Anmeldelse af: dag 1, Viborg Metal Festival 2018, Paletten, Viborg, 09. marts 2018

 

For femte gang stod den på tung og ond metal i det viborgensiske. Højt humør og dansk metal skulle være baggrunden til en glimrende første dag til Viborg Metal Festival 2018.

 

Olm
Vi starter ud med en tung og ond omgang dødsdoom. Bandet oplevede jeg for første gang på sidste års Royal Metal Fest, hvor de leverede en glimrende dunkel og tung koncert. I aften stod de så på Viborg i stedet, og Olm forsøger fra start af være leveringsdygtige i doom. Desværre er bandet ikke helt skarpe igennem deres koncert. Sammenspillet har en tendens til at sejle. Det er ofte som om, at bandet ikke kan finde hinanden i lydbilledet, hvilket resulterer i en koncert uden reelt pondus.

Lyden er en kende mudret, og trommerne er en anelse høje i forhold til de andre instrumenter, der lidt ender med at drukne i trommerne. Guitaren lyder super fedt til aften og er lidt ovre i noget Crowbar-agtig lyd. Desværre er en god og ond guitartone ikke opskriften på succes. Olm mangler simpelthen bare noget mere nærvær i forhold til deres show. Det går meget stille for sig oppe på scenen, hvor bassisten er den eneste, der reelt bevæger sig rundt på scenen fra tid til anden. Uden de store armbevægelser og med et sammenspil, der mildest talt ikke sidder i skabet, leverer Olm festivalens første koncert.
Desværre blev det ikke den vilde start til årets festival.

 

Advocacy
Fra den tunge doom gik vi over i den hurtigere prog-inspirerede metal. Advocacy er et band, der ikke umiddelbart har haft synderligt meget luft under vingerne endnu, hvilket også kan ses på deres liveoptræden, der ikke er super energisk. Det virker som om, at bandet måske er en kende overambitiøse, da de formår at forsøge at spille et nummer tre gange, hvor de må droppe nummeret, inden det reelt kommer ordentligt i gang. Et klokkeklart bevis på, at man ikke skal sigte højere, end hvad ens evner rækker til.

Heldigvis viser det sig, at Advocacy bestemt ikke er talentløse. Når det kører for dem i løbet af koncerten, kører det nemlig rigtigt godt, og der er faktisk ganske mange spændende ting at spore i deres musik. Der bliver leveret masser af seje riffs. Desværre er lyden ikke helt god under Advocacys koncert, hvor guitaren har en tendens til at drukne i bassen og trommerne. Det er super synd, særligt fordi guitarerne virker meget bærende for bandets musikalske udtryk.

Med lidt mere erfaring vil Advocacy uden tvivl blive en spændende fornøjelse at opleve live igen. Når alt spiller, så spiller det nemlig super godt. Der mangler ligesom bare noget overskud i forhold til at udføre et show. Næste gang satser jeg på, at de ikke skal starte et nummer forfra adskillige gange og får lidt bedre lyd.

 

Crocell
Råhed, aggression og et godt kækt glimt i øjet – dette er alle ting, som Crocell fra Aarhus er absolutte topleverandører af.
Det er bestemt ikke første gang, jeg oplever Crocell, og det bliver helt klart heller ikke den sidste. Crocell leverer et tæskestramt sæt med et meget sammenspillet band og en frontmand, der uden den mindste tvivl ved, hvordan man skal fange sit publikum. At bandet så har, og deler flittigt ud af, deres egen snaps fra Rød Aalborg, hjælper bestemt, men er blot et mindre humoristisk indslag og ikke umiddelbart en ren linje. Det er jo ikke Red Warzsawa det her.

Det er nu engang glimrende med bands, der ikke er alt for selvhøjtidelige, og dette kan bestemt siges om Crocell, der ikke kun har deres egen snaps, men også har deres egen hotdog som det eneste danske metalband hos den altid dejlige rullende pølsemand.

Nu skal der dog imidlertid ikke kun gå snaps, brød, jalapeño og kebab i den, for Crocell kan nemlig andet end at være sjove. De leverer her til aften et imponerende sæt med en god energi. Det virker næsten som om, at Crocell er hovednavnet for aftenen, da det er strømmet ind med mennesker, lige da de skulle spille. Der er igennem hele koncerten rigtigt godt gang i publikummet, der bliver guidet fint igennem den tunge dødsmetal, som leveres overbevisende fra scenen. Bandet er i fuld vigør og kommer godt rundt på scenen. Det er brutalt uden at miste glimtet i øjet.

Crocells levering er glimrende, og der er bestemt god grund til, at salen er blevet mere fyldt under deres glimrende opvisning i feee’ dø’.

 

The Vision Ablaze
Fint visit fra København får vi i form af The Vision Ablaze. Det er en blanding imellem melodisk død, groove og metalcore, vi er ude i. Ikke just min personlige stærkeste side, men det skal ikke være en hinder i at få en god oplevelse.

Desværre er det som om, at The Vision Ablaze aldrig rigtigt kommer op i gear. Måske er bandet er lidt nede, over at deres Facebook-side er blevet lukket, en aktion, som jeg umiddelbart finder dybt unødvendig. Så her kommer så et lille opråb, til at gå ind og tjekke bandets nye side ud.

Bandet forsøger sig med at fange publikum med deres melodiske toner og tunge guitarriffs og -rytmer. Frontmanden, Tim Nederveen, formår desværre ikke at få samlet publikum ordentligt, og der er igennem koncerten en tydelig udvandring fra salen. Lyden er desværre heller ikke super fængende, hvor instrumenterne ikke rigtigt formår at skille sig ud fra hinanden. Det er egentlig synd, for bandet spiller egentlig glimrende, og det er ganske tydeligt, at der er tale om dygtige musikanter.

Musikken er der ikke meget at sætte en finger på. Det er ikke noget, der rigtigt rammer her, men den er udført på glimrende vis. Desværre er det bare ikke nok med veludført musik til at fange hele publikummet.

 

Slægt
Hvis der fandtes en pris, der blev uddelt til bands, der ligner, at de spillede en helt anden subgenre indenfor metal, end de egentlig gør, så kunne denne pris let tilfalde Slægt. Slægt ligner nemlig et super klassisk okkult doom-rock band iført sorte middelalderlige pyntede jakker, stramme bukser, bar mave under jakker og klassisk udseende guitarer. I stedet for at spille doom, bliver der dog savet en ond og glimrende omgang black metal oppe på scenen.

Det bliver leveret så dunkelt, så okkult og så indebrændt, at det er svært at undgå at være imponeret. Der er tydelige referencer til den gamle skole af black metal blot med en glimrende lyd. En af faldgruberne ved denne stil for black metal, for mit vedkommende, er de mange irriterende højfrekvente lyde, der alle slås med hinanden. Sådan er det heldigvis ikke med Slægt, hvor alt går klart igennem uden irritationer for ørerne.

Slægt formår på glimrende vis at komme udover scenen i ren billedlig forstand. Bandet rammer deres publikum godt, der er blevet en del større, end det var ved The Vision Ablaze. Der bliver ikke ytret meget imellem numrene, men det er jo heller ikke kutyme at konversere for meget indenfor denne genre. Det passer i hvert fald glimrende med Slægts stil og udtryk.
Dette bliver bestemt ikke mit sidste møde med Slægt.

 

Iniquity
Tid til noget nostalgisk 90er død! Iniquity fra København er kommet til Viborg for at spille en af deres sidste koncerter nogensinde. Deres afskedsturne har de været på lidt on-and-off over de seneste mange år. Det lader ikke til at være tanken reelt at stoppe og mon ikke, at bandet også vender tilbage igen?

Iniquity leverer i hvert fald en glimrende omgang dødsmetal, som den blev spillet dengang, hvor den var helt ny og frisk. Det er old school, og det er langt henad vejen også super sejt. Desværre er vi ude i, at det er blevet sent, og derved er en del af publikum enten daffet hjem eller forduftet videre ud i byen. I hvert fald er der ikke helt så meget publikum tilbage, som der havde været tidligere på aftenen, og det gør at festen aldrig rigtigt når det niveau, som man kunne håbe af en afskedskoncert.

Bandet spiller ellers glimrende, og lyden er også umiddelbart rigtigt pæn, omend guitarerne godt kunne have fortjent et lille nøk op i lydniveau. Det er stramt, og det er ondt. Bandet gør det fremragende med at fange det publikum der stadig er tilbage. Bandets optræden er energisk, omend en kende triviel.
Vi får leveret et tæt sammenspillet sæt, men baren begynder desværre at lokke mere og mere, så publikum er ikke helt med på at skulle feste igennem til aftenens sidste band.

 

Første dag på dette års Viborg Metal Festival har lagt godt ud med en god vifte af glimrende danske bands, nogle mere interessante end andre.
I morgen skal den stå på et mere varieret program, om ikke genremæssigt, så da i hvert fald i forhold til de forskellige bands nationaliteter.

 

Følg Metal A Day og få anden del af reportagen fra Viborg Metal Festival 2018.

Indtil da kan du nyde koncertbilleder fra Denice Bjørndal her: