Alice Cooper

Vi quizzer til fødselsdagen!!

-

Metal A Day-QUIZ!

Er du klar til at quizze i bukserne og få testet din paratviden om Heavy Metal og samtidig gå hjem med saftige præmier?

Så er du kommet til det helt rigtige sted, når vi, metalzinet Metal A Day, fejrer 1 års-fødsesldag på Voodoo Lounge fredag d. 23 oktober.

Quizzen vil foregå over tre runder og på både klassisk og finurlig vis teste dine evner og kendskab til verdens bedste musikgenre. Du stiller med dit seje quizhold med et lige så sejt quiz-navn på op til 3 mand og pakker alle elektroniske hjælpemidler væk, da det kan føre til bandlysning fra vores skrappe overdommere. Det er gratis at deltage.

Hvad man man så vinde?

1. præmien: 1 X 2 billetter til det fænomenale brag af en koncert på Pumpehuset med giganterne Belphegor, der får support af Vital Remains og Hate d. 12. december.

2. præmien: En lækker goodie-bag fra Mighty Music bestående af god musik i den hårdtslående afdeling.

3. præmien: En øl med sidevogn (et shot) til hver mand på holdet.

Vi glæder os til at quizze med jer til vores fødselsdagsfest! Hvis du savner inspiration omkring, hvad quizzen indeholder af elementer, kan du skæve i retning af de quizzer, som danske Devilution selv afholder på Voodoo Lounge en gang om måneden. Måske kan du ligefrem genkende den ukuelige quizmaster bag pulten til vores quiz.

Skriv i kommentarfeltet, hvad jeres holdnavn er, og hvor mange I er på hvert hold.

Glem heller ikke vores igangværende konkurrence om at vinde lidt lækkert til ganen til vores fest, fyrsteligt sponsoreret af byens rockbar #1, Voodoo Lounge. Konkurrencen slutter den 16. oktober, så skynd dig! – Du kan se den her

Vel mødt med din metal-tænkehat ,,/

STAY M.A.D. !

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier