Alice Cooper

Rundkørsler, revanche, respekt…

-

  • Billy Boy in Poison - Invoker
5

Anmeldelse af: Billy Boy in Poison – Invoker. Udgivelsesdato 10. nov. 2017. Selvudgivet.

Ja, så er man tilbage foran skærmen med ørebøfferne tapet til hovedet, og pølserne er fæstnet på tastaturet. Kommunalvalget bliver lige skubbet lidt i baggrunden til trods for ”spændende” diskussioner om lindetræ eller kunst i rundkørslerne her på Bornholm, for et nyt album fra Billy Boy in Poison er lige på trapperne.

Invoker bliver vi lovet moderne og knivskarp dødsmetal med en blackened kant, og jeg skal da lige love for, at økserne er blevet slebet til dagens anledning, så hvis kommunalbestyrelsen på Bornholm ender med at ville fælde lindetræet, så skal jeg nok give dem en henvisning.

Absolution er første nummer på skiven, og vi får fed tråd fra start, hurtige, tunge og melodiske riffs bliver pumpet, lige garneret med Hjaltes skiftende vokal fra growl til det mere snerrende black, hvilket er gennemgående for hele skiven, og virker fremragende.

Iron Grip, som var det første udspil, vi blev forkælet med som video den 8. september, er endnu et godt eksempel, på at BBiP kan finde ud af at skrive stemningsfyldt musik, hvor der også indgår passager med cleanguitar.

Vi får det aggressive med ”Divided State of Mind, det tonstunge med ”Morcar”, det variende med ”Exodus”, som, uden at jeg ved hvorfor, sender tankerne tilbage til Submit-albummet med Illdisposed.

Sidste nummer som, jeg gerne vil fremhæve, uden at jeg insinuerer, at de andre numrer ikke fortjener at blive fremhævet – for det gør de, og så kunne jeg jo blive ved – det er ”Black Gold”, der for mig er et meget stemningsfyldt nummer, hvor flere af de føromtalte ting er implementeret.

Som den trofaste læser måske husker, så oplevede jeg Billy Boy in Poison til Allan’s Hegn i Albertslund den 1. September, hvor jeg proklamerede, at lydmanden havde fået bundet betonklodser på hænderne med for korte kæder til at kunne nå lydpulten, hvilket ødelagde oplevelsen lidt for mig.
Derfor er det lidt en befrielse for mig, at kunne skrive denne anmeldelse, da der bliver taget revanche i forhold til den dårlige lyd. Men med
Jacob Hansen bag knapperne, så forventer man også kvalitet, og det har man fået. Men lyden er jo ikke alt, selvom den er en meget stor del. Bandet skal også kunne formå at skrive musikken og ikke mindst fremføre den, og det gør de fem gutter fra Billy Boy in Poison fremragende… RESPEKT herfra.

Invoker er essensen af, hvad blackened dødsmetal er, så selvom du er en nærig jyde, så skub mølene til side og hiv tegnedrengen op ad lommen. Sidst men ikke mindst, så tag lige og sving forbi BETA2300 i København lørdag den 11. nov. hvor der er releasefest for albummet.

Bornholm Over and Out!

Du kan lytte til Iron Grip her:

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier