Alice Cooper
Forside Anmeldelser Alright, alright, alright!

Alright, alright, alright!

Author

Date

Category










  • Clutch

4










Anmeldelse af: Clutch. Avalon, Roskilde Festival. 04. juli 2018

Amerikanske Clutch gav en opvisning i, hvordan god rock’n’roll bør spilles på Avalon-scenen på dette års Roskilde Festival.

Clutch er i min bog opskriften på stort set alt, hvad der er sejt indenfor rock og metal. Der er super fede riffs, en solid bas, velspillede trommer og en helt unik og ufatteligt stærk vokal. Derfor er det da også til stor glæde for mit vedkommende, da bandet går på, imens forsanger, Neil Fallon, citerer det berømte Matthew McConaughey-citat: “Alright, alright, alright!”, og så er der ellers serveret rock til masserne!

“X-Ray Visions”, fra det seneste album ,Psychic Warfare, lægger hårdt ud. Desværre overdøver bassen nærmest alt fra start af, men der rettes heldigvis hurtigt op på dette, så man også kan få lov til at høre de super fede riffs. Kort efter koncertstarten starter moshpitten, som ved flere lejligheder udmunder sig til en wall of death. Der er ufatteligt meget gang i publikum, særligt når man tænker på, at Clutch altså ikke spiller voldsom musik. Bandet selv er ret stillestående med undtagelse af Fallon, der kommer rigtigt godt udover scenekanten. Vi får serveret intet mindre end fire numre fra det kommende album, Book of Bad Decisions, og det tegner sgu godt for den nye Clutch-plade!

Lyden er efter fikset med bassen blevet noget mere klar, hvor alt går godt igennem med undtagelse af, når Fallon også spiller guitar, hvor hans guitar har en tendens til at ligge lige lovligt lavt i mixet. Det er ærgerligt, for blandingen imellem de to forskelligt-stemte guitarer er egentlig velstillet og tilføjer et ekstra lag til musikken, og dette kunne godt have trængt til noget fremhævelse.

Sidst i sættet begynder Clutch at gå over til at spille nogle flere af de mere klassiske numre. Vi får en dejlig gang med “Spacegrass”, der på trods af sin chill-faktor går rent hjem hos publikum. Afslutningsvist får vi rockklassikeren “Electric Worry”, der leveres selvsikkert og med god respons fra publikum. Koncerten afsluttes med det altid fede og energiske nummer “The Mob Goes Wild”, der på trods af titlen ikke bliver det tidspunkt, hvor publikum giver den mest gas. Der bør ikke herske nogen som helst tvivl om, at Roskilde Festival elsker Clutch. Der har været masser af publikumsenergi, masser af skrålen med og ikke mindst en dejlig levering af fed rock.

Recent posts

Den eksemplariske selvbiografi

Anmeldelse af: Phil Collins - Ikke død endnu. 08. november 2017. Memoris. Phil Collins har kreeret en selvbiografi, som ville gøre en skolelærer glad efter...

Amerikaner-død med smæk på

Anmeldelse af: Misery Index. Pavillion, Roskilde Festival. 05. juli 2019. Amerikanske Misery Index delte så fint og rigeligt ud af tørre tæsk og fede riffs,...

Metallisk boyband med puls

Anmeldelse af: Bring Me the Horizon. Orange Scene, Roskilde Festival. 05. juli 2019. Bring Me The Horizon overraskede med en glimrende omgang metallisk boyband på...

Afdæmpet afrunding med Neil Young

Anmeldelse af: Neil Young + Promise of the Real. Blå Scene, Tinderbox. 29. juni 2019. Mange mennesker ventede spændt på den canadiske rocklegende Neil Young,...

Den store krig og den lidt mindre plade

Anmeldelse af: Sabaton - The Great War. Nuclear Blast. Udgivet 19. juli 2019. Jeg er ikke glad for at indrømme det, men det er svært...