Igennem ild og… mere ild!

Anmeldelse af: Rammstein, Fængslet, Horsens. 25. maj 2017.

Giganterne i Rammstein skulle sætte fut i det danske publikum med koncert i de passende (i heavy regi) omgivelser: Fængslet i Horsens. En fed koncert, der dog desværre var alt for kort.

Da jeg kom ind på selve pladsen og naturligvis lige ville have nogle forfriskninger i form af et glas med frisk humle, viste der sig hurtigt et mindre problem: man kunne simpelthen ikke købe med kort inde på pladsen. Det betød, at man måtte over i, hvad der føltes som verdens langsomste kø til de to hæveautomater, som der umiddelbart var de eneste, der var stillet til rådighed i hvert fald, hvor man kunne finde dem for de 35.000 gæster, som havde forvildet sig ind i Fængslets forgård for at se de tyske darlings. Det var slet og ret bare ikke godt nok.

Efter at have fået en øl gik turen op imod fronten af pladsen, en opgave, der virkede meget svær i og med, at der var tætpakket med mennesker, eller sådan så det i hvert fald ud. Folk stod vanvittigt tæt og blev sure, når man forsøgte at komme lidt tættere på scenen. Det er naturligvis i orden at blive irritabel af den grund, men det viste sig, at der faktisk var mere plads helt oppe foran scenen, end der var andre steder. Så må folk sgu lige stoppe med at tude og komme lidt ind i kampen! Vi var alle taget til Horsens for at have det sjovt, og det agtede jeg også at have.

Et godt stykke over klokken ni gik de tyske verdensmænd på scenen ved fængslet i Horsens, hvilket betød, at der naturligvis skulle rykkes i nogle nakkehvirvler. Det blev der dog desværre ikke umiddelbart gjort meget af i Horsens.

Den fest, man kunne forvente af en koncert, som dem Rammstein spiller, opstod aldrig rigtigt. Det danske publikum skuffede atter engang og var noget af det mest passive, jeg nogensinde har oplevet til en koncert. Hvem tager til Rammstein for ikke at holde fest og have det sjovt? Bandet formidlede deres musik, ganske som man er vant til det (for mit vedkommende stammer erfaringen dog kun fra deres live-dvd’er) med masser af show, ild og et godt og tæt sammenspil.

Der blev ikke snakket til publikum på noget tidspunkt, hvilket betød, at musikken og i den grad showet var i fokus. Rammstein behøver velsagtens heller ikke fortælle deres publikum, hvad deres sange hedder. Vi kender dem jo alle sammen lige fra den tunge ”Sonne” til ild-fest-sangen ”Feuer Frei” til de største hits som ”Du Hast”. Folket, der husker Rammstein fra boogie-dagene, fik også serveret en desværre lidt halvfesen version af ”Amerika”, det var den eneste sang, der af en eller anden grund ligesom manglede et eller andet. Lyden i fængslet var ganske god, alle instrumenterne gik fint igennem uden at noget blev overskygget af andet.Koncerten var ikke overdøvende høj, men heller ikke så lav i lyden, så folk valgte at se det som grundlag for at snakke.

Sceneshowet var præcis, som det forventes af fuldtidspyromanerne – fyldt med ild, eksplosioner og fyrværkeri. Det hele var enormt storslået og flot dog med det ene minus, at når man har et show som Rammsteins, mister man noget af den intensitet, som der findes i det impulsive. Det bliver kort sagt lidt for poleret og koreograferet. Det minder langt henad vejen om et stort pop-show, men er Rammstein virkelig ikke også lidt ovre i den stil alligevel? Musikalsk har bandet altid for mit vedkommende været metallens svar på techno: et riff, en rytme, en sang.Der er bestemt intet galt i det, for det virker, og det sætter i den grad gang i en fest, eller det ville det med et ordentligt publikum.

Efter lige knap en time og et kvarter afsluttede Rammstein en koncert, der på trods af ujævnheder i den grad stadig var godkendt! Vi nåede aldrig derop, hvor det virkelig battede, og man følte, at man havde vidnet en helt igennem fantastisk koncert. Det virkede som en meget rutinepræget koncert, men når rutinen ligger på et så højt niveau, som den tydeligvis gør for Rammstein, så er det svært at være sur over selve den koncert, man fik leveret.

Desværre var koncerten alt for kort, og finalen med ”Engel” måtte blive uden de ellers obligatoriske vinger på Till Lindemann, rygtet siger, at der var en defekt. Det gik dog tydeligvis også Lindemann på, der virkede noget sur og smed mikrofonen, da han forlod scenen.

Du kan se et galleri fra vores fotograf af Rammstein under koncerten herunder:

Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann

 

Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann

 

 

Mærkater: ,