Nogle gange er der bands, der over årene formår at cementere sig selv som legender. Pink Floyd er et af de bands. Yderligere er der bands, der formår at lave ikke bare ét, men flere mesterværker i løbet af deres karriere. Pink Floyd er også et af de bands.
Denne aften i Royal Arena skulle det britiske Pink Floyd-coverband, Brit Floyd, fremføre et af Pink Floyds mesterværker, nemlig Wish You Were Here i sin fulde længde i anledning af dets 50-års fødselsdag. Det bliver dog ikke gjort uden andre klassikere og et par deep cuts fra bandets diskografi, og til start kan man godt undre sig over, hvor få dér egentlig er mødt op. Bevares, det er Royal Arena, men arenaen er tæt på halveret og mange af tribunepladserne er ikke fyldt op. Det påvirker dog ikke bandets niveau, og når der åbnes med numre fra henholdsvis A Momentary Lapse of Reason og The Division Bell er det også tydeligt, at de har styr på det. Specielt ‘High Hopes’ står enormt skarpt.
Der bliver vist forskellige akkompagnerende skræmprojiceringer på deres cirkulære forhæng bag scenen, og det er også her under ‘The Dogs of War’, at min største anke med koncerten opstår. De bruger nemlig AI-visualiseringer til at gå med nummeret. Det lyder måske, som en ligegyldig faktor, når det er musikken, der er i fokus, men jeg synes, at det er en stor nok ting til at påpege det. Fordi hvorfor få en rigtig kunstner til at lave dine backdrops, når du kan få en AI til at gøre det for dig? Ikke nok med, at det underminerer kunstneres mulighed for at eksponere deres kunst, så er det også skadeligt. Generelt.
Mange undersøgelser som EarthOrg og denne viser, at AI-modellers miljømæssige påvirkninger ved brug af billedgenerering. Synes man dog, at klimadebatten er noget vrøvl, og at de der venstreorienterede råber op om ingenting efterhånden, så er det også skadeligt for kulturen af (live)musik. Dette er en konkret måde at normalisere brugen af AI i kunst. På samme måde som filmen Late Night with the Devil fra 2023 af Cameron and Colin Cairnes blev synderslagtet på internettet af filmfans for at bruge AI-billeder i overgangspassager, så burde brugen af AI i musik også italesættes som noget problematisk. Vi ser det mere og mere med metalbands, der bruger AI til deres coverbilleder eller generelt bare musik, der fremstilles af AI. Det kan godt være det lyder småt, men at tillade ting som backdrops, musikvideoer, covers, osv. at blive lavet er AI er med til at normalisere det – det burde vi som musik- og metalfans ikke støtte op om.
På trods af den sjuskede og malplacerede brug af AI, så formår bandet stadig at spille enormt godt. Specielt i nummeret ’Time’ fra legendarisk Dark Side of the Moon, hvor alt fra guitarsoloen til saxofonstykket til vokalen sidder lige i skabet. Der bliver kæmpet lidt mere under ’The Great Gig In The Sky’, hvilket et ganske forståeligt, da det er et enormt udfordrende stykke. Ambitionen om at opnå det er dog tydeligere end det endelige produkt. Obligatoriske ’Another Brick in the Wall’ er også med og bliver mødt at stor klapsalve, samt hvad der nok endte med at være aftenens absolutte højdepunkt, nemlig nummeret ’Pigs (Three Different Ones)’ fra det undervurderede mesterværk Animals. Samspillet står i top her, og bandets samspil og synergi stråler virkelig igennem i løbet af dets lange spilletid.
