom der ikke blev dvælet meget mellem numrene – det var bare hurtigt videre til næste sang.
Jeg fik ikke en oplevelse af at nyde det, fordi det gik så stærkt. Om det er et luksusproblem, kan godt være, men jeg ser alligevel frem til at høre dem rigtigt live og forhåbentlig mange sange fra The Serenity Of Suffering-pladen fra 2016.

Arkivfoto

 

3: Siamese (DK) – d. 17.6 kl.18:15 på Hades

Sidste år, i december 2021, udgav Siamese et af deres bedste albums, Home, siden debuten fra 2011. De kombinerer metalcore, techno og pop, og resultatet er “overraskende” vellydende og catchy.
Jeg håber at de både spiller de nye “Sloboda”, “Numb” og “Home” samt de gamle/ældre “Cities”, “Crap Is The New Black” og “Vilo Moja”.

 

4: Jinjer (UKR) – d. 18.6 kl. 17:15 på Hades

I januar 2018 så jeg Jinjer og Tribulation, da de varmede op for Wintersun og Arch Enemy, og i januar 2019 så jeg også Jinjer, da de og Nailed to Obscurity opvarmede for Amorphis og Soilwork.
De og specielt forsanger, Tatiana Shmailyuk, gav begge gange et positivt indtryk af at være lige dele groove og metalcore. De er på rekordtid (2-3 år) vokset fra at være upcoming til at være headline-værdige, men som en anmelder her på MAD skrev i november 2019 efter en koncert, så er Jinjer måske allerede ved at toppe.
Det håber jeg ikke er tilfældet, men det må tiden vise.

Arkivfoto: Mark Stoumann

 

5: Soren Andersen (DK) – d. 18.6 kl. 12:45 på Hades

I oktober 2019 udgav Andersen sit andet studiealbum Guilty Pleasures efter debuten, Constant Replay, fra 2011.
Han er en af de mest talentfulde guitarister og producere, der er at finde her i landet. Han har både både spillet og produceret for nationale og internationale stjerner – sidst, han spillede på Copenhell, var i 2019 sammen med Glenn Hughes. Det var en god koncert, hvor Hughes spillede mange klassikere, men jeg glæder mig til at se, om Andersen kan toppe det tidligere Deep Purple- og Black Sabbath-medlem. Det lyder som mission impossible, men jeg tror, det kan blive en fremragende koncert, men det kræver også, publikum kan fokusere på en (sandsynligvis) hel instrumental koncert. 

glenn hughes på Posten
Arkivfoto

 

6: Xenoblight (DK) – d. 18.6 kl. 19:45 på Pandemonium

Til When Copenhell Freezes Over 2020 oplevede jeg Xenoblight (samt bl.a. BAEST og VOLA) for første gang. De var måske den mindst gode koncert den aften, men mit kendskab til dem var også minimalt, så forhåbentlig laver de et velfortjent comeback/revanche. Forsanger, Marika Hyldmar, gjorde i hvert fald sit for, at jeg ikke glemte dem – det skete tydeligvis heller ikke. 

Arkivfoto: Anders Groos Mikkelsen

 

7: Alestorm (SKO) – d. 17.6 kl. 16:30 på Helviti

I 2018 så jeg for første gang Alestorm. Det var for resten også på Copenhell, og det var en fest uden lige med en kæmpe badeand, deres pirat-druk-tema og Hades, der blev forvandlet til Det Caribiske Hav med bølgegang og (crowd)surfing.
Det er lidt fjollet ligesom Steel Panther og Korpiklaani, men det skal nok blive underholdende (på den gode måde) alligevel. 

Arkivfoto: Anders Groos Mikkelsen

Tre andre nævneværdige koncerter:

  • Bersærk (DK) – d. 16.6 kl. 00:45 på Hades 
  • Ivy Crown (DK) – d. 16.6 kl. 13:45 på Gehenna
  • Junkyard Drive (DK) – d. 18.06 kl. 15:30 på Gehenna 
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier