Alice Cooper

Årslister 2017 – del 2

-

Årslister 2017 – del 2

Vi ser på, hvad der har begejstret og skuffet udvalgte redaktionsmedlemmer ved musikåret 2017, og hvad de glæder sig til rent musisk ved 2018.

 

Daniel Niebuhr

 

BEDSTE DANSKE NUMMER 2017:

Get Your Gun – “Love Like Feathers”

”Love Like Feathers” var præcis sådan en type nummer, man kunne have håbet på skulle indlede Get Your Guns anden studieudgivelse. Det er stadig den ambiente oplevelse, der bærer Westmark-brødrenes kompositioner, hvor rejsen mod det endelige, støjende klimaks ikke nødvendigvis er en direkte rejse fra A til B, men i stedet en rigt detaljeret rejse over ebbe og flod. Sammenlignet med sine sjælefrænder fra debuten, The Worrying Kind, er ”Love Like Feathers” ikke mindst endnu en glimrende tilføjelse til samlingen, foruden en cementering af Get Your Guns status som et af landets mest interessante rocknavne.

(Også værd at nævne: Kellermensch – ”Lost at Sea”, Natjager – ”Rejser”)

 

BEDSTE DANSKE ALBUM / EP 2017:

Tvivler – Negativ Psykologi #3

Det tog masser af tilvænning, men ud på de allermest grå efterårsdage forstod jeg endelig, hvor suveræn en EP Negativ Psykologi #3 egentlig er. Det burde dog ikke have været den helt store overraskelse set i lyset af de to foregående indslag i EP-rækkens matchende kvaliteter. Den kolde, kompromisløse aura og den nihilistiske, dansksprogede lyrik udgør hoveddrivkræfterne bag det, der ultimativt er endnu et kortvarigt, men højintenst kapitel i Tvivlers uovertrufne bagkatalog.

(Også værd at nævne: Kellermensch – Goliath, Get Your Gun – Doubt is My Rope Back to You)

 

BEDSTE INTERNATIONALE NUMMER 2017:

(Thee) Oh Sees – ”Animated Violence”

Det kunne lige så vel have været Slowdives overdådige “Star Roving”, et af årets eneste to gode Mastodon-numre (”Toe to Toes” og ”Cold Dark Place”) eller et helt fjerde nummer, men langt om længe satte John Dwyer endelig sin gennemsnitlige San Francisco-fod ned på fuzzpedalen på det, der vel ret beset er det mest hårdtslående Oh Sees-nummer i fire år.
Ikke synderligt fjernt fra noget, som Melvins kunne have bedrevet i deres heyday, er ”Animated Violence” ikke mindst også en indikation på, at denne inkarnation af Oh Sees er præcis det, Dwyer har ledt efter de seneste par år.

(Også værd at nævne: Slowdive – “Star Roving”, Mastodon – ”Cold Dark Place”)

 

BEDSTE INTERNATIONALE ALBUM 2017:

Moon Duo – Occult Architecture Vol. 1+2

2017 adskilte sig først og fremmest fra 2016 ved at være fyldt til langt over randen med kvalitetsfyldte, internationale rock- og metaludgivelser. San Franciskanske Moon Duo lavede to af disse, hvis slutprodukt ultimativt står som en dualistisk dobbeltoplevelse, som slet og ret ikke bør opdeles.
For hvor vi i det første kapitel udi Johnson og Yamadas okkulte arkitektur bevæger os i de mere hårdtslående rytmer og dystopisk lyrik om blandt andre børneofringsguden Moloch, er anden del det nødvendige yin til forgængerens yang fyldt med meditative vibrationer og universelt klarsyn.
Sammenholdt er Occult Architecture et overvældende, transcenderende trip, som uden tvivl står tilbage som duoens allerbedste.

(Også værd at nævne: Aseethe – Hopes of Failure, Protomartyr – Relatives in Descent)

 

MEST SKUFFENDE ALBUM 2017:

Defecto – Nemesis

Det hele kommer i bund og grund kun an på forventningsgraden.
Jeg var ikke vild med Excluded, men set i lyset af hvor stor omtalen af Defecto siden da nåede at blive – ikke mindst også kulminerende med en opvarmningstjans for Metallica – lå det jo stort set i kortene, at der skulle komme en eller anden form for løft, hvad angik det kompositions- og produktionsmæssige.
Sådan skulle det dog ikke være, og Nemesis’ mangler – der heldigvis er blevet dokumenteret langt mere fyldestgørende andetsteds i det danske metalmiljø – er på ingen måde til at komme udenom.

(Også værd at nævne: Primus – The De-Saturating Seven, King Gizzard & The Lizard Wizard – alle deres 4 udgivelser i 2017)

 

BEDSTE KONCERTOPLEVELSE 2017:

(Thee) Oh Sees, Pumpehuset, 12. August

Da jeg noget længere oppe skrev, at denne udgave af (Thee) Oh Sees er det, frontmand John Dwyer har brugt de sidste tre-fire år på at lede efter, var denne her koncert det ypperste eksempel på hvorfor.
Det var en frygtindgydende stærk opvisning fra et band, som er garante for overlegne koncertoplevelser. Og hvis man ikke tror mig, er der ikke andet for at tage med og gentage succesen på Roskilde Dyrskueplads til sommer.

(Også værd at nævne: Swans – Primavera Sound, Moon Duo – Roskilde Festival)

 

MEST SKUFFENDE KONCERTOPLEVELSE 2017:

Metallica, Royal Arena, 3. februar

Ja, Hetfield havde det langt fra godt, og det er jo selvfølgelig, hvad der kan ske. Men det, der skulle have været en celeber indvielse af det københavnske prestigeprojekt, faldt til syvende og sidst fuldstændig igennem, og i stedet blev det først – efter en aflysning af koncert nummer to – på tredjedagen, at Royal Arena fik den åbning, den indiskutabelt fortjente.
(Også værd at nævne: King Gizzard & The Lizard Wizard – Primavera Sound, Foo Fighters – Roskilde Festival)

 

ÅRETS FAVORIT-MUSIKVIDEO 2017 (dansk eller international):

Moon Duo – ”Cold Fear”/”Lost in Light”

(Artiklen fortsætter efter videoerne)

Tilbage til Moon Duo og Occult Architecture, hvis kontrastfyldte lydside ligeledes blev behørigt akkompagneret, hvad angik visuelle udskejelser.
Begge musikvideoer er skabt af Adult Swim-bidragsyder (og angiveligt øjeæble-fetichist) Micah Buzan og følger måneduoen gennem først en tentakelfyldt seance i en dystopisk fremtidsmetropol og sidenhen gennem skove, vandfald og over regnbuer i et kalejdoskopisk orgie af farver.
Et festfyværkeri for både høre- og synssansen.

(Også værd at nævne: Dying Fetus – “Panic Amongst the Herd”, Metz – “Drained Lake”)

 

BLEV DINE FORVENTNINGER TIL MUSIKÅRET 2017 INDFRIET?

Daniel Niebuhr anno december 2016 så frem til både den førnævnte Metallica-åbning af Royal Arena, Queens of the Stone Ages Villains samt ”Festivaldanmarks fortsatte himmelflugt”.

Hvad mine egne forventninger angår, blev det et blandet resultat, hvor vi allerede har været inde på Hetfields sygdomskvaler, der kostede i længden. Villains var derimod en fin fortsættelse af de takter, Josh Homme og co. havde begivet sig ud i på forgængeren …Like Clockwork, men som langt fra kunne matche sig med bandets stærkeste udgivelser.
Og set i lyset af Roskilde Festival, der i 2017 diskede op med det bedste program i over fem år og tillige har lagt stærkt ud forud for 2018-udgaven, Copenhell, som igen præsenterer det stærkeste metalprogram i Skandinavien, Royal Metal Fest, der fejrede 10-årsjubilæum i stor stil med en af de bedste udgaver af Aarhus’ fineste metalfestival, og et hav af andre metalfestivaler, der gang på gang formår at imponere mig, var det helt sikkert et ”forventningindfriet år” på den front.

 

HVAD JEG SER FREM TIL VED MUSIKÅRET 2018:

– Det endelige, store danske metalgennembrud i udlandet for rigtig mange bands, som må og skal komme i 2018.

– Den mest skuffende Tool-udgivelse nogensinde

– Eric Clapton på Orange Scene #MakeItHappen

 

______

 

Jeppe Ludvig Jensen

 

BEDSTE DANSKE NUMMER 2017:

Sons of Death Valley ”Fight Song”

Sons of Death Valley har med ”Fight Song” skabt et hårdtslående nummer, som med sit hurtige gennemgående riff nok skal sætte gang i en svedende og nærgående omgang pogo-dans – Og lur mig, om forsanger Dan ikke selv ville være den første på gulvet.

Uden tvivl årets fedeste danske nummer!

 

BEDSTE DANSKE ALBUM 2017:

Junkyard Drive – Sin & Tonic

Siden udgivelsen af dette album har jeg ikke været i tvivl om, at denne plade landede i mine topfavoritter for 2017. Med numre som ”Bone Dry Jessie”, ”Drama Queen”, ”Natural High”, ”Take It All” og ”B.A.D.” har bandet kreeret et album i international klasse. Ej at forglemme bandets vanvittige flotte fortolkning af den gamle irske folkevise ”Geordie”. Enhver med hang til fed rock ‘n’ roll med fokus på damer, sprut og sammenhold burde på min opfordring hive 44 minutter ud af deres travle kalender og give denne plade et lyt eller 100.

 

BEDSTE INTERNATIONALE NUMMER 2017:

Frank Carter & The Rattlesnakes ”Wild Flowers”

Årets bedste internatinoale nummer går til Frank Carter & The rattlesnakes. ”Wild Flowers” er mindst lige så sprudlende som Frank Carter selv, og med en positiv melodi og et frisk omkvæd er dette nummeret, som med sin punkede attitude har sat det største præg på mig i 2017.

 

BEDSTE INTERNATIONALE ALBUM / EP 2017:

Frank Carter & The Rattlesnakes – Modern Ruin

Og hvorfor stoppe der? Frank Carters album Modern Ruin er en perle. Den britiske charmør har taget skridtet i en mere lyttevenlig retning, uden at musikken bliver alt for distanceret fra rock/punken. ”Real Life”, ”Vampires”, ”Snake Eyes” og ovenævnte ”Wild Flowers” er bare små bider fra dette fuldendte album fra 2017, som skal høres!

 

MEST SKUFFENDE ALBUM 2017:

Accept – The Rise of Chaos

De tyske nitte-hoveder fra Accept kunne ikke skabe meget kaos på deres seneste udspil for mit vedkommende. Med kedelig lyrik og et krakeleret fundament er deres udgivelse The Rise of Chaos årets mest skuffende plade.

 

BEDSTE KONCERTOPLEVELSE 2017:

Black Oak County – Nordic Noise 2017

For mit vedkommende foregik årets bedste koncert på Remisen, i København. Her skulle Black Oak County m.fl. optræde om lørdagen til Nordic Noise 2017. Men det esbjergensiske band trak det længste strå og udførte en fantastisk koncert fyldt med energiske indslag fra det veloplagte band. Sjældent er man vidne til noget så velleveret.

Anmeldelse herfra kan læses her: http://metaladay.dk/anmeldelse/nordic-noise-2017-dag-2/

 

MEST SKUFFENDE KONCERTOPLEVELSE 2017:

Avenged Sevenfold – Royal Arena

Sceneshowet var noget af det største, bandet har medbragt til vores land. Men livet på landevejen så ud til at have taget hårdt på bandmedlemmerne. Kun forsanger M. Shaodws niveau var tilstrækkeligt højt. Og de måtte derfor se sig slået med flere længder af opvarmningen fra Disturbed.

Anmeldelsen kan læses her: http://metaladay.dk/anmeldelse/10-000-naever-luften-nedslidte-vinger/

 

ÅRETS FAVORIT-MUSIKVIDEO 2017 (dansk eller international):

Junkyard Drive – ”B.A.D.”

Hvad foregår der, når Junkyard Drive tørner sammen en aften i Roskilde?

Druk, smøger, fest og ballade m.m. er ikke helt unormalt, når disse gutter finder sammen.

Se selv her:

Daniel Niebuhr
Daniel Niebuhr
Redaktionens anti-metaller, korrekturtype og ordfetichist. Skriver også en masse for Undertoner. Ved mere om Eurovision end dig.

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier