Eksklusiv prog i smilets by

Sidst, Riverside var i Danmark tog jeg blindt ind og kom ud med en enorm oplevelse i min bagage, ja, vi kan nærmest kalde det en åbenbaring. Siden den vidunderlige aften i Lille Vega har savnet til en koncert med gruppen været stor, men nu skal det endelig lade sig gøre, og denne gang skal der ikke engang rejses for det.

Det er farligt at invitere progressive metalbands til Aarhus, da dette såre simpelt ikke er den foretrukne genre i området. Dette betyder naturligvis, at frygten for en tam og tynd koncert med 17 andre publikummer er ganske reel. Det er Riversides eneste koncert i Skandinavien i denne omgang, så det ville næsten føles som en katastrofe.

Heldigvis er det den eneste koncert i Skandinavien, ment på den måde at så er vi ikke kun de ca. 15 mennesker, der rækker hånden op, da der bliver spurgt, hvor mange der er fra Aarhus. Der er adskillige, der er rejst til smilets by – også fra det store udland, og fremmødet bliver af netop denne grund hæderligt, ja, faktisk overraskende godt sågar. Riverside har en dedikeret fanskare, det er helt sikkert.

Bandet spiller fra start med en præcision, der ville kunne gøre selv den bedste OL-skytte misundelig. Instrumenterne ligger så stramt og lækkert, at man ikke kan undlade at blive imponeret. Sammenspillet sidder lige i skabet, og særligt lækkert er det, at bassen har så stort et fokus og ofte fungerer som en slags ledende melodi-instrument. Det er ikke typisk, at bassen dominerer så meget i sangskrivningen heller ikke i prog, men hos Riverside får bassen vinger og viser sig fra sin bedste og mest groovy side. Guitaren hvirvler sig smukt indimellem den dominerende bas, de sprøde trommer og de smukke keyboards.

Er man til voldsom teknik, staccato-riffs og åbenlyst imponerende polyrytmer, så er man gået forkert. Teknik for teknikkens skyld er på ingen måde gamet her, hvor der i stedet er fokus på den gode sang. Riverside læner sig ikke så meget op ad den traditionelle prog-scene, til trods for at de ifølge sanger og bassist, Mariusz Duda, ofte er blevet sammenlignet med Dream Theater; en sammenligning, der føles ret bizar, når nu den åbenlyse og langt mere korrekte sammenligning ville være Porcupine Tree.

Gruppen skiller sig yderligere ud fra den vante prog-stil, da de faktisk giver et show, imens de spiller. Bevares, der er da ikke de helt store armsving eller voldsom energi, men denne havde ej heller passet til gruppens musikalske univers. Som publikum føler man sig både set og inkluderet af bandet, der igennem hele aftenen formår at fremstå enormt sympatiske, imens de såre simpelt spiller røven ud af bukserne.

Lyden er her til aften som et silkelagen, der blødt putter det beskuende og lyttende publikums ører godt ind, så de ligger rigtigt dejligt og behageligt. Samtlige instrumenter går enormt klart igennem og ligger rigtigt tydeligt og nuanceret i det ellers brede lydbillede. At kalde lyden detaljerig her til aften vil ikke være en overdrivelse.

Aftenens sætliste bringer os godt rundt i gruppens diskografi, omend der efter denne anmelders smag godt kunne have været lidt flere ældre numre. I det hele taget er halvanden time fra koncertstart til slut lige kort nok, særligt taget i betragtning at det er hele aftenen, der er så kort. Bevares, man kan godt blive hurtigt mæt af bands, og da særligt indenfor de mere progressive og udfordrende genrer, men når man ikke har noget support på, føles det en kende kort med kun halvanden time på Train her til aften.

Riverside leverer en fremragende og nærværende koncert i Aarhus her til aften, hvor sammenspillet særligt imponerer. Bandet spiller eminent og formår at udføre deres musik så stramt og lækkert, at det til tider kan være svært at rent faktisk tro, at de står og spiller det live. Det gør de, og de gør det på meget overbevisende vis.

Der har ikke været mange fingre at sætte på det polske band, omend koncerten føles kort. Dette kan dog også bevidne, at Riverside netop kan fylde mere tid ud og komme mere rundt i deres diskografi, særligt når der er tale om et tyveårsjubilæum.