Anmeldelse af: LIVLØS + Deadnate. Tapperiet, Køge. 05. marts 2022.
Kære Køgensiske metalheads, nu er det fandme på tide at I vågner op og kommer frem fra jeres skjul, for Tapperiets metalplakat leverer!
Deadnate
Stemningen var stille og rolig denne lørdag aften. Jeg tænkte: ”Nu skal vi lige varmes op, og det bliver nok sådan rimelig fint.” Både havde jeg ret og tog fejl. For, for satan, hvor Deadnate lagde godt an til en pissefed metalkoncert!
For Deadnate er ikke bare et hvilket som helst supportband. Deadnate er et band, der spiller med både hele hjertet og hele kroppen og helt uden at gå på kompromis med, hvor tight de spiller.
Deadnate spiller en ret Gojira-inspireret gang prog-metal. Dog uden at det lyder fuldstændig som en kopi. For at noget, der bare tilnærmelsesvis er Gojira-inspireret og progget skal fungere, så skal man så sandelig have sit sammenspil i orden, og det har Deadnate til et 12-tal. Jeg kunne simpelthen ikke sætte en eneste finger på deres tekniske kunnen. Jeg tror ikke, at jeg til dato har set så meget overskud fra et band, der spiller så godt. Masser af fede grimasser og energi. Det her var for en gang skyld en decideret underholdende opvarmning.
Udover den flotte tekniske kunnen så var deres sceneopsætning også ret forfriskende. Trommeslager på samme niveau som resten af musikerne, bassist i midten og de to guitarister og vokalister i hver deres side. Trommeslagerens position kan selvfølgelig forklares ved, at Deadnates trommeslager spillede på sit eget trommesæt og derfor ikke kunne være på det podie hvor, LIVLØS’ trommer stod klar, og guitaristerne stod nok, hvor de stod, fordi de begge synger/growler lige meget. Dog kan jeg stadig ikke benægte, hvilken virkning det havde på oplevelsen. Det var så fedt, at der ikke var mulighed for, at nogle af musikerne gemte sig væk. Det tvinger lidt musikerne til at give den hele armen og ikke hvile sig i, at en sanger (eller andet) tager fokus.
Der er dog én ting, Deadnate bliver nødt til at forbedre: Deres kontakt til publikum. Det var ikke fordi, publikum ikke var med. Der var faktisk ret god gang i publikum med headbanging, men når der ikke blev spillet, så var der en pinlig tavshed fra bandet. Dette var mest tydeligt, da den ene guitarist skulle skifte guitar. Det, var noget af det eneste, der blev sagt: ”Guitarskift!”… Come on drenge. Giv os et godt ”SKÅL!” og lad være med at adressere elefanten i rummet. Vi kan godt se, han skifter guitar, og nu venter vi sådan set bare på, at det er overstået.
Deadnate er helt sikkert et band, jeg vil kunne se blive rigtig store. Jeg havde ikke rigtig hørt om dem før den aften, men jeg vil klart lytte mere til deres musik fremover og vil se frem til endnu en koncert, hvor de forhåbentligt har fået styr på, hvordan man agerer på en scene imellem numrene.
LIVLØS
SÅ! Nu var det tid til hovednavnet. LIVLØS fra Århus skulle nu vise Køge, hvordan man spiller heavy. LIVLØS var simpelthen tændte fra start til slut. De virkede virkelig som om, de havde én mission: At levere en fandens underholdende og livfuld koncert. Til det har jeg kun én ting at sige: MISSION FUCKING ACCOMPLISHED!
Sjældent har jeg se så meget bevægelse fra et band på Tapperiet! Temaet for denne koncert var bare ‘SMADR’! Bandet smadrede igennem med masser af vild headbanging, højt tempo, spilleglæde og MASSER af stroboskoplys. Til tider blev det lys måske også en smuuule for meget. Men når det fungerede, lagde det så også bare endnu et lag oven på det her orkestrerede kaos, der foregik på scenen.
Alle musikere gav sig selv 110 %, men jeg bliver nødt til at give et specielt shout-out til deres sanger, Niklas Lykke. Hvordan den mand kan slippe afsted med at konstant bare fise rundt på scenen hele koncerten og så stadig ikke lyde specielt forpustet, når koncerten slutter, er et vidunder. (Niklas, er der en mulighed for at jeg kan få din cardio-rutine?) Jeg skrev i min anmeldelse af LIVLØS’ seneste plade, …and Then There Were None, at jeg var lidt ærgerlig over, at jeg ikke rigtig kunne høre hr Lykke bag resten af instrumenterne. Det var sandelig ikke et problem denne aften. Dette var en kæmpe glæde, for Niklas er virkelig en dygtig sanger. Fede growls hele vejen igennem. Derudover så gjorde Niklas noget, jeg ikke har set lykkes særlig ofte i Køge… han startede fandeme en moshpit. Givet, det var ikke verdens største pit, men lidt er stadig mere end ingenting.
Den pit er endnu et tegn på, hvor meget LIVLØS virkelig forsøgte at skabe så stor en fest som muligt. Og fest, var der fandeme. Folk headbangede det meste af koncerten igennem, og der blev lige budt op til dans (mosh) en gang imellem. Publikum var virkelig engagerede og klappede og hujede mellem hvert nummer. Dette skyldes selvfølgelig lidt af, at det var mest LIVLØS, folk var kommet for at se, men det blev i den grad også hjulpet på vej af, at de ikke lod publikum kede sig ét eneste øjeblik. Enten var der meget kort mellem numrene, en god glidende overgang, eller også så sørgede LIVLØS for, at der blev lavet en eller anden form for publikumsinteraktion.
Man kan virkelig sige at aftenens overordnede tema for begge bands var ”underholdning”, hvilket er et tema, mange andre metalbands kan glemme. Nogle gange virker det lidt til, at andre bands glemmer, at folk har betalt for at se dem spille, og at de netop gerne vil SE dem spille og ikke kun høre dem.
LIVLØS. De gav den fandeme hele armen. De spillede pisse lækkert og skabte den største metalfest, jeg til dato har set på Tapperiet i Køge. For det giver jeg dem topkarakter!
Ærgerligt, at der ikke var udsolgt, så flere kunne have oplevet det, for den her koncert er jeg sateme glad for, at jeg ikke gik glip af!
Anmelderen har taget lidt flere billeder fra aftenen her:
