Efter en alt for kort nat på det fineste hotel og efterfølgende pakning af bilerne gik turen videre til Banska Bystrica og Cult Club. Her spillede den meget entusiastiske ejer tromme på stole under koncerterne, så vi til sidst var nødt til at få ham stoppet, og en anden gav os 20 liter øl i baren! Der var gang i den! Dagen efter gik turen videre igennem Tatrabjergenes smukke landskab til Presov, hvor vi fik mulighed for at slappe lidt af på vores hostel inden aftenens koncerter på Fester, hvor forreste række head bangede til den store guldmedalje hele vejen igennem showet. Aftenen blev fejret med manér, da vi efter koncerterne den sidste dag på Heaven & Hell i Moldova nad Bodvou skulle hurtigst muligt i gang med de 1500km hjemad. I vores tour bus lå der et gammelt polaroid kamera, som vi brugte til at tage et farvel billede, og efter nogle timers søvn kørte vi af sted, og var i Aarhus 27 timer senere, en masse fantastiske og lærerige oplevelser rigere.
Tusind tak til Metal A Day for at hjælpe med at dele vores video dagbøger! Tak til vores chauffør Niels, vores lyd- og lysteknikere Michael og Oliver, og ikke mindst til vores skønne tour buddies i Silhouette, Tobias, Tommy, Steffen og Erik! Der bliver mulighed for at opleve hele pakken i Danmark i september! Stay tuned!!