Alice Cooper
Forside Interviews Billy Boy in Poisons 5 favoritvideoer

Billy Boy in Poisons 5 favoritvideoer

Author

Date

Category


Hvad fornøjer Billy Boy in Poison sig med?

Vi fik en snak med danske Billy Boy in Poison om, hvilke musikvideoer de bedst kan lide.

Arkivfoto: Guillaume Blanjean

Bandet Billy Boy in Poison udgav for ikke så lang tid siden skiven Invoker, som vi var svært begejstrede for på redaktionen, så vi var nysgerrige efter at høre, hvad der får bandet op at ringe.

Men for at snakke om noget andet end albums så ville vi høre, hvilke fem musikvideoer bandet som helhed kan blive enige om at lide i vilkårlig rækkefølge.

Bandet forklarer:

Behemoth – “Blow Your Trumpets Gabriel”

Behemoth har altid været gode til at skabe stemninger med både musik og videoer, og i denne video går det op i en højere enhed. Især første halvdel er fed med en super ildevarslende stemning og et ondsindet univers, der ikke er cheesy. Det sort-hvide fungerer også virkelig godt.

Tool – “Stinkfist”

Tool har deres helt univers, og det samme gælder stop-motion videoen til “Stinkfist”, som guitaristen, Adam Jones, selv stod bag. Dyster og super teknisk gennemført video med en spacy handling, der passer fremragende til lydsporet.

a-ha – “Take On Me”

Nordmændenes gennembrudssingle med den rotoscopede video var teknisk banebrydende, da den kom frem. Med god grund! Det luftige og delvist håndtegnede udtryk matcher det bouncy nummer perfekt. Og så er “Take On Me” en af de rigtigt fede 80’er-bangers.

Immortal – “Call of the Wintermoon”

Black metal er ikke at spøge med! Det viste Immortal med dette pragteksempler af en video, som har sendt mange bands (os selv inklusive) ud i skoven at filme og som den dag i dag kan inspirere seje positurer på scenen.

Beastie Boys – “Body Movin'”

Den episke handling i Beastie Boys’ nok bedste video er sjældent overgået i filmhistorien. Mere er der ikke at sige til det!

Recent posts

Var det ventetiden værd?

Anmeldelse af: Godsmack + Franklin Zoo. Den Grå Hal, Kbh. 21. marts 2019.   Godsmack havde lidt at bevise efter en længere pause med optræden på...

Fem hårde navne til Copenhell 2019!

En dag med nye bands til Copenhell er en god dag!   Copenhell bliver ved med at forkæle os!   Hvis ikke Copenhell 2019 allerede så ud til...

Saint Matthews Day

Anmeldelse af: Dave Matthews Band. Royal Arena, Kbh. 17. marts 2019.   Dave Matthews Band leverede en top professionel koncert, hvor fokus virkelig var på et...

Ikke alle spådomme går i opfyldelse

Anmeldelse af: Pest over Provinsen. Rotationen, Holbæk. 15. marts 2019.   Med en invitation til at afsøge nye kroge af det danske metalland drog to redaktionsmedlemmer...

Øl, fest, og gummiand: Alestorm retur!

Anmeldelse af: Alestorm, m.fl. Amager Bio, Kbh. 15. marts 2019.   Regnvejret i København ville nok være deprimerende for de fleste mennesker der havde ærinder at...