Alice Cooper

Australsk prog og canadisk død til Royal Metal Fest 2018

-

Aarhusianske Royal Metal Fest er godt i gang med at løfte sløret for dette års lineup, og senest omgang offentliggørelser byder på flere visitter fra det store udland.

Således kan festivalen i dag byde velkommen til både Ex Deo, Ne Obliviscaris og bysbørnene fra Crocell.

Australske Ne Obliviscaris tager de helt store armbevægelser i brug, mens de skaber storladne og avancerede kompositioner, hvor signatur-violinen får lov at smyge sig imellem byger af dobbelt-pedal, flamenco-inspireret guitar og både growls og clean vocal – en episk rejse gennem lige dele skønhed og ondskab.

Canadiske Ex Deo er Maurizio Iaconos (Kataklysm) sideprojekt, som leverer melodisk dødsmetal med masser symfoniske stryger-arrangementer, brandtaler fra heroiske gladiatorer og generel galoppering ud over middelhavets stepper.

Hjemmebanefavoritterne fra Crocell, der har gæstet festivalen i både 2012 og 2016, er senere i år klar med deres næste studieudgivelse og er blot anden tilføjelse til det, der forhåbentlig bliver endnu en stærk dansk afdeling af festivalprogrammet.

Senest har Royal Metal Fest også offentliggjort stærke navne som Bloodbath, Ensiferum og Origin, og resten af programmet bliver offentliggjort løbende i løbet af den kommende tid.
Festivalen løber af stablen 6-7. april 2018 på VoxHall og Atlas, og du kan holde dig opdateret på både festivalens hjemmeside og Facebookside.

Er den aarhusianske metalfestival i øvrigt fremmed territorium for dig, så kan du blive lidt klogere ved at fordybe dig i vores 2-dagesreportage fra i fjor lige her og her.

Og så dukker Metal A Day selvfølgelig også op til Royal Metal Fest igen til april.

Daniel Niebuhr
Daniel Niebuhr
Redaktionens anti-metaller, korrekturtype og ordfetichist. Skriver også en masse for Undertoner. Ved mere om Eurovision end dig.

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier