Alice Cooper

… And then there was Niklas

-

Anmeldelse af: LIVLØS – “And Then There Were None”. Napalm Records. Udgivet 22. oktober 2021.

Efter en ventetid på godt og vel 3 år, så kommer melo-død drengene fra Århus endelig med en ny plade og nu med ny forsanger.

 

Netop denne position er svær at udfylde. Den nye forsanger, Niklas Lykke, skal nemlig tage over efter Simon Olsen (bedre kendt som forsangeren fra BAEST). Derudover så skal bandet som helhed også leve op til en den høje standard, de leverede på deres debut, Into Beyond (som vi også anmeldte til en høj karakter). Så kan Lykke udfylde Olsens sko, og kan bandet levere endnu engang?

Kort sagt… JA!
Dog med et lille ‘men’, og det vil jeg komme tilbage til. For, for satan, hvor holder den her plade, der hvor den absolut skal. Lad mig først fremhæve de fornemme kompositioner. Længe skal man sgu lede efter lige så storladen og livfuld (pun definitely intended). Lige så hurtig og fremadstormende, ligeså tør LIVLØS nemlig at være tunge og mere indadvendte og stemningsfulde. Helt generelt så er albummet fyldt med dynamik. Selvom albummet selvfølgelig holder sig meget indenfor melo-død genrens rammer, så formår LIVLØS gang på gang at overraske med forskellige skift, som leger dejligt med dynamikken.

Noget, jeg også er kæmpe fan af, er, hvor flotte, sangbare og melodiske, solo-stykkerne er. Kæmpe horn ud til Franz Posch og Kenneth Breinbjerg på guitar for at lægge lige så mange kræfter i deres solostykker som i deres riffs. Bevares, en solo a la Kerry King kan være fed, men det ville simpelthen virke malplaceret i det her lydunivers.

Derudover skal der også lyde kæmpe respekt til rytmesektionen, bestående af bassist, Søren Frambo, og trommeslager, Thomas Dannemand, for at levere hele varen og tænke over, hvordan de spiller. For Dannemand kunne sagtens have faldet i fælden af bare spille konstante blast-beats og bare tæve løs på stortrommen, men der bliver tænkt lidt mere over det her. Det samme med Frambos bas, der nogle gange kommer ind og lige lægger nogle harmonier og leger med, men også ved, hvornår den ”bare” skal agere som en del af rytme-sektionen og give dybde.

For lige at få det sidste medlem med så har Niklas Lykke leveret nogle ret stærke vokalpræstationer. MEN, ja nu kommer det… de vokaler er simpelthen gemt alt for meget væk i lydmixet. Dette er simpelthen min største klage over den her plade. Hele vejen igennem (undtaget meget få stykker) føles Lykkes vokaler simpelthen alt for begravet i guitarerne. Og, ja, i resten af instrumenterne. Dette er SÅ ærgerligt, når teksterne er virkelig velskrevne, og når det, jeg kan høre af vokalen, er virkelig fedt. Man kan nemlig godt høre vokalerne, men jeg kunne bare godt bruge lidt mere tydelighed, så den smukke musiks større budskab også kan være tydeligere. Derudover synes jeg, at der er for meget diskant. De høje frekvenser føles lidt utæmmet, hvilket måske også kan være med til, at vokalen drukner lidt.

Som sagt, så er det her en mægtig fed plade.
Stærke kompositioner med fed tekst, som man desværre må læse sig til.

Jeg vil bestemt genbesøge den her plade igen og se frem til at høre det live, hvor man kan håbe, at Lykkes vokaler kan skinne igennem endnu mere!

 

REVIEW OVERVIEW

LIVLØS - And Then There Were None

Share this article

Recent posts

Popular categories