Alice Cooper

Bluegrass-tribute med attituden i orden

-

Anmeldelse af Heyseed Dixie. Posten, Odense, 18. november 2016

Amerikanske Heyseed Dixie gav den gas i Odense med deres countryversioner af rock-klassikere

November viste sig fra sin mest kedelige side denne fredag aften, hvor regn og blæst kunne få selv den største friluftentusiast til at overveje at blive hjemme under dynen. Heldigvis var der meget lunere inde på Posten – hvor også et par hundrede mennesker havde indfundet sig.

Heyseed Dixie er en amerikansk kvartet, der oprindeligt kun spillede coverversioner af AC/DC-numre (deraf navnet), men siden har udvidet konceptet, så de spiller numre af mange andre kunstnere – og også mange af deres egne kompositioner. Aftenen blev sat godt i gang med AC/DC-klassikeren ”Dirty Deeds Done Dirt Cheap”, der hurtigt fik folk til at samles foran scenen.

Selvom der var rigeligt med publikum, virkede de fleste som om, de var lidt ramt af efterårsstemning – eller måske var de trætte efter at have været til julefrokost – under alle omstændigheder var det kun et fåtal af de fremmødte, der virkede som om, de var særligt store fans af bandet. Heldigvis er Heyseed Dixie en flok erfarne entertainere, så de lod ikke et halvdovent publikum ødelægge den gode stemning.

Fra første færd var forsangeren klar på at fortælle anekdoter og engagere publikummet – og det klarede han generelt godt. Historierne kom omkring de mere skumle gader i Nashville, bedstefars hjemmebrændte moonshine og grovkornede jokes om Donald Trump. På trods af at bandets musik er fyldt med humor og banjoekvilibrisme, var det rart med lidt afveksling fra den simple bluegrass-musik – specielt i et show, der varede næsten to timer.

Generelt er jeg ret imponeret over, at bandet holdt stemningen høj så længe, men det er ikke en koncert, jeg vil huske til min dødsdag – med undtagelse måske af synet, da en hel flok af midaldrende kvinder med håndtasker og storblomstrede skjorter stod med hænderne i vejret og svejede til sangen ”Your Poop in a Jar”. Lige dér var det ret tæt på at blive kunst.

REVIEW OVERVIEW

Hayseed Dixie

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories