Jeg forstår godt, hvis man bliver udmattet af bare at kigge på spilleplanen for årets udgave af Hellfest. 159 navne på tre dage er helt igennem vanvittigt, uanset hvordan du vender og drejer det, og det bliver et rent luksusproblem at tilbringe sin juniweekend i det vestfranske.
For- og eftermiddagene er primært forbeholdt vækstlagsartisterne, hvor der kan være rigeligt med guld gemt på de forskellige scener, mens de store kanoner for alvor bliver rullet ud, når vi når ud på aftenen og natten. Programmet er simpelthen så massivt et overflødighedshorn af rock og metal fra nær og fjern samt et bredt udvalg af genrer, at det har været svært at begrænse sig selv til en optakts- og anbefalingsartikel med kun fem navne per dag.
Når det så er sagt, så har jeg prøvet at samle et udvalg af de i mine øjne mest anbefalelsesværdige optrædende på dette års Hellfest, hvor jeg så vidt muligt prøver at holde mig fra bands, der også gæster Danmark i løbet af 2017. Skulle du til gengæld mene, at jeg har overset et eller flere af dine yndlingsnavne, så smid mig gerne en kommentar enten her eller i kommentarsporet under artiklens opslag på vores Facebookside.
Alléz!
Fredag:
Det virker helt uhørt at indlede en festival på en ganske almindelig fredag klokken 10.30, men det er nu en gang, hvad franskmændene har valgt at gøre. Derfor bliver der uden tvivl smæk på fra morgenstunden, men hvis du ikke har noget imod at lægge stille og roligt ud, kan du sagtens tillade dig at vente til 13.35, hvor Animals As Leaders indtager den ene af festivalens to hovedscener. The Madness of Many var en af de bedste og mest spændende metalplader, der udkom i fjor, og det bliver mindst lige så spændende at overvære, hvordan Tosin Abasi og co. får præsenteret de næsten uendeligt mange nuancer i trioens musikalske univers.
Færøske Týr kom noget i vælten sidste år med den fuldstændig forrykte #grindegate, hvor selvproklamerede dyreværnsaktivister på skammeligste vis tog bandets koncertpublikum som gidsel (dog ikke bogstaveligt). Heldigvis er færingerne dog ikke til at slå ud, og med et nyt album i støbeskeen er Týrs koncert klokken 15.05 et must see for alle med vikingeblod i årerne.
Behøver Deep Purple overhovedet nogen introduktion? Musikhistoriens måske mest ikoniske og letgenkendelige guitarriff og en snart 50 år lang karriere, der (angiveligt) slutter, når sidste akkord ringer ud på The Long Goodbye-touren, som blandt andet bringer den mørkelilla kulturinstitution forbi Hellfest. Den seneste skive, inFinite, er muligvis et ligegyldigt kapitel i historien om Deep Purple, men det er selvfølgelig heller ikke de numre, vi er kommet for at høre. Giv os i stedet “Highway Star”, “Child in Time” og “Smoke on the Water” og fuld fart på den fede rock fra klokken 20.45 – det skal opleves.
At dømme ud fra anmeldelserne af Sabatons koncert i et fuldstændig udsolgt Store Vega i marts måned, blev mere en 1600 hedninge omvendt til true believers. Den svenske power metal vil altid dele vandene, men man kan ikke tage naboernes skudsikre livetække fra dem, så er man ikke helt mæt efter Deep Purple, kan man fortsætte festen med Sabaton, der går på klokken 22.20.
La Sexorcisto og Astro Creep 2000 var blandt de plader, der gjorde 13-årige mig bevidst om, at metal ikke nødvendigvis altid skal være så pisseseriøst. Til juni kan man så opleve sidstnævnte helt unikt på europæisk grund, når Rob Zombie leverer White Zombies 1995-udgivelse i sin fulde længde. Der er i hvert fald dømt chokgaranti fra den altid underholdende zombiefrontmand, når der sættes punktum for førstedagen klokken 23.25 på Main Stage 1.
Lørdag:
Frem med Dannebrog og din flaske Gammel Dansk. Pretty Maids er i byen og klar til at rocke hele dit legeme, når de værste tømmermænd har lagt sig ved 16-tiden. De danske heavy metal-pionerer er måske en guilty pleasure for mange, men man kan til gengæld ikke komme uden om hverken deres betydning for den danske metalscene eller deres spilleglæde på scenen. Så ifør dig din mest nationalpatriotiske attitude, og så ses vi uden tvivl.
I umiddelbar forlængelse heraf kan du jo også lige så godt hoppe i dine fineste spandexbukser og gøre dig klar til infantil lyrik om især seksuelle eskapader, promiskuøse kvinder og deres attributter. Med Lower The Bar cementerede Steel Panther som kongerne af moderne pikrock, hvor festen er i det absolutte højsæde. Live er de kun endnu federe, og heldigvis går de på lige efter Pretty Maids.
Trust er sande legender inden for fransk rock. Med en lækker sammensmeltning af punk og tidlig metal tilsat et tekstunivers med base i socialrealismen er Trust en af de bedste ambassadører for hjemlandets bidrag til metalannalerne. For fans af både Sex Pistols og Judas Priest kan det kun anbefales at opleve nationalheltene på hjemmebane klokken 18.55.
Det ville være aldeles blasfemisk fra min side at anbefale bands på Hellfest uden at nævne Primus. Som den forblændede fanboy, jeg nu en gang er, kan jeg ikke give nogen grund til, hvorfor man ikke skulle opleve bastardernes hurlumhejhus af skæve kompositioner og et lige så skævt persongalleri. For de uindviede får man derfor fra klokken 21.50 en sublim mulighed for at stifte bekendtskab med verdens bedste bassist og et et af 90’ernes mest unikke rockbands, der (heldigvis) ikke er som de andre.
Deep Purple er ikke alene om at sige farvel i år. Med et helt absurd prisniveau til deres optræden i Royal Arena, er det måske en økonomisk bedre deal at få oplevet Aerosmith en sidste gang andetsteds. Heldigvis slår de også et smut forbi Hellfest, hvor der bliver rig mulighed til a walk’e denne her vej, dyrke elskov i elevatoren og sige aero-vederci til Tyler, Perry og de andre bad boys from Boston. Hvis du ikke skal gå glip af en eneste ting, går det løs fra klokken 23.25.
Det skabte røre i den lille blackmetal-andedam, da Deafheaven for alvor brød igennem. De var velfriserede, velklædte, og så var pladecoveret til debuten, Sunbather, fandme lyserød! Hvad Deafheaven så muligvis mangler på Satan-skalaen, gør de heldigvis op for ved at være et af de mest intense og overbevisende livenavne på plakaten. Forvent både brutale skrig, nådesløse passager og smukke guitarharmonier for alle pengene klokken, når klokken slår 01.05.
Søndag:
Ghost Bath er endnu et polariserende blackmetal-band, (man aner en trend), som til mange konservative blackfans’ store forargelse også bryder med de mere stilistiske normer. Ikke desto mindre nyder amerikanerne, (der tidligt i karrieren påstod, at de var fra Kina), stor succes, og med en tredje udgivelse, der har fået titlen Starmourner, på trapperne er det bestemt på sin plads at overvære, hvad blackmetal-scenens nye kuld egentlig kan. Kig med fra klokken 15.05.
“Det nye kuld” kan man til gengæld ikke ligefrem påstå, at Blue Öyster Cult hører til. De har været i gamet i længere tid end både Aerosmith og Deep Purple og ser modsat kollegerne fra Boston og Hertford ikke ud til at sige stop lige foreløbig. Rent faktisk går rygterne på et nyt udspil i den nærmeste fremtid, hvilket i så fald ville være deres første siden 2001, og om vi får noget derfra, kan vi få svar på klokken 19.40. Mere koklokke, for helvede!
Jeg har efterhånden indset, at jeg nok aldrig kommer til at opleve Rage Against the Machine live. Prophets of Rage må derfor være det tætteste, jeg nogensinde kommer på at kunne løfte min knytnæve mod himlen i fællesskab med flere tusinde andre til tonerne af “Killing in the Name”. Chuck D og B-Real supplerer desuden RATM-drengene med et legendarisk hiphop-bagkatalog, så der er bestemt noget for fans af begge verdener, når vi klokken 20.20 danner fælles front mod systemet.
Det skal ærligt indrømmes herfra, at jeg kun har en blanding af latter og afsky til overs for Linkin Parks singleforløbere forud for bandets syvende fuldlængdeudgivelse, One More Light, der ryger på gaden til maj. Omvendt har jeg til gengæld kun rigtig stor respekt for californiernes indflydelse på metallandskabet i starten af dette årtusinde. “In the End”, “Crawling”, “From the Inside” og “Numb” er moderne metalklassikere, og forhåbentlig er det primært de tidligste numre, der bliver serveret, når Linkin Park indtager scenen klokken 23.00.
Efter tre besøg i Danmark er der vel ikke rigtig nogen større grund til at opleve The Dillinger Escape Plan på Hellfest. Det skulle da kun lige være for at se et af de mest kaotiske, destruktive og helt igennem topprofessionelle liveoptrædener, metalmiljøet har at byde på. Der bliver derfor dobbelt mulighed for at sige au revoir klokken 01.05 til både festivalen og TDEP, hvor sidstnævntes farvel forhåbentlig kun bliver for en stund.
